Politisk pres for centrale barselsfonde

Der tegner sig et politisk flertal for at indføre centrale barselsfonde af hensyn til ligestillingen på arbejdsmarkedet. Men samtidig står lægerne over for at miste den lønfond, som hidtil har sikret en nogenlunde solidarisk finansiering, når der skulle betales for sygdom og barsel mellem to ansættelser.

Afskaffelsen af Lønfonden er et led i overenskomstaftalen for 2002 og indebærer, at den centrale fond nedlægges til fordel for et system, hvor de enkelte amter selv skal dække udgifter til sygdom og barsel, når det drejer sig om sygehuspersonale, der er havnet i et hul mellem to ansættelser.

Lønfonden var skruet sammen efter et princip, som kan minde lidt om tanken i en barselsfond. Den var hovedsageligt finansieret af sygehusejerne, som indbetalte et kontingent efter antallet af normerede stillinger. I grove træk betalte fonden så, når læger var berettiget til ydelser.

Efter ønske fra amterne nedlægges Lønfonden i juli 2005 og afløses af et nyt system, hvor det er det amt, hvori lægen har været beskæftiget i længst tid inden for de seneste 12 måneder, der skal afholde udgifterne til sygdom og barsel mellem ansættelserne. Ud over læger i turnusblokke dækker ordningen også i forlængelse af andre midlertidige ansættelser og for nyuddannede, der har fået anvist turnusstilling.

Ifølge Lisbeth Lintz Christensen, formand for Overenskomst- og aftaleudvalget i FAYL, er det for tidligt at sige, om den nye decentrale model vil få nogle konsekvenser for ligestillingen:

»Men der er ingen tvivl om, at vi vil holde nøje øje med, hvad der sker. Det er klart imod intentionerne, hvis ordningen trækker kønspolitisk skævt. For os har det været ekstremt vigtigt, at der ikke er nogen, som bliver stillet dårligere økonomisk«, siger hun.

Selv støtter hun grundtanken i en central barselsfond:

»Så vil den enkelte arbejdsgiver ikke opleve at have noget økonomisk i klemme, og det kan trække i retning af, at flere mænd tager orlov«, siger Lisbeth Lintz Christensen, der dog oplever en øget tendens til, at mandlige læger gør brug af deres ret til orlov med barnet.

Kontorchef Thorkild Rotenberg, Amtsrådsforeningen, vurderer, at Lønfonden i sit princip minder om en barselsfond, og forklarer, at ønsket om at nedlægge Lønfonden skal ses i sammenhæng med den generelle decentralisering af opgaver og kompetence, som er sket gennem de seneste mange år. Han afviser dog, at der kan opstå ligestillingsmæssige problemer med den nye ordning.

»Det burde ikke være et problem. Vi har forsøgt at lave det sådan, at man ikke skal kunne spekulere i kun at ansætte mænd. Arbejdsgivere er altid i et dilemma - men jeg tror, at synspunktet om, at vi alle har en interesse i, at der bliver født børn, vejer tungt«, siger han.

Lønfonden hos lægerne adskilte sig fra en egentlig barselsfond ved kun at dække de ansættelsesmæssige huller, der opstår eksempelvis i forbindelse med turnusblokke - mens en central barselsfond vil kunne komme til at dække alle lønmodtagere, der går på barselsorlov. Hovedsigtet i en barselsfond er at sikre, at der bliver en mere solidarisk finansiering af udgifterne i forbindelse med barselsorlov, så det ikke er »kvindetunge« fag eller kvindedominerede virksomheder, der skal belastes af høje udgifter.

Politisk pres

På Christiansborg peger flere politikere på, at centrale barselsfonde er vejen frem i kampen for større ligestilling på arbejdsmarkedet. Social- og ligestillingsminister Henriette Kjær (K) var blandt de første til at gøde jorden i sit parti for tanken:

»Det vil spille positivt ind på ligestillingen, hvis vi får en barselsfond. Jeg hører fra mange mindre virksomheder, at det virkelig ville hjælpe, hvis de kunne få udgifter til barselsorlov betalt«, siger hun.

Hun undrer sig over, at Lønfonden hos lægerne skal afskaffes.

»Udgifterne er jo de samme. Jeg mener, at man kan blive nødt til at skubbe en barselsfond igennem ved lov, så der sker en omfordeling. Det er et fælles ansvar, at der bliver født børn«, siger Henriette Kjær, der vurderer, at mænd gerne vil tage orlov.

»Hos de yngre generationer er det ikke ufedt som mand at tage orlov. Men nogle mænd holder sig tilbage, fordi de ikke vil belaste deres arbejdsplads«, siger hun.

En barselsfond er kommet højt på den politiske dagsorden, efter at en kaffeklub bestående af især yngre kvinder i Folketinget har samlet et flertal af mandater på tværs af partierne for en fond. En fond skal ikke blot sikre større uligning i udgifterne til barselsorlov, men også bruges i forbindelse med løntilskud under barsel. Derfor vil det politisk kontroversielle spørgsmål blive, hvem der skal betale, hvis alle lønmodtagere skal sikres fuld løn under barselsorlov.

En af ideerne bag en central barselsfond er, at der ikke skal være økonomiske incitamenter for en arbejdsgiver til at undgå at ansætte kvinder i den fødedygtige alder.

Mette Frederiksen (S), der er med i kaffeklubben, vurderer, at der trods det aktuelle politiske flertal ikke kommer en barselsfond før et regeringsskifte.

»Spørgsmålet har ulmet i en længere årrække, og jeg tror, at det politiske flertal, der er skabt, godt kan bruges til noget. Men meget tyder på, at en barselsfond først bliver en realitet med en SR-regering. For os er det vigtigt, at flere mænd kommer til at tage orlov, og i dag holder de sig tilbage på grund af økonomien«, siger Mette Frederiksen.

I kaffeklubben sidder også medlemmer fra blandt andet Enhedslisten, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Kristendemokraterne. Internt i regeringen er der uenighed om, hvorvidt der skal lovgives om en barselsfond. Mens de konservative mener, at det kan blive nødvendigt med lovindgreb, forklarede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for nylig, at han helst ser, at arbejdsmarkedets parter kan blive enige om en model. Foreløbig er et embedsmandsudvalg i gang med at analysere konsekvenserne af at etablere barselsfonde. Udvalget er færdig til april næste år. Desuden vil politikerne før et eventuelt lovindgreb afvente resultatet af overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked. Hidtil har arbejdsgiverne været modstandere af centrale barselsfonde indført ved lov.

Fakta

Ny model til erstatning for Lønfonden fra juli 2005

De enkelte amter/H:S skal selv afholde lønudgifter i sygehuslægernes ansættelseshuller i forbindelse med sygdom og barsel. Det amt, hvor den yngre læge har været ansat længst tid inden for de seneste 12 måneder, skal stå for udgifterne.

Lønfond

Lønfonden for yngre læger har hidtil dækket perioder med sygdom eller barsel i hullet mellem lægernes ansættelser på sygehuse. Fonden har udbetalt ydelser oven i den offentlige støtte under sygdom og barsel. Man kunne melde sig individuelt ind i fonden som nyuddannet læge. Fondens ydelser blev hovedsageligt finansieret af et kontingent fra sygehusejerne.

Central barselsfond

Der kan etableres mange forskellige modeller. En omfattende model er, at staten, lønmodtagerne og arbejdsgiverne i fællesskab bidrager til en central fond på tværs af brancher. Fonden udbetaler så ydelser til alle lønmodtagere på barsel. Barselsfonde kan også etableres inden for enkelte brancher, så samme type virksomheder udligner deres udgif ter, når de ansatte går på barselsorlov.