Skip to main content

Regeringen: Praktiserende læger skal have resultatløn

Betalingen til de praktiserende læger skal mere udregnes efter, hvor gode resultater, lægerne præsterer i behandlingen af især kronikere, mener regeringen. Men resultatløn vil blot øge uligheden, mener PLO-formand.

Anders Heissel, ah@dadl.dk og Klaus Larsen, kll@dadl.dk

21. aug. 2014
4 min.

De praktiserende læger skal i højere grad aflønnes efter, hvor godt de behandler eksempelvis kronikere og ikke hvor mange kronikere de behandler.

Det mener regeringen, der i dens nye sundhedsudspil foreslår at lave forsøg med ”aflønning koblet til resultater i forhold til en eller flere af de store kronikergrupper.”

Faktaboks

Fakta

Regeringen vil afsætte 225 mio. kr. til forsøget, der bl.a. knyttes til realisering af regeringens mål om færre indlæggelser og genindlæggelser.

Men PLO’s formand Bruno Melgaard Jensen afviser oplægget til at ændre honorarsystemet i retning af at lægge større vægt på resultatløn.

Det er den helt forkerte knap at trykke på, hvis man vil have mindre ulighed i sundhed. Bruno Melgaard Jensen, formand for PLO

”Det er den helt forkerte knap at trykke på, hvis man vil have mindre ulighed i sundhed”, siger Bruno Melgaard Jensen med henvisning til erfaringer fra flere nabolande.

”Det vil tværtimod skabe øget ulighed i sundhed. Jeg gad nok se den læge, der har lyst til at tage en masse patienter ind med dårlige lungetal, hvis deres honorering afhænger af resultaterne på med den patientgruppe”, siger han.

De praktiserende læger på Bornholm var i 2012 med i et forsøg med mere faste honorarer. I en periode på seks måneder i 2012 var lægerne sikret en fast løn, men det gav ikke markant anderledes adfærd blandt lægerne, konkluderede en evaluering af projektet fra KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning)

Både før og under de seks måneder med løn, brugte lægerne ca. 85 pct. af deres samlede arbejdstid på konsultationer, dokumentation og opfølgning. Derimod ændrede indholdet i konsultationerne sig i perioden ved bl.a. at de praktiserende læger foretog flere forebyggende indsatser i form af bl.a. kost, rygning, motion og indsatser ved kronisk sygdom, og lægerne havde samtidig en større andel af opfølgende konsultationer. Dog peger undersøgelsen på, at de små forskelle kan skyldes de forskellige sæsoner, lægerne blev undersøgt i.