Efter blot en måned med Sundhedsplatformen slår psykiaterne alarm over Sundhedsplatformen. Men psykiaterne skal vænne sig til et kulturskifte, siger regionschef.
Med Sundhedsplatformens indtog har psykiaterne i Region Hovedstaden fået så ringere arbejdsvilkår, at psykiaterne er bekymret for patientsikkerheden. Det siger psykiater og formand for Overlægerådet i Region Hovedstadens Psykiatri, Gitte Ahle.
”Sundhedsplatformen har amputeret psykiatriens vigtigste arbejdsredskab, nemlig samtalen med patienten og beskrivelsen af patienten. Vi er nødt til at beskrive meget detaljeret patientens psykopatalogi, men det kan vi ikke længere med Sundhedsplatformen. Dermed er hele vores fag i risiko, fordi notaterne bliver kortere og dårligere og kan i yderste konsekvens bringe patientsikkerheden i fare. Teksten er vores arbejdsredskab. Og hvis vi skal gøre det anderledes, svarer det til at bede en kirurg om at skære lidt mindre,” siger Gitte Ahle.
Mandag eftermiddag i denne uge holdt psykiaterne møde med ledelsen i Region Hovedstaden for at gøre opmærksom på de problemer, de mener hober sig op efter kun en måned med det nye it-system. Ifølge Gitte Ahle var 60-70 psykiatere mødt op til mødet for at give udtryk for deres bekymringer.
”Vi har en forpligtelse til at råbe vagt i gevær, hvis det er noget, vi ikke kan stå inde for. Og det er det, vi gør nu,” siger hun.
Sundhedsplatformens opbygning med afkrydsningsskemaer, og beslutningen om, at psykiaterne selv skal skrive deres lange journalnotater, betyder længere tid per patient, og det betyder igen, at patienterne hober sig op med risiko for, at de ikke bliver behandlet i tide, forklarer Gitte Ahle.
”Vi kan ikke behandle lige som mange patienter som tidligere, og det betyder, at de kan gøre skade på sig selv eller ikke får den behandling de skal have. Nogle psykiatere vurderer, at de bruger dobbelt så lang tid per patient som tidligere, og det gør dem frustrerede,” siger hun.
Vi er nødt til at beskrive meget detaljeret patientens psykopatalogi, men det kan vi ikke længere med Sundhedsplatformen. Dermed er hele vores fag i risiko. Gitte Ahle, psykiater og formand for Overlægerådet i Region Hovedstadens Psykiatri
En anden utryghed blandt psykiaterne er Sundhedsplatformens problemer med at interagere med FMK. En psykiater kunne på mødet i mandags fortælle om en patient, der havde fået dobbeltdosis med det antipsykotiske medicin Leponex en hel weekend på grund af en fejl i Sundhedsplatformen.
”Og medicinfejl er ikke noget særsyn. Jeg havde selv vagt forleden, og ordinerede medicin til en patient, der blev indlagt. Men medicinen forsvandt i systemet, da patienten kom ned til stuen, og i stedet fremgik det af systemet, at jeg havde ordineret medicinen dagen før. Altså før jeg havde mødt patienten. Den slags gør os utrygge,” siger Gitte Ahle.
På mødet med regionens ledelse efterlyste psykiaterne, at sekretærerne i højere grad skal hjælpe dem med journalarbejdet. Som det bliver beskrevet i referatet af mødet:
”På grund af psykiatriens arbejdsmetode, som jo er samtalen, er det helt afgørende, at der straks genetableres mulighed at dokumentation af samtaler og andre lægelige beslutninger kan dikteres og indskrives af det bedste talegenkendelsessystem vi kender, nemlig vores højt kvalificerede lægesekretærer.”
Men selve mødet og psykiaternes bekymreringer bringer ikke de store ændringer med sig, siger koncerndirektør i Region Hovedstaden, Svend Hartling, der også var med til mødet med psykiaterne.
”Sundhedsplatformen handler grundlæggende om en kulturændring og en stor omlægning af arbejdsgangene hos psykiaterne lige som hos lægerne i somatikken. Psykiaterne har været vant til at skrive lange notater, og vi beder dem nu om at gøre det kortere og mere præcis. For journalerne kan også blive for lange og for detaljerede. Så kan det godt være, at selve skriveprocessen tager lidt længere tid, når psykiaterne har snakket med patienten, men til gengæld er der andre processer som stuegang og opfølgning, som bliver kortere. Jeg ved godt, at psykiatrien er et specielt speciale, men der er også somatiske specialer, der er vant til at mange detaljer i deres samtaler og beskrivelsen af patienten. Og vi holder altså fast i, at vi ser ens på specialerne og laver dermed ikke særreglerne for enkelte specialer,” siger Svend Hartling og fortsætter:
”Og hvad angår sekretærerne er der stadig ansat masser til at hjælpe psykiaterne. Desuden er det en lokal beslutning, hvordan og hvor meget sekretærerne skal hjælpe psykiaterne, og så er vi indstillet på at kigge på talegenkendelse, men det bliver først i løbet af 2018,” siger Svend Hartling.
Sagen med patienten, der angiveligt fik dobbeltdosis medicin som følge af en fejl i Sundhedsplatformen bliver nu undersøgt nærmere, siger Svend Hartling.
”Den konkrete sag bliver nu undersøgt nærmere for at fastslå årsagen. Men intet tyder på, at der generelt er en øget risiko for patienterne i psykiatrien efter indførelsen af Sundhedsplatformen,” siger han.
”Vi er inde i en stor omlægning af den måde lægerne og dermed psykiaterne arbejder på. Deraf følger usikkerhed og frustration, fordi lægerne naturligvis går op i deres arbejde, og det må vi forsøge at hjælpe psykiaterne med. Men grundlæggende ændrer det ikke ved, at lægerne kommer til at arbejde anderledes,” siger Svend Hartling.
