Ph.d.-studerende forsker i

Plastikdukker i naturlig størrelse og virtual reality spil, der skal gennemføres på tid.

På Rigshospitalet forsker de i, hvordan man bruger de højteknologiske træningsmetoder mest effektivt. Det er til gavn for både personale, patienter og økonomi.

»Laparoskopi«, »thoraxkirurgi«, »gastroskopi« står der på de små skilte ved glasdørene på det nyåbnede simulationscenter i Center for Klinisk Uddannelse (CEKU) i Teilumbygningen på Rigshospitalet. Men her foregår hverken operationer eller undersøgelser. Man føler sig mest af alt hensat til en spillehal, hvor små skillevægge adskiller de arkadelignende simulatorer. Her træner lægerne deres kirurgiske færdigheder, inden de står på operationsstuen med den første patient.

»Det er ligesom dengang, vi lærte at køre bil. Køreprøven skal bestås, før du må køre bil, men der skal mange timers supplerende træning til, før du bliver god«, siger professor Torben V. Schroeder, leder af CEKU.

Rigshospitalets Simulationscenter på CEKU åbnede 10. december sidste år, primært finansieret af Region Hovedstaden, Rigshospitalet og Københavns Universitet, suppleret med eksterne midler.

Uddannelsestilbuddet i laparoskopi på det nye center bygger blandt andet på erfaringer fra Juliane Marie Centeret (JMC) på Rigshospitalet, hvor man har arbejdet med simulation siden 2003. Simulationstræning kommer både personale, patienter og økonomi til gode forklarer Jette Led Sørensen, uddannelsesansvarlig overlæge på JMC:

»Man flytter den tidlige læringskurve væk fra patienterne til virtual reality. Første gang man opererer, bløder det mere og det tager længere tid,« siger Jette Led Sørensen, »Samtidig sparer vi yngre læger for stress ved at stå med et stort ansvar med patienter, første gang de skal lave en operation«.

På JMC beskæftiger de sig med uddannelse og træning på et forskningsbaseret niveau og undersøger systematisk, hvordan man bedst udnytter og strukturerer personalets tid med det dyre udstyr. Resultaterne af forskningen er omsat til handling. Således indgår det for eksempel i Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse, at uddannelseslæger under uddannelse til speciallæger i gynækologi og obstetrik ikke må operere patienter, før de har bestået en test på virtual reality i laparoskopi. Målbeskrivelsen er indført på baggrund af resultater fra JMC's forskning. Der er indtil videre skrevet tre ph.d.-afhandlinger og en master i Enheden for simulation i JMC og flere er på vej.

Der er wow-faktor i virtual reality

I laparoskopirummet tænder Flemming Bjerrum hjemmevant for en af de store skærme og giver sig i kast med at demonstrere, hvordan simulatoren fungerer. Han er ph.d.-studerende ved JMC og arbejder med forskning i uddannelse. Han tager fat om instrumenterne, som skulle han i gang med at operere. Det er dog kun sensorer og avancerede grafiske modeller, der skal udsættes for indgreb i dag.

»Man lærer, hvordan det er ergonomisk bedst at holde på instrumenterne«, forklarer Flemming Bjerrum.

Han har brugt rigtig mange timer ved simulatoren. Han kom til at beskæftige sig med uddannelse lidt ved et tilfælde. Han og nogle medstuderende syntes, der manglede kurser på studiet og begyndte selv at sætte aftenkurser op for de andre studerende. Herved opstod interessen for uddannelse. Han har nu været tilknyttet JMC i fire år.

»Folk synes generelt, at det er spændende«, siger Flemming Bjerrum, »Der er en wow-faktor. Det er nyt med virtual reality«.

Bruger fritiden på
simulationstræning

Billedet på simulatorens skærm forestiller en bughule med en graviditet uden for livmoderen. Graviditeten skal fjernes ved hjælp af de to instrumenter, Flemming holder. Nederst i skærmens venstre hjørne dukker et lille smiley-lignende ansigt op og guider Flemming igennem operationen.

Ellers er her tomt og helt stille.

»Lægerne kommer og træner om morgenen inden de skal på arbejde. Eller om aftenen efter en vagt«, forklarer Flemming.

Afdelingerne er begyndt at stille krav til, hvor meget lægerne skal kunne på simulatoren, og det indebærer nogle gange, at de må træne i fritiden. Det er nu ikke noget problem at lokke dem til. Faktisk går der helt sport i at forbedre sin egen rekord, forklarer Flemming, mens han selv forsøger at gøre sin tid endnu bedre.

»Try again«

Flemming har fået fjernet graviditeten uden for livmoderen og stoppet blødningen. Simulationen er gennemført og det lille ansigt dukker op på skærmen igen. »Try again« er den nedslående meddelelse.

»Det er også, fordi jeg står og snakker«, siger Flemming lidt irriteret og trækker på smilebåndet: »Jeg koncentrerede mig slet ikke nok«.

Han kalder ivrigt tidligere data frem på maskinen og viser detaljeret, hvordan hans udvikling har været på de mange parametre programmet registrerer.

Lægerne kan lære af at lave fejl på simulatoren og derved undgå fejl med patienter. På den måde er der meget at vinde i sundhedssystemet ved at bruge simulationstræning. Ikke mindst hvad økonomien angår.

»Det, der tager lang tid, er, hvis der opstår en komplikation. Du kan spare utrolig meget ved at undgå, at fejlene opstår«, forklarer Flemming Bjerrum.