Det er glædeligt, at brugen af bæltefikseringer og andet tvang falder. Men tvang vil altid være der, og desuden skygger fokus på tvang for andre problemer i psykiatrien, siger psykiaterformand.
Det er kun godt, at brugen af bæltefikseringer og anden tvang i psykiatrien falder.
Det understreger formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, Torsten Bjørn Jacobsen, efter at nye tal for tvang i psykiatrien i 2015, som netop er offentliggjort, viser, at for størstedelen af områderne inden for tvang er brugen faldet.
”Det er et udtryk for, vi sammen i psykiatrien kan få tvangen til at falde, og det er kun godt. Det viser, at man rundt omkring i landet på psykiatriske afdelinger bakker op om at få mindst mulig tvang. Det er glædeligt,” siger Torsten Bjørn Jacobsen.
Mens brugen af bæltefiskeringer falder stiger anvendelsen af beroligende medicin med tvang derimod i de flest regioner. Og den udvikling vil Sundhedsstyrelsen holde øje med ”med henblik på at sikre, at der ikke sker en uhensigtsmæssig substitution mellem forskellige tvangsformer.” Udviklingen overrasker dog ikke Torsten Bjørn Jacobsen.
”Det er måske ikke heldigt, at vi erstatter en tvang med en anden form for tvang. Men som fagperson er det overhovedet ikke overraskende og ganske forventeligt. Og helt overordnet mener jeg, at udviklingen er god. Hvis den enkelte patient hellere vil bæltefikseres end at få beroligende medicin, er udviklingen naturligvis ikke god, men generelt anser jeg medicin for mindre indgribende end at blive bæltefikseret.”
Tvang er en del af psykiatrien og skal fortsat være det, for hvis ikke vi måtte bruge tvang, kunne vi ikke hjælpe nogle af de mest syge. Jeg er mere optaget af, at vi har 4000 retspsykiatriske patienter og en overdødelighed på 20 år. Torsten Bjørn Jacobsen, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab
Så langt, så godt. For der er et stort men i opgørelsen af tvang og den store fokus på tvang, påpeger psykiaterformanden.
”Det er som at kigge gennem et nøglehul. Vi kan se, at brugen af tvang falder, og det er godt. Men vi ved ikke, om det er på bekostning af noget andet. Bag udviklingen kunne der være flere arbejdsskader, flere opsigelser eller at de færre bæltefikseringer har ført til flere retspsykiatriske patienter. Nu har vi fokus på brugen af tvang, men vi mangler lige så meget fokus på andre områder,” siger Torsten Bjørn Jacobsen og fortsætter:
”Det er utænkelig at tænke sig et land uden brug af tvang. På et tidspunkt kan vi ikke nedbringe brugen af tvang mere. Og er jeg er ikke så optaget af, om brugen af tvang når at blive halveret i 2020, som det politiske mål er. For målet er politisk spilfægteri. Det vigtigste, er at vi får en bedre psykiatri, og det betyder, at vi naturligvis kun bruger tvang, når det er absolut nødvendigt. Men tvang er en del af psykiatrien og skal fortsat være det, for hvis ikke vi måtte bruge tvang, kunne vi ikke hjælpe nogle af de mest syge. Jeg er mere optaget af, at vi har 4000 retspsykiatriske patienter og en overdødelighed på 20 år. Det er lige så vigtigt. Vi skal altså ikke kun fokusere på tvang,” siger formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab.
