Skip to main content

Pjækkebøder til patienter: God eller dårlig ide?

Senest den 1. maj begynder to midtjyske hospitaler at udskrive bøder på 250 kr., hvis patienterne glemmer at melde afbud til aftalen. Læs to lægers forskellige holdninger til emnet.

Michael Sprehn, funktionsansvarlig overlæge på Respirationscenter Syd på Odense Universitetshospital og Agnete Hedemann Nielsen, ledende overlæge på Diagnostisk Center på Regionshospitalet i Silkeborg har forskellige holdninger til gebyr for udeblivelser.
Michael Sprehn, funktionsansvarlig overlæge på Respirationscenter Syd på Odense Universitetshospital og Agnete Hedemann Nielsen, ledende overlæge på Diagnostisk Center på Regionshospitalet i Silkeborg har forskellige holdninger til gebyr for udeblivelser.
15. jan. 2015
5 min.

Agnete Hedemann Nielsen: Det handler om ordentlighed

Om kort tid skal Agnete Hedemann Nielsen, ledende overlæge på Diagnostisk Center på Regionshospitalet i Silkeborg, direkte involveres i forsøgsprojektet, hvor patienter får et gebyr på 250 kr., hvis de udebliver fra en aftale uden at melde afbud. Og hun ser frem til at være med i projektet.

For to år siden undersøgte hun selv omfanget af udeblivelser på afdelingen blandt ambulante patienter, der skulle til en MR-undersøgelse. Den gang var andelen på godt og vel 10 pct., og det fik afdelingen til at ansætte en sekretær, hvis opgave bl.a. var – og stadig er – at sende sms’er til patienterne dagen før aftalen. Andelen af udeblivelser er siden faldet, men der er stadig patienter, der ikke dukker op uden at melde afbud, siger Agnete Hedemann Nielsen.

»Det er ikke fair at klandre patienter for at glemme en aftale, hvis de har fået en indkaldelse et år før. Men nu får patienterne en påmindelse dagen før, og hvis de stadig ikke møder op, så hindrer de direkte en anden patient i at komme til. Vi står med et hul i kalenderen, som vi ikke kan nå at fylde ud. På den måde forbruger man af 'fælleskassen', og personligt er jeg ikke tilhænger af, at man udviser 'ligegyldighed', når det drejer sig om fælles midler. Det handler om respekt for fællesskabets kasse, og det handler om ordentlighed«, siger Agnete Hedemann Nielsen.

Ved du hvorfor patienterne ikke møder op uden at melde afbud?

»Nej, men da vi undersøgte det for to år siden, var der en overrepræsentation af unge mennesker, der måske havde fået foretaget undersøgelsen på et privathospital som led i deres private sundhedsforsikring eller havde glemt aftalen. Men lige nu ved vi reelt meget lidt om årsagerne. Derfor kan vi heller ikke vide, om sanktioner som gebyrer vil give færre udeblivelser. Men grundlæggende er jeg tilhænger af forsøget, fordi jeg gerne vil passe på vores velfærdssamfund. Vi er nødt til alle sammen at erkende, at selv om vi ikke direkte betaler til vores sundhedsvæsen, så koster det jo penge. Ved at udeblive fra en aftale i et ambulatorium, forbruger man af de fælles resurser«.

Men tror du, at et gebyr vil få patienterne til at ændre vaner?

»Det ved vi ikke, og derfor mener jeg personligt også, at det er godt, at vi laver dette projekt. Forsøget vil i hvert fald skabe en debat, og det er væsentligt. Prioritering inden for sundhedsvæsenet er til stadig diskussion, og mens vi kan diskutere, om penge til ny medicin, der kan forlænge livet, er en god ide, kan vi ikke diskutere, om patienter bør betale for at udeblive fra en aftale«, siger Agnete Hedemann Nielsen.

Skal patienterne ikke kompenseres, hvis det omvendt er hospitalet der laver fejl i indkaldelsen eller aflyser aftalen?

»Vi aflyser af princip ikke aftaler samme dag, heller ikke ved sygdom blandt personalet. Og skulle vi være nødsaget til at aflyse nogle dage i forvejen, forsøger vi altid at finde en tid, som passer patienten. Vi kræver meget af hinanden på afdelingen, bl.a. at vi i tilfælde af sydom arbejder sent og i weekenderne. Derfor bør patienterne også have en forståelse for, at vi er nødt til at kræve, at de kommer til den aftalte tid«.

Michael Sprehn: Bøder er den helt forkerte vej at gå

Michael Sprehn, funktionsansvarlig overlæge på Respirationscenter Syd på Odense Universitetshospital, ringer altid til sine patienter, når de udebliver fra en aftale. Og i langt de fleste tilfælde fanger han patienterne, mens de er ved at finde en parkeringsplads ved sygehuset. Derfor mener han, at problemet med patienter, der ikke møder op til den aftalte tid, i høj grad også inddrager hospitalet som en del af problemet.

Hans afdeling har årligt ca. 265 ambulante patienter med bl.a. søvnapnø og sklerosesygdommen ALS, og ca. 12 pct. af patienterne udebliver, men det sker bl.a. fordi de netop på grund af sygdommene mister hukommelsen og derfor glemmer aftalerne.

»Så før man begynder at sende bøder til de patienter, skulle man gøre sig den ulejlighed at finde ud af, hvorfor de udebliver. Mange kommer langvejs fra, så inden man peger fingre ad patienter, skal man pege indad og se, om vi kan gøre noget anderledes. Jeg hører tit fra patienterne, at de har svært ved at melde afbud, fordi de hænger i en telefonkø. Derfor vil jeg hellere vende den om og finde ud af, om patienterne har reelle muligheder for at melde afbud eller ændre aftale eller noget så lavpraktisk som at parkere sin bil. Det handler måske mere om, at vores system ikke er toptunet, end at patienter bevidst bliver væk fra aftalerne«, siger Michael Sprehn.

Han mener, at hvis patienterne skal betale en bøde, bliver man omvendt nødt til at rejse spørgsmålet om, hvor længe en patient må vente på en skadestue, eller hvor meget en læge må komme for sent til en aftale.

»Det sker jo også jævnligt, at patienterne får forkerte indkaldelsesbreve og møder op forgæves. Skal patienten så ikke have lov til at give sygehuset en bøde? Hvis sundhedsvæsnet er til for patienterne, er vi nødt til at give dem lige rettigheder. Ansvaret går begge veje«, siger Michael Sprehn.

Også tillidsforholdet mellem patient og læge vil kunne lide skade, når patienterne får udskrevet en bøde for at glemme aftalen.

»Næste gang patienten kommer, vil han pege på mig og sige, at det var dig, der gav mig en bøde. Og så kan jeg begynde med at genoprette tillidsforholdet«, siger han.

Men handler det ikke om at værne om fællesskabets kasse ved at signalere, at det har en konsekvens at udeblive?

»Jo, overordnet set er argumentet det rigtige. Men når man går ned i substansen, ned blandt de levende mennesker, er virkeligheden en anden. For så er det straks ikke soleklart, hvorfor patienterne bliver væk. Hvis man generelt skulle overveje bøder, er problemet langt større på store operationer end på ambulatorier, hvor vi tit er 'glade' for afbud, fordi vi overbooker. Ved store operationer er det mange penge, der går tabt, hvis patienten udebliver modsat ved en ambulant undersøgelse. Men straks rejser spørgsmålet sig så, hvor grænsen skal ligge. Hvor dyr eller hvor vigtig skal behandlingen så være. Så under alle omstændigheder er bøder den forkerte vej at gå«, siger Michael Sprehn.

Læs her om projektet: Hospitaler klar til at udskrive pjækkebøder til patienter