Rigsrevision og regioner ønsker mere kontrol med de praktiserende læger

»Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at der ikke i højere grad er mulighed for at styre, kontrollere og følge op på aktiviteter og udgifter i praksissektoren«.

Således lyder kritikken fra statsrevisorerne til den i Domus Medica længe ventede beretning fra Rigsrevisionen, der har undersøgt aktiviteter og udgifter i praksissektoren.

Særligt de praktiserende læger har været bekymrede for rapportens konklusioner, der kommer millimeter fra, at de kommende overenskomstforhandlinger skydes i gang. Konklusioner, der - på trods af kritik af regionerne - er helt i tråd med, hvad regionerne har slået til lyd for i landets medier i de seneste måneder.

Hos Danske Regioner er man heller ikke så kede af de slag, som man får:

»Mit indtryk er, at rapporten fra Rigsrevisionen øger presset på begge parter for at finde effektive løsninger. Så det bliver et travlt efterår, vi går i møde«, siger Jens Stenbæk (V), formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Der er gennemgående to spor gennem Rigsrevisionens rapport. Det ene handler om krav til bedre styringsmuligheder og planlægningsredskaber i praksissektoren, hvor de praktiserende læger står for over halvdelen af udgiften. For det kan være svært at kontrolleres brugen af skattekroner, når udgifter til de praktiserende lægers eksempelvis er aktivitetsstyrede.

Det andet handler om krav til at sikre, at de produktivitetsforbedringer, der sker, skal komme skatteborgerne og patienterne til gode - ikke klinikejerne.

Samtidig påpeger Rigsrevisionen, at regionerne ikke i tilfredsstillende grad har mulighed for at kontrollere, hvilke sundhedsydelser borgerne modtager. Og om prisen står mål med disse ydelser.

Henrik Dibbern, formand for PLO, giver ikke meget for Rigsrevisionens rapport:

»Jeg kan ikke forestille mig, at man kan sætte en revisor til at gennemgå et system, der handler om menneskelige interaktioner og få noget særligt meningsfyldt ud af det. Jeg mener, at det, der revisionsmæssigt skal håndteres i vores system, er der allerede taget hånd om. Hvad skal en revisor ellers sige om sundhedsvæsenet, som de ikke har forstand på? Så er det klart, at de ender med at sige noget om tal og kontrol. Men der er masser af tal om vores aktivitet. Og masser kontrol. Så der er faktisk ikke noget at komme efter«, siger han.

Rigsrevisionens kritik rammer både Finansministeriet, Sundhedsministeriet og regionerne.

I 2011 udgjorde de offentlige udgifter til ydelser i praksissektoren 13,7 mia. kr. Praktiserende læger stod for 7,6 mia. kr. Regionerne modtager årligt mere end 60 mio. regninger.

Fra 2001 til 2011 steg udgifterne til praksissektoren med ca. 2,5 mia. kr., hvilket svarer til 22 pct.

Striden om styreformen

Almen praksis styres i et ligeværdigt samarbejde mellem Danske Regioner og PLO. Styreformen hviler på det såkaldte paritetiske princip, hvor de to parter i fællesskab styrer, planlægger, udvikler og udøver kontrolfunktion i almen praksis. De to parter får medindflydelse på og medansvar for opgaveløsningen. De har fælles ejerskab til beslutningerne, og det skulle give en effektiv implementering. Styreformen forudsætter derfor dialog mellem parterne og kan være tidskrævende. Resultatet giver dog velforankrede og bæredygtige løsninger.

FAKTA

Hvad er Rigsrevisionen?

Rigsrevisionen er statens revisionsmyndighed, som i fællesskab med statsrevisorerne reviderer statens regnskaber. Formålet med revisionen er at kontrollere, om statsregnskabet er rigtigt, og at vurdere, om borgernes penge er brugt på en effektiv måde. Rigsrevisionen består af ca. 260 medarbejdere.

Hvem er statsrevisorerne?

Folketinget vælger seks statsrevisorer for fire år ad gangen. De skal gennemgå det årlige statsregnskab. Rigsrevisionen rapporterer til statsrevisorerne, som behandler Rigsrevisionens beretninger, der herefter er statsrevisorernes beretninger.

Kilde: Rigsrevisionen.

PLO: »Vi er allerede nidkært sanktioneret og kontrolleret«

Henrik Dibbern, formand for PLO, Rigsrevisionen fastslår, at regionerne i langt højere grad bør styre de praktiserende lægers aktiviteter og udgifter samt sikre bedre sanktionsmuligheder. Det må have været en dårlig dag for jer, da rapporten kom?

»Det var en dag, hvor vi kendte vejrudsigten. Hvis du sætter revisorer til at vurderet et område, der er drevet af patientbehov og lægefaglige vurderinger, kommer der revisionsmæssige betragtninger ud af det. Det handler om kontrol, faste budgetter og styring. Men de forholder sig jo ikke til de lægefaglige problemer, vi skal løse. Vi har en akkordmodel herhjemme, hvor vi kun får penge, hvis vi laver noget. Det har visse svagheder - læger kan blive stimuleret til at lave meget, som både kan være godt og skidt. Eller de kan ikke rapportere korrekt. Men alternativet er, at de sættes på fast løn. Så ved man, hvad det koster, men ikke hvad de laver. Hver model har styrker og svagheder, det er der intet nyt ved. Rigsrevisionen fremhæver mulige svagheder ved vores model. Men der er ingen påpegning af, at det rent faktisk foregår forkert«.

Rapportens konklusioner er stort set identiske med regionernes ønsker om øget kontrol med almen praksis. I det lys, hvordan ser du de kommende overenskomstforhandlinger?

»Vi afviser alle krav om at ændre på samarbejdsmodellen. PLO's rolle er at varetage selvstændige praktiserende lægers interesser. Både faglige, juridiske og økonomiske. Og hvis vores modpart siger, at de vil fratage os de redskaber, der gør, at vi kan varetage lægernes interesser, må vi sige, at det ikke kan lade sig gøre i den nuværende praksismodel«.

Rigsrevisionen påpeger, at produktivitetsforbedringer ikke har ført til fald i honorarsatser. Frygter du, at honorarsatserne nu skal beskæres?

»Vi har dokumenteret, at vi bliver langt mere produktive år for år. Der er en økonomiramme i den nuværende overenskomst, der aktivitetsmæssigt er blevet overskredet med lidt under én procent. Vi har der opgjort, hvilket merarbejde, som vi har fået tilført. Det var i størrelsesordenen 125 mio. kr., mens rammen kun blev overskredet med 30 mio. kr. Det vil sige, at mine PLO-medlemmer har absorberet nye opgaver for næsten 100 mio. kr. Nye blodprøvetagninger, forberedelse til henvisninger og så videre er blevet løst inden for en aftalt ramme. Så regionerne har fået en kæmpe produktivitetsgevinst«.

Kontrollen med jeres ydelser kritiseres. At der ikke er effektive sanktionsmuligheder. Frygter du, at denne rapport vil føre til endnu mere nidkære sanktioner?

»Jeg synes jo, at vi allerede er meget nidkært sanktioneret og kontrolleret. Generelt er der en fast ramme for vores udgifter. Og der er det vigtigste problem løst. Uhindret vækst hører jo fortiden til. Vi har et fast budget nu, så budgetterne er fuldstændig sikre år for år . Og så har vi inden for systemet en masse kontrolmuligheder f.eks. controling, hvor regioner efterser regninger klink for klink for at se, om mønstret er i orden. Derudover har vi et system, hvor læger, der generelt er for produktive, kan få påført en øvre grænse for, hvad der kan udbetales af honorar, hvis der ikke er fagligt belæg for deres aktivitet. Så vi har i mine øjne et system, som fører til, at udgifterne til almen praksis i de seneste 20 år er steget langsommere end udgifterne i resten af sundhedsvæsenet. Desuden har vi nu et system med både ydre og indre rammer, der dækker de ønskede behov.

Regioner: »Der hviler et stort ansvar på begge parter«

Jens Stenbæk (V), formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, hvordan forholder du dig til Rigsrevisionens kritik af jeres styring af udgifter og aktiviteter i praksissektoren?

»Der ligger et stort ansvar på os i forhold til de overenskomstforhandlinger, vi skal i gang med. Og opgaven er ikke blevet mindre. Men nødvendigheden er blevet større, for at vi finder effektive løsninger på de problemer, som Rigsrevisionen adresserer. I dag er vi ikke i stand til at sikre, at skatteborgernes penge til almen praksis bliver brugt bedst muligt. Det, der kræves af os, er, at vi får bedre rammer til at kontrollere, at de bliver brugt ansvarligt. At vi får mest sundhed for pengene. Og det flugter jo godt med vores krav til overenskomstforhandlingerne. Vi har brug for bedre styringsmuligheder, bedre planlægningsredskaber og nogle bedre kontrolforanstaltninger«.

I dag skal to ligeværdige partnere, jer og PLO eksempelvis, i dialog blive enige. Ønsker regionerne reelt et opgør med dette ligeværdige system?

»Nej, jeg regner stadig med, at vi i de kommende forhandlinger kan aftale os frem til at finde løsninger på problemerne. Ansvaret er parternes«.

Statsrevisorerne efterlyser qua produktivitetsforbedringer fald i honorarsatserne, hvilket ikke er sket. Skal lægerne nu tjene mindre på at være effektive?

»Ja, det er statsrevisorernes konklusion«.

Kan praktiserende læger så se frem til at få reduceret honorarsatser, fordi de har været effektive?

»Nu skal vi i gang med forhandlingerne og finde effektive løsninger på problemerne. Der hviler et stort ansvar på begge parter i disse forhandlinger«.