Personlige chips forbedrer akutbehandlingen

Et svensk länssjukhus afprøver i øjeblikket fordelene ved at udstyre både raske borgere og akutpatienter med en datachip på størrelse med et lille frimærke. De to typer chips - en ekstern til raske borgere og »akutchip« til akutpatienter - forventes at føre til en bedre og mere effektiv behandling.

Den eksterne datachip er en identifikationschip, der indeholder oplysninger om aktuel medicinering og allergier og om pårørende og arbejdsgivere m.v. Meningen med chippen er, at patienten skal kunne behandles hurtigere i tilfælde af sygdom eller ulykke. Formålet med den anden chip, »akutchippen«, er, at dokumentation og fordeling af vigtig information om en patient internt på et sygehus kan ske hurtigere og mere stabilt.

»Da jeg begyndte i 2004, kunne jeg konstatere, at journalføringen, dvs. vores it-systemer, var mangelfulde og ikke godt nok tilpasset akutbehandlingen«, siger Tommy Andersson, biträdende verksamhetschef for akutmodtagelsen på Södra Älvsborgs sygehus i Borås og initiativtager til det aktuelle forsøg på at effektivisere dokumentationen og adgangen til hurtig information.

To forskellige slags chips

Den eksterne chip indeholder ud over personlige oplysninger også information, som kan have afgørende betydning for behandlingen og patientens sikkerhed.

»Hvis vi ikke kan kommunikere med en patient, kan vi ved hjælp af chippen kalde oplysninger frem om eventuel sygdomshistorie, helbredsstatus og meget mere. Det er vigtig information med henblik på at opnå en mere effektiv behandling i akutfasen og for at øge patientsikkerheden.

På ,akutchippen` gemmes oplysninger om den akutte behandling, en patient modtager på skadestuen. Her samles al vigtig information om ordinationer, hvad der ordineres af hvem og hvornår. Det skal forenkle arbejdsgangen og minimere risikoen for dobbeltordination af medicin og dobbeltdokumentation. Chippen gør det muligt at oprette en journal over højakutte forholdsregler. På et senere tidspunkt overføres denne information til den almindelige journal. Derudover kan man få oplysninger om, hvor i akutsystemet en patient befinder sig«, fortæller Tommy Andersson.

Kortere behandlingstid og besparelser

Både den måde, informationen bliver gjort tilgængelig på, og ikke mindst sikret, bør forbedre akutbehandlingen. »Risikoen for fejlbehandling bliver mindre, og behandlingstiden på skadestuen bliver mere effektiv, hvilket sammenlagt bør føre til kortere behandlingstid og besparelser«, mener Tommy Andersson. Systemet er udviklet i samarbejde mellem skadestuen i Borås og en privat virksomhed. Den del af satsningen, der direkte berører sygehuset internt, finansieres med et tilskud fra Västra Götalandsregionen på SEK 450.000.

Det tekniske system, der er anvendt, hedder RFID, radio frequency identification, og gør det muligt at læse og gemme information på afstand fra små kombinerede radiosendere/modtagere og hukommelse.

Akutchip som standard

Rent praktisk kan borgerne selv gemme helbreds- og andre oplysninger på chippen eller i forbindelse med et lægebesøg. Informationerne samles derefter i en database.

Den personlige chip, som kan bæres på et kontokort, armbåndsuret el.lign., fungerer som en id-nøgle, der giver adgang til informationerne i databasen. I ulykkestilfælde er det via en bærbar computer muligt for ambulancepersonalet allerede på ulykkesstedet at få adgang til oplysninger om en såret person, der bærer en chip, og på den måde forberede akutbehandlingen og gøre den lettere.

Udgifterne til den eksterne chip er SEK 100-200 per person om året. Der indgår ca. 2.000 mennesker i forsøget, som skal evalueres efter en periode på to år.

Tommy Andersson ser store fordele ved begge chips: »Den interne ,akutjournal` vil give fordele i form af en hurtigere og mere effektiv behandling, og den eksterne chip kan blive værdifuld for personer, der rejser meget og kan få behov for hurtigt at blive idenficeret, fordi den formidler vigtige oplysninger for behandlingen i en akut situation. Jeg håber, at fremgangsmåden med eksterne informationschips til befolkningen kan ende med at blive standard på nationalt plan og på sigt også inden for EU«.

Oversat fra svensk af Rikke M. Jensen, Ugeskrift for Læger