Region Sjælland svigter sit ansvar

Ingen ved deres fulde fem stiller spørgsmålstegn ved, om der er brug for læger på akutmodtagelsen, intensivafdelingen eller den medicinske afdeling på et sygehus. Det siger sig selv, at mennesker, som er syge eller kommet til skade, skal have mulighed for lægehjælp. Ja, det er så indlysende, at det bliver banalt.

I dag indledes stadig flere avancerede behandlinger på stedet. Typisk i patientens hjem eller på landevejen, hvis der er tale om en trafikulykke. Sygehuset er i mange tilfælde »kommet på hjul«. Det giver nye muligheder for at handle hurtigt, og det er et stort fremskridt. Den erkendelse har ledelserne i regionerne også gjort. Stadig flere supplerer deres ambulancer med lægebiler. Med én undtagelse. Region Sjælland har i knap et år været uden lægebiler.

Alvoren i den situation er beskrevet i det første 2012-nummer af de europæiske anæstesiologers faglige tidsskrift. Her gennemgår man i en videnskabelig leder en række nyere, internationale undersøgelser af præhospitale beredskaber. De viser, at flere overlever, hvis der er mulighed for at sende en læge direkte ud til patienten med det samme.

F.eks. er overlevelseschancerne for patienter, som bliver behandlet af den lægebemandede tjeneste i Bonn fire gange større end for patienter, der bliver behandlet af den britiske paramedicinertjeneste i Birmingham.

Dertil kommer, at det i en rapport, som Region Sjælland har fået udført af forskere i Sheffield, særskilt pointeres, at læger gør en forskel, når det handler om patienter med alvorlige, livstruende skader.

I dag findes der ikke et samlet overblik over, hvad det betyder for de sjællandske patienter, at regionen har afskaffet lægebiler og i stedet udbygget med såkaldte akutbiler bemandet med paramedicinere.

Sundhedsstyrelsen har givet Region Sjælland klar besked om løbende at monitorere og evaluere. Den proces er mildt sagt kommet langsomt fra start. Efter snart et år uden lægebiler er flere dele af evalueringen fortsat kun under forberedelse. Noget så oplagt som systematisk at gennemgå konkrete cases lægefagligt er heller ikke sket.

Alt i alt tegner der sig en situation, hvor der er kommet ny viden til, som betoner behovet for læger i det præhospitale beredskab. Det burde skærpe Region Sjællands forpligtelse til - som aftalt med Sundhedsstyrelsen - at overvåge, at borgerne kan være trygge ved den model, som regionen har valgt. At det ikke sker, er hverken etisk eller fagligt forsvarligt, og derfor vil Lægeforeningen opfordre Sundhedsstyrelsen til at fastholde regionen på, at den skal monitorere og evaluere. Det er ikke krav, som stilles for sjov. Vi taler om situationer, hvor patienter kan være i livsfare.

Paramedicinere er dygtige og kan klare rigtigt meget selv. Men i de mest alvorlige tilfælde gør speciallægers ekspertise en forskel. Sådan er det - uanset om patienten befinder sig på et sygehus eller i en ambulance. Mon ikke også det gælder i Region Sjælland?