Rehabilitering: Fra snak til handling

Hvordan bliver rehabilitering en selvfølgelig del af det danske social- og sundhedssystem? Det spørgsmål var omkring 150 gode viljer samlet for at drøfte en klar og skyfri formiddag, onsdag den 27. oktober på Radisson SAS i København.

Fire af de gode viljer var ordførere fra Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre. De var inviteret til at deltage i panelet, da realisering af rehabilitering i høj grad er et politisk anliggende.

Baggrunden for høringen er den nyligt udkomne hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Bogen er et dansk bud på en definition af rehabilitering, og resultatet af arbejdet i en 35 personer stor, tværfaglig tænketank.

Prioritering

Gennemgående for indlæggene fra panelet var et fokus på forskning som noget af det, der står højest på prioriteringslisten.

Blandt andet blev det fremhævet, at især det sociale område mangler et forskningsmæssigt løft, for at arbejdet med rehabilitering kan blive vidensbaseret.

Men i første omgang skal forskningen koncentrere sig om en litteraturgennemgang af eksisterende studier, mener DADL's repræsentant i tænketanken, overlæge, dr.med., Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse på H:S Bispebjerg Hospital, Hanne Tønnesen. For der findes allerede en masse viden, som blot mangler at blive implementeret, og her gælder det bare om at komme i gang.

Dernæst kan man gå i gang med at identificere de områder, der mangler viden.

Den dybe tallerken

»Normalt går der mellem syv og 12 år, før forskningsresultater bliver indarbejdet i praksis«, sagde hun og foreslog, at forskning og implementering bliver koblet sammen. Det vil sige, at projekter ikke kun skal have penge til at undersøge, om en metode virker, men samtidig får penge til at implementere metoden, hvis den viser sig at være en god idé.

Derudover lægger Hanne Tønnesen stor vægt på at udnytte de eksisterende strukturer som er velfungerende. Eksempelvis den danske kvalitetsmodel og DRG-takster.

»Det har jo nærmest revolutioneret sundhedsområdet, da man fik kliniske retningslinjer«, sagde hun.

De kliniske retningslinjer skal sikre, at rehabilitering bliver tænkt ind og anvendt i behandlingen.

Gennem Netværk af forebyggende Sygehuse har hun allerede erfaring med at udvikle DRG-takster til at implementere forebyggelse og rehabilitering. Ideen er, at man opretter koder for ydelser, der dækker implementering

og rehabilitering. Dermed får behandlingsstederne også penge for at udføre den del af arbejdet.

Kroner på bordet

De fire tilstedeværende politikere fangede ønsket om mere forskning og en national handleplan. Martin Lidegaard, handicapordfører for De Radikale, spurgte direkte sine tre kolleger i panelet, om de vil være med til at arbejde for at skaffe penge til forskning i rehabilitering. Samtidig spurgte han tænketankens medlemmer, om de vil fortsætte, eller om de nu nedlægger sig selv?

Birthe Skaarup, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, mente, at det måtte være muligt at få del i de forskningskroner, som allerede er afsat til højteknologisk forskning, mens Hans Andersen, sundhedsordfører for Venstre, foreslog tænketanken at have et konkret forslag klart, når satspuljerne skal udmøntes til næste sommer.

»Det var da en fantastisk klar, politisk tilkendegivelse«, sagde Arne Rolighed fra Kræftens Bekæmpelse.

»Er vi klar med en prioriteringsliste?«, spurgte han kollegerne i panelet og foreslog selv, at man begynder med at oprette et professorat på neurorehabiliteringsområdet.

Stig Langvad, formand for Rehabiliteringsforum Danmark og formand for De Samvirkende Danske Invalideforeninger ,bød ind på spørgsmålet om tænketankens fremtid:

»Jeg tror godt, de vil fortsætte. Men forudsætningen er, at der er en politisk interesse, så vi kan omforme hvidbogen til et politisk dokument«, sagde han.

Politisk interesse var der hos de fire folketingsmedlemmer på podiet. Men om tilstrækkeligt mange af de øvrige 175 medlemmer af tinget også har interesse, vil kun tiden og de gode viljer vise.

Fakta

Fakta om DADL's udvalg for rehabilitering:

• Udvalget blev nedsat i begyndelsen af 2004

• Organisatorisk ligger udvalget under sundhedskomiteen

I øjeblikket koncentrerer udvalget sig om at definere lægens rolle i rehabilitering: Hvor er det lægen kan gøre en forskel, og hvor er det bedst, at andre fagpersoner tager sig af opgaverne? Udvalget regner med at have det beskrevet i den første halvdel af 2005

Fakta

Deltagere i panelet ved høringen

• Jes Rahbæk, cheflæge, Institut for Muskelsvind, repræsentant for tænketanken

• Marianne Engberg, kontorchef, Social- og psykiatriforvaltningen, Frederiksborg Amt, repræsentant for tænketanken

• Stig Langvad, formand for De Samvirkende Invalideorganisationer og Rehabiliteringsforum Danmark

• Arne Rolighed, direktør for Kræftens Bekæmpelse

• Hanne Tønnesen, overlæge, dr.med., afdelingen for sygdomsforebyggelse på H:S Bispebjerg Hospital, formand for DADL's udvalg for rehabilitering

• Johnny Kuhr, formand for Danske Fysioterapeuter

• Gunner Gamborg, formand for Ergoterapeutforeningen

• Aase Langvad, næstformand for Dansk Sygeplejeråd

• Martin Lidegaard, MF, Det Radikale Venstre

• Birthe Skaarup, MF, Dansk Folkeparti

• Hans Andersen, MF, Venstre

• Sophie Hæstorp Andersen, MF, Socialdemokratiet

hvidbogen »Rehabilitering i Danmark« kan skaffes ved henvendelse til Marselisborgcentret: www.marselisborgcentret.dk eller bogen kan downloades fra samme hjemmeside

Ugeskriftet har tidligere skrevet om hvidbogen i Ugeskr Læger 2004;166: 3742-4, artiklen kan findes på Ugeskriftets hjemmeside: www.ugeskriftet.dk