Patientombud og Disciplinærnævn erstatter Patientklagenævnet

Danskerne skal til at lære to nye ord: Patient-ombud og Disciplinærnævn. De to instanser overtager den rolle, Patientklagenævnet indtil nu har haft. I hvert fald, hvis lovforslaget om en ændring af patientklagesystemet bliver gennemført.

Fokus på systemfejl

Den ene instans, Patientombuddet, bliver ifølge lovforslaget fremover den eneste indgang til patientklagesystemet, hvis danskere vil klage. Patientombuddet vil kun behandle sager, hvor patienters rettigheder ikke er blevet efterlevet, eller hvor der er tale om fejl begået på baggrund af for eksempel kommunikationen i sektoren eller organiseringen af arbejdet.

Hidtil har patienterne skullet identificere en enkeltperson, som havde begået en konkret fejl, og Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, ser med glæde på den nye tilgang til klagesystemet.

»Jeg synes, det er rigtig godt, at man kan klage over hele forløb. Tidligere skulle man finde en specifik person, man ville klage over, hvis man ville have en sag igennem, men problemet er i mange tilfælde organiseringen af arbejdet eller kommunikationen mellem flere personer«.

Personklager sker til Disciplinærnævnet

Vil en patient derimod klage over en enkelt læges sundhedsfaglige arbejde, skal henvendelsen rettes til Disciplinærnævnet.

Ideen er, at fokus skal flyttes fra straf af enkeltpersoner til læring og forbedring af systemfejl og organiseringen af arbejdet i sektoren. Og det er et stort skridt i den rigtige retning, mener Mads Koch Hansen.

»Det er et stort fremskridt, at der nu kommer fokus på læringen i sagerne. Det er uden tvivl med til at styrke patientsikkerheden, fordi vi begynder at erkende og bearbejde de problemer, der kan opstå i et behandlingsforløb«, siger han.

Sager er sjældent så enkle

Opdelingen har dog fået kritik fra flere sider, blandt andet fra paraplyorganisationen Danske Patienter.

»Man kan enten klage til Patientombuddet eller til Disciplinærnævnet. Man skal vælge, hvor man vil rette sin klage hen, og har man først klaget det ene sted, kan man ikke tage sagen op det andet. Men en sag kan sagtens have mange aspekter og rumme relevans for både Disciplinærnævnet og Patientombuddet«, siger formand for Danske Patienter, Lars Engberg.

Udvalg skal følge sagsbehandling

Onsdag i sidste uge kom betænkningen fra Folketingets Sundhedsudvalg, og her er der tilføjet tre ændringsforslag, bl.a. et fra indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder.

Det forslag handler om det såkaldte Rådgivende Praksisudvalg, som skal rådgive Patientombuddet, der behandler klagerne.

Ifølge forslaget skal udvalget have en større indflydelse i forhold til at påvirke Patientombuddets arbejde og afgørelser, end det har været beskrevet i det oprindelige lovforslag.

Udvalget kan stadig ikke foretage ændringer af allerede afgjorte sager, men de skal kunne »præge udviklingen af Patientombuddets praksis for afgørelsen af forløbsklagesager«, som der står i betænkningen.

Sikrer læring

Fra flere sider er der kommet kritik af, at Det Rådgivende Praksisudvalg ikke kan ændre allerede afgjorte sager. Men Mads Koch Hansen ser gode muligheder i udvalget, som ifølge lovforslaget skal bestå af bl.a. repræsentanter for patientorganisationer, faglige organisationer og repræsentanter for regionerne.

»Jeg ser det som et af de elementer, der er med til at sikre læring. Det Rådgivende Praksisudvalg kan sikre, at der kommer fokus på, hvad der skal læres af de sager, der kommer op, så det er vigtigt at inddrage i det her arbejde«, siger han.

Lokal forankring vigtigt

Lovforslaget indeholder mulighed for, at patienterne indgår i en dialog med den lokale region, som helt eller delvist betaler for den behandling, der bliver klaget over.

Og ifølge Mads Koch Hansen er det blandt de vigtigste elementer i et nyt system, at arbejdet med at håndtere klager bliver forankret lokalt.

»Jeg kan personligt godt lide lokal forankring. Det skal ikke gøres mere kompliceret, end det er, så hvis man som patient har haft et ophold på en afdeling, er det bedst, hvis man først hører, hvad afdelingen har at sige.

Det er vigtigt, at det ikke kun foregår i København, men at man forholder sig til tingene på lokalt niveau, hvor man kan ændre på tingene«.

Det nye patientklagesystem

Det nye patientklagesystem er en reform af det hidtidige. Med det nye system skal der mere fokus på systemfejl og uhensigtsmæssigheder i arbejdet i sundhedssektoren. Mindre fokus skal placeres på enkeltpersoners arbejde og eventuelle skyld. Formålet er at lære af fejlene og forandre systemerne, så fejlene ikke sker igen.

To instanser, Patientombuddet og Disciplinærnævnet, vil sagsbehandle klager fra patienterne:

Patientombuddet vil være den ene indgang, danske patienter har til klagesystemet. Patientombuddet vil behandle sager, der er rettet mod fejl eller svigt, der er sket på systemniveau. Patientombuddet vil fokusere på, at man i alle dele af sundhedssektoren skal kunne lære af de problemer og uhensigtsmæssigheder, der eksisterer.

Disciplinærnævnet er en ny instans, som vil behandle klager over enkelte sundhedsfaglige personer.

Dertil oprettes Det Rådgivende Praksisudvalg, som skal følge Patient-ombuddets sagsbehandling og afgørelser. Ifølge forslag fra indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder skal Det Rådgivende Råd »kunne tilkendegive synspunkter om afgørelserne, herunder påpege eventuelle afgørelser, hvor fremtidige sammenlignelige sager efter praksisudvalgets opfattelse bør få et andet udfald, eller hvor der efter praksisudvalgets opfattelse i højere grad bør tages højde for nærmere bestemte forhold«, som der står i betænkningen fra 26. maj.

Andenbehandling af lovforslaget skal ske den 1. juni. Tredjebehandling forventes at ske den 3. juni.