Præmaturitetsretinopati

I takt med at udviklingen inden for obstetrikken har gjort det muligt at bedre overlevelsen for nyfødte med ekstremt lav fødselsvægt, øges andre specialers udfordringer i at give disse børn et liv uden alvorlige handicap. Dette gælder ikke mindst for oftalmologien, hvor udvikling af præmaturitetsretinopati (ROP) er et væsentligt problem.

Erkendelsen af at højt ilttilskud var en risikofaktor for udviklingen af synstruende øjenkomplikationer førte til en modificeret behandling med ilt. Kontrollerede kliniske studier med cryoablation [1], og senere med laserbehandling af den perifere avaskulære retina har vist sig effektiv i at forhindre, at alvorlige skader på nethinden udvikler sig, og dermed kan synstab forhindres. I Danmark har der været enighed om principperne for screening, profylakse og behandling af ROP gennem de sidste 20 år. Imidlertid er antallet af børn med ROP globalt øget i de senere år, ikke mindst i de store udviklingslande i Sydøstasien, i takt med neonatologiens fremskridt.

I dette nummer af Ugeskriftet rapporterer Fledelius et al om resultaterne for behandling af spædbørn med tærskel-ROP fra H:S Rigshospitalet, som er landsafdeling for denne behandling i Danmark. Resultaterne fra syvårsperioden 1996-2002 [2] beskrives, de første fire år blev der foretaget cryobehandling, de sidste tre år diodelaserbehandling efter internationale retningslinjer. Opgørelsen viste, at 11 cryobehandlede og fire diodelaserbehandlede børn var anmeldt til Synsregistret. Forfatterne konkluderer, at brugen af diodelaserbehandling er lige så effektiv til at forhindre alvorligt synstab ved ROP som cryobehandling, om end observationstiden var forskellig. En opgørelse som denne er en vigtigt kvalitetskontrol af, om den nyere, mere skånsomme metode i behandlernes hænder er lige så effektiv, og det er betryggende, at resultaterne viser, at dette er tilfældet, præcis som det er fundet i internationale studier [3].

Screening og rettidig behandling med cryoablation eller laser er i øjeblikket den anbefalede og mulige behandling for ROP. Men selv om alvorlige synshandicap forhindres i mange tilfælde, er der tale om en destruktiv behandling, og der er senkomplikationer i form af cikatrielle forandinger med risiko for nethindeløsning, udvikling af refraktionsanomalier og muligvis katarakt. Eksperimentel forskning med dyremodeller af ROP har vist, at lokale og systemiske vækstfaktorer såsom insulin-like growth factor og vascular endothelial growth factor hver for sig og indbyrdes spiller en væsentlig rolle i udviklingen af ROP hos disse forsøgsdyr - med potentielle muligheder for medicinsk behandling ved at regulere niveauet for disse faktorer på kritiske tidspunkter i udviklingen af ROP [4].

Som det ses af artiklen i dette nummer af Ugeskriftet, er antallet af børn, der skal behandles for synstruende ROP i Danmark i gennemsnit pr. år i den rapporterede periode 8-9, men selv om antallet er lavt, er de personlige og sociale konsekvenser af et eventuelt synstab meget store, da det drejer sig om børn med lang forventet levetid.

Korrespondance: Anne Katrin Sjølie , Øjenafdeling E, Odense Universitetshospital, DK-5000 Odense C. E-mail: a.k.sjoelie@ouh.fyns-amt.dk

Antaget: 17. august 2004

Interessekonflikter: Ingen angivet