Pendlende overlæge med 451 kilometer til arbejde

Klokken er 18. Det er søndag i det østlige Sverige, og Sven Göran Thylin gør sig klar til at køre på arbejde. Der er lige et par småting, der skal pakkes i den lille Pumataske. Så er der kærlig afsked med fru Diana og så ud i bilen og afsted. Weekenden er forbi.

Sven Göran Thylin har 451 kilometer til arbejde, og det har han haft i snart ti år. Han bor i Sölvesborg på den svenske østkyst, og han arbejder på sygehuset i Silkeborg.

»Det var nu ikke meningen, at jeg skulle blive så længe«, fortæller Sven Göran Thylin.

»Da jeg var færdiguddannet, blev jeg kontaktet af et vikarbureau, der tilbød mig et vikariat i Danmark. Jeg tænkte, at det kunne være godt at se noget andet end Centralsjukhuset Kristianstad, så jeg sagde ja. Det var jo kun seks måneder. Vikariatet var i Silkeborg, og jeg gik på nettet for at finde ud af, hvor det lå. Og så mødte jeg op og blev rigtig glad for stedet. Så da vikariatet kunne blive forlænget, sagde jeg ja«.

Siden er årene bare gået. Vikariatet blev til en fast stilling, og det var ikke sådan at komme væk igen. Og da den svenske overlæge fik tilbud om at blive ansvarlig for røntgenafdelingens bidrag til en model for hurtig udredning af kræftpatienter, kunne han ikke andet end at blive.

»Jeg har jo nogle fantastiske kolleger. Jeg plejer at sige, at det er deres skyld, at jeg har så langt til arbejde«, siger Sven Göran Thylin.

Han er 61 år og blev sent uddannet som læge. Da han var færdig med skolen ville han ud og tjene nogle penge og kom til at arbejde med sanering af atomkraftværker. Han stiftede familie, fik to døtre og årene gik. En dag snakkede han og hans kone fremtid, og så fortalte Sven Göran Thylin, at han altid havde drømt om at blive læge. Og det er vel ikke for sent?

»Så jeg var oppe i trediverne, før jeg kom på gymnasiet, og derfra fortsatte jeg direkte på universitet. Jeg ville være røntgenlæge, fordi man her kan være sammen med andre læger om at vurdere billeder. At jeg så i Silkeborg oven i købet kom til at arbejde så tæt sammen med andre afdelinger om hurtig udredning, var en ekstra bonus. Det er jo helt fantastisk med et sådant tæt samarbejde mellem afdelinger. Som røntgenlæger i Silkeborg har vi ikke den der 'os og dem', som vore kolleger andre steder kan opleve«, siger Sven Göran Thylin.

Udredning på to dage

Klokken er 23. Køreturen er overstået, og Sven Göran Thylin låser sig ind i lejligheden i Silkeborg. Det er sygehusets lejlighed, og den svenske læge har efterhånden fået den møbleret med en del møbler, som ikke ligefrem passer godt sammen. Men skidt med det, har han tænkt undervejs, han skulle jo ikke være her så længe.

Nu har hans kone klart meddelt, at han i hvert fald ikke skal tage nogle af møblerne med hjem til Sverige, når han en gang stopper i Danmark.

Han sætter sig med en kop kaffe. Det har været en god weekend. Torsdag købte han som sædvanligt godt dansk smørrebrød med hjem til Sverige, så de kunne få en god natmad sammen. Og så har de været i Malmö for at besøge datter, svigersøn og det etårige barnebarn. Græsset skulle slås en sidste gang inden vinteren, og der var også tid til lige at snakke lidt med et par venner.

»Min kone er journalist og arbejder hjemmefra, så hun forsøger at tilrettelægge det, så hun også kan holde weekend fra torsdag aften. Det fungerer«, siger Sven Göran Thylin.

At tage bilen de mange kilometer til arbejde er faktisk den dyreste løsning, for det koster at skulle over broerne. Derfor tager den svenske læge oftere tog eller fly, end han kører selv. Rejsetiden er nogenlunde den samme. Undervejs passerer han byer med potentielle arbejdspladser, så hvorfor ikke få et arbejde tættere på hjemmet?

»Det kunne jeg også, for jeg får løbende tilbud. Jeg er bare bange for, at jeg ville opleve det som meget frustrerende at skifte til et sted, hvor der ikke er den kvalitet, jeg oplever her i Silkeborg. Nå jeg fortæller svenske læger om de mange og moderne skannere, vi har på et relativt lille sygehus, bliver de imponeret. Og så er det en stor tilfredsstillelse at være med til at udrede patienter på kun to dage. Det kommer der gæster fra ind- og udland for at se nærmere på. Også fra Sverige«.

Den hurtige udredning er tydeligvis en hjertesag for svenskeren:

»Tænk på, hvor stort et pres det er at skulle vente på at få bekræftet eller afkræftet mistanken om cancer, både for patienten og de pårørende. Dertil kommer, at jo hurtigere en cancer konstateres, jo hurtigere kan der gøres noget ved den«.

Sven Göran Thylin er stolt af den Silkeborgmodel, han selv har været med til at udvikle. Han skanner for cancer, han tager biopsier ved mistanke om lungekræft, og han er en del af et godt teamarbejde på tværs af afdelinger. Han har holdt forelæsninger på svenske sygehuse om, hvordan man i Silkeborg har fået udredningstiden helt ned gennem effektiv koordinering af alle de prøvetagninger og skanninger, der viser sig at være nødvendige undervejs i et forløb.

»Kvaliteten høj og kollegerne gode«

Klokken er 7.30. Det er mandag morgen i Paris, der er et konferencelokale på Radiologisk Afdeling i Silkeborg. Eiffeltårnet troner på en stor fotostat, og på samme måde er der lokaler med navne som New York og Tibet. Lægerne tager sig en kop kaffe og begynder at snakke om dagens opgaver. En kollega vil lige vise et billede fra i går, som han gerne vil drøfte.

Sven Göran Thylin har fået en god nattesøvn i lejligheden få minutters gang fra sygehuset. I går var han med til at sætte nogle redskaber op i en gymnastiksal hjemme i Sverige, hvor hans kone skal stå for noget børnegymnastik. I dag er han klar til en ny arbejdsuge med fire lange arbejdsdage blandt gode kolleger i Danmark. Sådan er det, når man bor to steder og har 451 kilometer mellem familieliv og job.

»Jeg har gennem årene flere gange troet, at nu skulle jeg hjem. I dag har jeg ingen aktuelle planer i den retning. Kvaliteten er for høj og kollegerne for gode til, at jeg overvejer at forlade sygehuset her i Silkeborg«, siger Sven Göran Thylin.

Han er den svenske læge, der lige fik et seks måneders vikariat i Silkeborg. Det er snart ti år siden, og han er der endnu.