Rådgivning skal ned fra elfenbenstårnet

Bent Hansen, formand for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg, ønsker ikke kun - med hans eget udtryk - »den rene vare« i den lægefaglige rådgivning.

Det sagde han på Lægeforeningens møde om den lægefaglige rådgivning i fremtidens sundhedsvæsen, som blev afholdt i Domus Medica mandag den 3. oktober.

Hardcore klinisk rådgivning i enkeltsager er udmærket, men den lægefaglige rådgivning bør generelt tage mange hensyn, ikke mindst til den daglige drift, og komme fra flere kilder, både fra selskaberne og den stands- og fagpolitiske del, pointerede han.

Flere gange i sin tale nævnte Bent Hansen, at rådgivningen med lægerne skulle være »dialogbaseret«.

»Konkret forestiller jeg mig, at lægerne kan indgå i en dialogbaseret proces, fx i forbindelse med beslutninger om tilrettelæggelsen af et givet behandlingsområde. Jeg forestiller mig ikke, at eksempelvis ét lægefagligt selskab skal stille sig bag den regionale sundhedsforvaltnings indstilling til politikerne.

Men lægerne skal være med til at belyse konsekvenserne af de lægefaglige vurderinger og til at diskutere, hvordan de kan omsættes i løsninger, der understøtter målsætninger om fx tilgængelighed, gode patientforløb, hensigtsmæssig udnyttelse af de lægefaglige resurser og sammenhæng i organiseringen af sundhedsvæsenet i bred forstand. ...

Jeg kan måske forudse en vis skepsis i lægegruppen over for en rådgivning og sparring, som rækker videre end formidling af medicinsk ekspertviden, og som fx kan indebære, at lægerne skal være parate til at holde faglige vurderinger op mod fx servicemæssige og driftsmæssige hensyn«, sagde Bent Hansen.

Han stillede lægestanden i udsigt til mere indflydelse på tilrettelæggelsen af sundhedsvæsenet, hvis lægernes rådgivning »ikke råbes fra elfenbenstårne«.

»I amterne vil vi gerne genetablere dialogen med lægerne, som måske er trængt lidt i baggrunden af djøf'erne«, sagde Bent Hansen.

Arne Cyron, formand for Læge-kredsforeningen for Roskilde Amt, bakkede Bent Hansen op og advarede imod, at de enkelte selskaber blev for »navlebeskuende« i deres rådgivning. Han opfordrede til en større forståelse for selskaberne imellem, at flere medicinske selskaber kan bidrage med nyttig rådgivning i samme sag.

Carsten Koch-Jensen, formand for Dansk Neurokirurgisk Selskab, sagde, at der var behov for konsistens i udmeldingerne fra de respektive selskaber. Når et selskab fx dels skal rådgive Sundhedsstyrelsen og dels en region, er der brug for styre rådgivningen, så den ikke bliver uens.

Amtsborgmester i Vejle Amt, Otto Herskind Jørgensen, var ikke bekymret for at få forskellige lægefaglige råd, og pillede dermed lidt ved opfattelsen af, at evidens frem for alt styrer rådgivningen, og der findes kun ét godt råd.

»Det er ikke usmart med flere forskellige lægefaglige råd. Det er mere troværdigt, og det er en del af spillet. Men det kræver en større åbenhed om rådgivningsprocessen. De råd, vi som amtspolitikere søger, er ikke guddommelige budskaber«, sagde han.

Svirp til Sundhedsstyrelsen

Den måde, som Sundhedsstyrelsens indhenter og fortolker lægefaglig rådgivning på, blev kritiseret af Overlæge-foreningens formand Erik Kristensen.

»Der er en stigende mangel på klinikere ansat i Sundhedsstyrelsen. Vi skal som klinikere have nogle at kunne tale med i Styrelsen. Jeg er ikke sikker på, at Sundhedsstyrelsen kan tiltrække de intellektuelle stjernekastere«, mente overlægeformanden.

Bent Hansen replicerede, at Sundhedsstyrelsen bestemt skulle være fagligt på forkant, men han gav samtidig Styrelsen et svirp, som flere af de fremmødte i øvrigt gav ham ret i:

»Sundhedsstyrelsen ligger for meget under for politiske vinde, og så er det lige meget med de ansattes faglige styrke«.

Blandt tilhørerne var der store forventninger til, hvad medicinaldirektør Jens Kristian Gøtrik ville sige om det ny Rådgivende udvalg for specialeplanlægning, som træder i funktion ved årsskiftet, men skuffelsen bredte sig, fordi Jens Kristian Gøtrik endnu ikke kunne eller ville sige noget om hvilke selskaber, der skal indgå i udvalget og hvordan.

Interessen for det Rådgivende udvalg for specialeplanlægning var stor blandt deltagerne i mødet, fordi Sundhedsstyrelsen fremover får markant større beføjelser i specialplanlægningen. Fremover skal Styrelsen fastsætte krav til lands-landsdels-funktioner, godkende regionernes lands-landsdels-funktioner, fastsætte regler for visitation og, eventuelt, inddrage godkendelser.