Skip to main content

Podcast: Verdens bedste speciale

Psykiatrien er nødlidende, og alligevel kan Foreningen af Yngre Psykiatere samle en hel sal af engagerede yngre læger under et seminar. Ugeskriftets podcast foregår i denne uge på seminaret, og vi taler med de yngre, eftertragtede læger om, hvorfor de har valgt psykiatrien.
De tre yngre læger Karen Reiter, Yamuna Ratnasingham og Lasse Langhoff mener, at psykiatrien er fremtidens og verdens bedste speciale. Foto: Ugeskriftet.
De tre yngre læger Karen Reiter, Yamuna Ratnasingham og Lasse Langhoff mener, at psykiatrien er fremtidens og verdens bedste speciale. Foto: Ugeskriftet.

Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk

8. nov. 2018
2 min.

Psykiatrien er udsultet, hungrer efter personale og oplever lægeflugt. De ældre psykiatere går snart på pension, og psykiatrien får allligevel ikke regeringens 50 nye sengepladser i den nye psykiatriplan, selvom Dansk Psykiatrisk Selskab vurderer, at der er behov 400-500 for ekstra sengepladser.

De seneste år har der tegnet sig et dystert billede af psykiatrien. Ugeskriftets podcast foregår i denne uge på et seminar med Foreningen af Yngre Psykiatere i Tivoli Kongres Center. Her findes, på trods af det dystre billede, en gejst og et kæmpe engagement for psykiatrien blandt de 140 deltagere.

Faktaboks

Fakta

Men hvem er disse unge læger, og hvorfor har de valgt at blive psykiatere? Hvordan oplever de at være en eftertragtet gruppe yngre læger? Og har de tænkt sig at blive i den regionale psykiatri?

Ugeskrift for Læger taler med Rasmus Handest, formand for Foreningen af Yngre Psykiatere, og de tre yngre læger Karen Reiter, Yamuna Ratnasingham og Lasse Langhoff om det, de kalder verdens bedste og fremtidens speciale.