Perkutan vertebroplastik: en effektiv metode til behandling af rygsmerter!

Perkutan vertebroplastik (PVP) er en minimalt invasiv teknik til behandling af rygsmerter forårsaget af lavenergifraktur og vækst af tumor eller hæmangiom i ryghvirvlerne. Pionererne var franskmændene Deramond & Galibert , der i 1984 behandlede en patient med et hæmangiom i en halshvirvel. Proceduren, der er radiologisk vejledt, består af injektion af knoglecement (polymetylmetacrylat, PMMA) i den vertebrale læsion.

Den største patientgruppe i dag er osteoporosepatienter. Af de 6.000-7.000 patienter, der årligt får påvist osteoporosebetingede kompressionsfrakturer, indlægges ca. 1.200 til konservativ behandling med flere ugers sengeleje, smertestillende medicin m.m. PVP er derfor et attraktivt alternativ, der har vist sig at give hurtig og vedvarende smertelindring. Samtidig øges styrken og stabiliteten i den skadede hvirvel. Da cementen opnår næsten fuld styrke efter 90 minutter, kan patienterne mobiliseres allerede efter to timer. Den rapporterede komplikationsfrekvens ligger på 1-2%. Ved behandling af metastaser i hvirvelcorpora rapporteres om en komplikationsfrekvens på 5-6% pga. kortikale destruktioner med risiko for cementlækage til spinalkanalen eller rodkanalerne. Disse læsioner bør behandles i tæt samarbejde med en neuro- eller ortopædkirurgisk afdeling.

Skønt PVP har været anvendt mange steder i udlandet, foreligger der endnu ingen randomiserede undersøgelser af PVP i forhold til konservativ behandling. I et stort antal retrospektive opgørelser har man vist metodens fordele og lave bivirkningsfrekvens. På Neuroradiologisk Afdeling P, Århus Kommunehospital og Radiologisk Afdeling, Amtssygehuset i Glostrup, vil der nu blive gennemført prospektive, kliniske, randomiserede og kontrollerede undersøgelser af patienter med lavenergifrakturer i rygsøjlen, hvor PVP sammenlignes med konservativ behandling. Der er indikation for PVP, når der er et veldefineret smerteniveau. Beslutning om behandling bør foregå i samarbejde med den henvisende læge, f.eks. neuro-/ortopædkirurg, geriater, reumatolog, onkolog, endokrinolog og læger fra et palliativt team, en smerteklinik, en transplantationsenhed eller en rehabiliteringsenhed for at sikre opfølgning og fortsat behandling.

PVP foretages i lokalbedøvelse under let sedation med patienten liggende i bugleje. Under røntgengennemlys- ning føres en kanyle ind i det pågældende hvirvellegeme (Fig. 1 ). Cementen, der er velkendt til fiksering af ledproteser, injiceres under røntgengennemlysning for at sikre en jævn fordeling og for at undgå cementlækage.

Flere niveauer kan behandles i samme seance, men da patienterne ofte er svækkede, er det sjældent hensigtsmæssigt at behandle mere end 2-3 niveauer ad gangen. Sam- let behandlingstid for en hvirvel er ca. en time og forøges med en halv time for hvert af de efterfølgende niveauer. Under indgrebet bør patienterne overvåges af narkosepersonale, der kan sikre en passende sedering og smertebehandling.

Der opnås smertefrihed eller signifikant smertelindring hos de fleste i løbet af 24 timer. Opfølgning viser, at effekten er bestående. De, der ikke opnår den forventede effekt, har ofte haft kroniske smerter i årevis. Derfor er det vigtigt med en omhyggelig patientselektion, og bl.a. at sikre at der er overensstemmelse mellem klinik og billeddiagnostik. Konventionelle røntgenbilleder og CT'er kan i tvivlstilfælde suppleres med MR-scanning, der kan vise knogleødem som tegn på en skade.

Et godt behandlingsresultat forudsætter, at de behandlende læger har den fornødne uddannelse, og at røntgenudstyret er af høj kvalitet. Biplansrøntgengennemlysning øger sikkerheden og forkorter behandlingstiden.

Trods indgrebets enkelhed, effektivitet og varige smertelindring foretages PVP kun sporadisk i Danmark. Vi ønsker med denne artikel at øge interessen for PVP.

Reprints: Leif Sørensen, Neuroradiologisk Afdeling P, Århus Kommunehospital, DK-8000 Århus.

Litteraturliste kan fås ved henvendelse til forfatterne.