»Hvad er alternativeT«
Tre af de fem formænd i PLO’s regionale organisationer vil uden større begejstring stemme for overenskomsten med Danske Regioner. En ved ikke rigtigt, om han skal stemme med hjertet eller med hjernen. Og én er gået i tænkeboks.
Birgitte
Ries Møller,
PLO Syddanmark:
»Jeg kan ikke overskue den situation, et nej vil bringe os ud i, og det ønsker jeg ikke at komme tilbage til. Og der er trods alt muligheder i denne aftale – de ligger bare i de decentrale forhandlinger. Det er det bedste resultat, vi kunne opnå i den givne situation«.
Birgitte
Alling Møller,
PLO Hovedstaden:
»Det har været benhårde forhandlinger, og jeg tænker, at dette, på trods af den manglende økonomi, er den bedste aftale, vi kunne få lige nu. Og en aftale er bedre end ingen aftale. Jeg vil selv stemme ja, for jeg tror ikke på, at vi kan få en aftale, som er bedre. Og jeg mener, at alternativet til ikke at få en aftale er meget værre«.
Karsten Rejkjær Svendsen,
PLO Midtjylland:
»Det er ikke nogen guldrandet aftale. Økonomien ligger i de decentrale midler, der stilles i udsigt og en accept af, at opgaver skal følges af resurser. Det er noget nyt, men også en udfordring, som vi skal tage op for at få lavet nogle gode aftaler der, hvor det giver mening. Som sagt – ikke nogen guldrandet aftale, men tilstrækkelig god til, at jeg ikke kan se noget alternativ til et ja«.
Kaj Bernth,
PLO Nordjylland:
»Hjertet siger klart nej. Men hjernen siger, at man er nødt til at være fornuftig: Kan vi gøre det bedre? Nej, det kan vi ikke. Vil regionerne være med til mere end det, de har dikteret os her? Nej, det vil de ikke. Og det er ikke en overenskomst – det er en leverandøraftale, som vi skriver under på. Hjernen siger, at vi er nødt til at arbejde med det her og få det bedst mulige ud af det.
Valget står mellem pest og kolera, og jeg ved ikke, hvad jeg vil anbefale«.
Ulrik Hesislev, PLO Sjælland
»Jeg ved godt, at samfundets resurser ikke er uendelige. Men hvis vi skal bekæmpe ulighed i sundhed og løse alle de andre opgaver, der ligger og venter, og det ikke må koste mere, så støder man jo sammen med virkeligheden. Men er der et alternativ? Og hvad er det? Jeg har ikke taget endelig stilling. Det gør jeg nok først, når jeg har set den tekniske gennemgang, og når jeg har set en nærmere analyse af konsekvenserne ved et nej«.