Skip to main content

Peter åbner alverdens øjne

Journalist Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

25. jun. 2010
5 min.

»Det er altså en helt fantastisk gave, som vi øjenlæger har fået - vi kan gøre blinde seende. Og det sker hver gang, jeg er ude. At vi skaber syn«.

»I otte år havde en fin ældre herre fra Vietnam ved navn hr. Fact siddet i sin totale blindhed foran sit hus. Han var sådan set lukket helt inde i sig selv. Dagene efter, jeg havde opereret hans stær, så jeg ham stolt komme slentrende ned ad hovedgaden med en fin hat på hovedet og indkøbsvarer i hånden. Han havde været på markedet«.

»Det er helt fantastisk at komme ud i tredjeverdenslande og hjælpe dybt blinde. De er jo ikke bare stærkt svagtseende, som dem vi ser herhjemme; de kan slet intet se. Den grå stær er blevet så tæt, at pupillen er blokeret, så kun diffust lys rammer nethinden. Nogle har aldrig set deres børn eller børnebørn. På en times arbejdsindsats med forundersøgelse, kirurgi og kontrol kan vi gøre dem seende og dermed selvhjulpne. Det giver et kick«.

I 1994 så den københavnske øjenlæge Peter Vang-sted et foto af en kollega, der stod på en tropestrand sammen med meget lille dame med klap for øjet. Han tænkte, hvor i himlens navn er han henne? Og hvad pokker laver han der? Svaret var Salomonøerne, hvor kollegaen ulønnet i sin ferie genskabte synet hos blinde.

Udsendt for den amerikanske humanitære organisation Surgical Eye Expeditions.

Året efter var Peter Vangsted medlem og udførende kirurg i Myanmar, det tidligere Burma. Siden har han været af sted næsten hvert år. Flere gange til Myanmar, men også Vietnam, Peru, Tonga, Tobago, Cambodja og senest Lesotho har haft besøg af den danske øjenlæge.

»Jeg drages af eventyret og den sværere kirurgi. Jeg har altid kunnet lide at være pioner. Sætte noget nyt op. Jeg opererer alle typer grå stær her i klinikken. Også rigtig komplicerede øjne. Jeg har en glæde ved at foretage noget, der ikke er standard. Og det må man sige, at jeg har brug for i den tredje verden«.

»I Lesoto kom en ældre stammekvinde ned fra bjergene med meget komplicerede øjne. Selvom jeg har foretaget næsten 17.000 grå stær-operationer i min karriere, lærte jeg alligevel noget nyt af min kollega fra Peru. Han kunne nogle tricks på skadede øjne med en præcision, men egentlig også brutalitet, som jeg ikke havde vovet. Herhjemme ville patienten være sendt til en nethindekirurg, men det havde vi ikke. Så han viste os andre, hvordan han med flere nåle under linsen kunne støtte den og derefter trylle den tilbage via en særlig luftbobleteknik. Igen blev jeg klogere af det kollegiale samarbejde, jeg desværre så sjældent oplever herhjemme«.

»Jeg har altid elsket at reparere ting. Og ofte fået skældud for at være en »pleaser«. Men det er vi læger jo tit. Vi vil det godt for andre mennesker, som vi hjælper og reparerer«.

»Som øjenlæge har du flere succeser end det ofte er muligt i andre specialer, hvilket gør dette arbejde så vidunderligt. Jeg har været neurokirurg i fordums tid, og det var jo som at bo i Skt. Peters forgård, hvor man sender mange patienter til execution til venstre og crucifying til højre. Nogle patienter døde, og en del afsluttedes trods fineste kirurgi på ryg og nervesystem kun delvist smertefri og velfungerende. Det var hårdt«.

»Mit kick er klart, når mit arbejde bærer frugt. Det, at jeg kan reparere og få succes med reparationen, det er det, der giver mig et kick. Jeg elsker også at samle en dims i hjemmet, som alle andre har opgivet«.

»Eventyret er også en vigtig del af disse ture. I Tonga lejede vi for eksempel en pragtfuld 46-fods sejlbåd og sejlede fra ø til ø i de mest eksotiske omgivelser. På øerne mødte vi befolkningen, drak lokal ananassaft, så på deres øjne og anbefalede flere af dem at komme hen til øen, hvorfra vi behandlede den sidste dag. Så kom de roende i små både til hospitalet. Det er jo sådan noget Robinson Crusoe-noget, man har drømt om, siden man var barn«.

»Jeg har også set folk i Peru, der så ud som i det Anders And, vi læste som børn. Det er lige før, de ligesom inkaerne havde firkantede æg. Det var helt vildt, men de var sådan«.

Ifølge Peter Vangsted arbejder de under »vilde forhold«. Ledninger hænger ud af vægen, strømmen svinger voldsomt, og lyset farer op og ned. Pålidelig strøm oplever de sjældent.

Derfor medbringer de altid selv en polsøger, så de kan finde ud af, hvilken strøm de i det hele taget arbejder med.

Ligesom strømbuffere skal sikre en ensartet strøm, så det kostbare medbragte udstyr ikke bliver ødelagt.

Under operationerne løber gekkoer og kakerlakker rundt om ørerne på dem. Og det er stort set umuligt at sikre optimalt sterile forhold.

Alligevel har Peter Vangsted aldrig oplevet en efterfølgende infektion. Aldrig. Hans egen teori er, at alle de lokale responderer på det anvendte antibiotikum - i modsætning til mange vesterlændinge, der fra barnsben jævnligt er blevet pumpet med antibiotika.

»Når man er af sted, bliver man hele tiden mindet om, hvor godt man har det herhjemme. At man er rask og sund, og ingen landmine har taget et ben. Alt bliver sat i relief«.

»Jeg er nok blevet buddhist - by the way. Jeg har flirtet meget med det, siden jeg var på rundrejse alene i Myanmar. Jeg så et menneskeoverskud uden lige. Jeg gør ikke noget særligt ved det, men mit hjerte er der. Og det er kommet qua mine oplevelser på disse ture«.

»Når jeg engang sælger klinikken, drømmer jeg om at købe en 65-fods sejlbåd, omdanne agterkahytten til øjenklinik og så have et stort øje i sejlet. Så ved folk, nu kommer ham øjenlægen til vores ø. Om det så er i Thailand, Stillehavet eller Caribien. De kan komme med en kylling og en romtoddy, så kan jeg hjælpe lidt med øjnene. Det vil da være en fed pensionstilværelse«.

Fakta

Peter Vangsted og den hjælpende organisation

  • Velgørenhedsorganisation Surgical Eye Expeditions (S.E.E.) sender øjenlæger til tredjeverdenslande, hvor de ulønnet foretager øjenoperationer. 50-200 får genskabt synet pr. tur. Rejseomkostninger afholder lægen selv, der typisk bruger to ugers ferie på en tur.

  • Mere end 800 øjenlæger er medlemmer af S.E.E., herunder syv danskere.

  • WHO anslår, at der på verdensplan er 40-50 millioner blinde eller svagtseende. Stort set alle i udviklingslande. Alene 20 millioner er blinde som følge af grå stær. Deres syn kan genskabes på en 30 minutter lang operation med lokal anæstesi.

Den blå bog

Peter Vangsted, 55 år, cand.med. fra Københavns Universitet i 1981, speciallæge i oftalmologi i 1988, køber praksis i København i 1993, medlem S.E.E. i 1995.