"Politikerne lader som om, de har forstand på sundhed - det har de ikke"

Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti havde som den eneste af det otte mand store politikerpanel lagt flyers på tilhørerpladserne. Ikke en eneste af DF-kandidatens mærkesager handler om sundhed, bortset fra en sætning om, at der skal laves "ordentligt mad på ældrecentrene og sygehusene". Bent Bøgsted er til daglig sit partis beskæftigelsesordfører og således var han på erkendt udebane, da han blev udfrittet af aftenens ordstyrer, journalist Søren Wormslev.

Men Bent Bøgsted var ikke den eneste, der med mangel på detailviden havde begivet sig ind i lægernes hule. Det gjaldt også den konservative Henrik Dalgaard, der var med på et afbud og derfor havde læst op på stoffet det seneste døgn. Og SF's Lisbeth Bech Poulsen, der er ordfører for skat, miljø, dyrevelfærd, fiskeri og landbrug. Og...

Kun Enhedslistens Stine Brix og Socialdemokraternes Flemming Møller Mortensen havde ballast som deres partiers sundhedsordførere.

Bent Bøgsted koketterede da også nærmest med sit handicap, da han proklamerede, at politikere ikke har forstand på sundhed.

Det vender vi tilbage til.

Lægeforeningen Nordjylland havde valgt at tildele hver politiker et to minutters oplæg, hvorefter tre temaer blev sat til debat. Det første handlede om, hvem det danske sundhedsvæsen anno 2025 skal tage sig af - hvordan skal der prioriteres og hvem skal have ansvaret, hvis ikke regionerne?

Fagfolk skal prioritere

Lisbeth Bech Poulsen (SF) beklagede, at sundhedsministeren "ikke vil være med til at etablere et prioriteringsinstitut."

Og hun efterlyste en "ærlig snak om den prioritering, der sker hver eneste dag".

Også prioritering sygdommene imellem, hvor kræft rangerer højere end mange kroniske sygdomme.

Flere i panelet var enige om, at nogle store patientforeninger - godt hjulpet af medierne - formår at løbe med hele opmærksomheden.

"Men den væsentligste røst kommer fra de faglige organisationer. Dem lytter vi til på Christiansborg," sagde Flemming Møller Mortensen.

Marianne Jelved (R) var særdeles klar i mælet: "Vi er nødt til at have nogle faglige råd, der skal prioritere. Det er ikke noget, der kan styres folkeligt."

Stine Brix (EL) udfordrede den præmis, at megen medicin er så dyr. Og ifølge hende kan vi lære noget af England, når det kommer til at udfordre prissætningen.

Marianne Jelved talte varmt for mere forebyggelse. Hun vil have opstillet målsætninger for vores sundhedstilstand. For børns overvægt og for, hvor mange der skal kvitte smøgerne. Endvidere - mente hun - er der også forebyggelse forbundet med at læse bøger! Og så skal regionerne tage deres ansvar på sig hvad angår forebyggelse.

Kommunerne stod for skud flere gange i løbet af aftenen.

Bl.a. mente Flemming Møller Mortensen (S), at mange kommuner er for små til at kunne bringe kompetencer i spil.

Og han konstaterede, at "sundhed er den vigtigste uindfriede forventning”, da det bl.a. ikke er lykkedes "at få finansministeriet til at bruge flere penge på forebyggelse."

Praktiserende læge Vivi Jørgensen udfordrede fra salen al den velmenende snak om forebyggelse: "Det er bevist, at forebyggelse i almen praksis ikke virker. Vi skal først have løst uligheden."

Det erklærede Stine Brix sig helt enig i.

"Det er i høj grad uddannelse, der er afgørende for, hvor lang tid vi lever. Derfor er det væsentligt at sikre, at 95 procent af en årgang får en ungdomsuddannelse."

"Hammer socialt uretfærdigt"

Christina Egelund (LA) var panelets eneste, der var velvillig stemt overfor brugerbetaling, selvom flere i panelet prikkede til Venstres Karsten Laurtitzen, der dog pure afviste, at brugerbetaling hos den praktiserende læge var på Venstres dagsorden.

"Skal brugerbetaling sikre, at færre går til lægen," spurgte ordstyreren Liberal Alliances udsendte: "Ja, syge mennesker skal ikke stå i kø, fordi de raske fylder op. Der er ikke grund til at antage, at danskerne er mere syge end vores nordiske naboer," sagde Christina Egelund, der understregede, at partiets foreslåede gebyr på 130 kr. indebærer et loft for egenbetaling på 1300 kr. årligt. Og at børn, pensionister og kronikere skal være fritaget. Christina Egelund fremhævede det paradoksale i, at der er brugerbetaling, hvis man knækker tænderne, men ikke hvis man brækker nakken. Et paradoks, som alle i panelet erkendte. Og flere efterlyste en gennemgang af de 20 procent af sundhedsvæsenet, som er brugerfinansieret :

"Meget af det er hammer socialt uretfærdigt', sagde Marianne Jelved.

"Folk går til lægen, fordi de er i tvivl," replicerede Stine Brix og hun advarede om, at brugerbetaling vil føre til, at flere dukker op i lægevagten, som "er meget dyrere."

Marianne Jelved: "Hver gang vi diskuterer brugerbetaling, er det forbundet med hysteriske mediehistorier. Mange går til lægen, fordi de dér har en at snakke med. Det kan I grine af, men også tænke lidt over."

På spørgsmålet om, hvem der skal styre sundhedsvæsenet, hvis det ikke længere skal være regionerne, sagde Venstres Karsten Laurtizen: "Jeg tror ikke, at man partout skal have et regionsråd - måske kan kommunerne gøre det bedre.

"Hvilken model ønsker I - er det sådan nogen som dig, der skal tage over," spurgte ordstyreren, direkte henvendt til Bent Bøgsted.

"Nej, jeg ved ikke noget om det. Det gør dem, der arbejder i det til daglig. Politikerne lader som om, de har forstand på det - det har de ikke."

Gået på klingen mente Bent Bøgsted dog, at spørgsmål, som fx, om der skal være et sygehus i Hjørring, er en politisk opgave. Ligesom det er politikerne, der må tage affære, når det fx viser sig, at der ikke er køkkener i alle de kommende supersygehuse

Smertegrænsen nået

Aftenens andet tema var det nordjyske sundhedsvæsen, hvor overbelægning på sygehusene fortsat er et problem og hvor det kommende supersygehus vil få markant færre senge.

"Er I overbevist om, at dette snit er det rigtige? Vil der fortsat kunne tilbydes en kvalitetsbehandling til borgerne," lød spørgmålene bl.a. til panelet."

Christina Egelund (LA) mente, at der er nedlagt flere tusinde - "for mange" - senge de senere år. Og flere pegede på, at ansvaret for overbelægningen er kommunernes, der ikke sørger for at få patienterne hjem.

Stine Brix gjorde opmærksom på, at der for længst er nedlagt langt flere senge end hvad Erik Juhl udvalget havde som mål:

"Vi har overskredet smertegrænsen, når det kommer til at nedlægge senge. Det hænger sammen med ideen om, at der år efter år skal effektiviseres med to procent."

Tiden var ved at være fremskreden, da en praktiserende læge på bagerste række tog ordet og høstede aftenens største bifald, da han sagde:

"Jeg lider fortsat af posttraumatisk stress (ovenpå konflikten mellem PLO og Danske Regioner, red.). Jeg efterlyser mere faglighed og mindre new public management. Det klogeste der er sagt i aften er Bent Bøgsteds udsagn om, at politikere ikke har forstand på sundhed."

Løsningen er tegnebogen

Primærsektoren i Nordjylland var aftenens sidste tema. Flere nordjyder har ikke længere deres egen praktiserende læge, så hvad er kandidaternes vision for primærsektoren?

De Konservatives Henrik Dalgaard mente, at man "må ty til tegnebogen, når det kommer til ydernumre: "Det er nødvendigt, hvis vi skal have et Danmark, der hænger sammen."

Bent Bøgsted tog afstand fra de sundhedshuse, som region Nordjylland har bygget op til flere af: "De er ikke løsningen, når lægerne ikke kan komme af med deres praksis - det må vi gøre noget ved," sagde Bent Bøgsted.

Flemming Møller Mortensen var bekymret for fagligheden:

"Hvordan sikrer vi den, når man skal vente fem uger i Nakskov på at komme til en praktiserende læge med noget ikke akut?"

På ét punkt var der næsten rørende enighed blandt de otte politikere. Og det gjaldt spørgsmålet om flere studiepladser til lægestudiet på Aalborg Universitet. Det må ikke vare for længe, førend uddannelsen i Aalborg får lov til at øge optaget. Enten ved at de øvrige universiteter må afgive pladser til Aalborg eller ved at udvide antallet af det samlede antal pladser.

"Det har vi lovet og det vil vi snart komme til at stå på mål for," sagde Flemming Møller Mortensen.

Et slag på Marianne Jelveds håndtaske lød, at "det vil ske indenfor de næste to-tre år.