Skip to main content

Ringe viden om følgesygdom ved diabetes 2

Ny undersøgelse: For få diabetes 2-patienter ved, at de har høj risiko for hjertesygdom. Men der er uenighed om, hvad man skal gøre i den anledning.
Anders Beich, formand for DSAM: Foretrækker individuel indsats frem for bred risiko-kampagne.
Anders Beich, formand for DSAM: Foretrækker individuel indsats frem for bred risiko-kampagne.

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

25. okt. 2018
4 min.

De fleste af de danske type 2-diabetikere ved ikke, at sygdommens følgesygdomme udgør en stor risikofaktor for hjertekar-sygdomme.

Det viser den danske del af en ny, verdensomspændende undersøgelse, som Den Internationale Diabetesforening (IDF) offentliggør i dag i samarbejde med Novo Nordisk Scandinavia.

”Mindes ikke” lægesamtale

Undersøgelsen er den første kortlægning i 130 lande af vidensniveauet om hjertekar-sygdomme blandt type 2-diabetikere om sammenhængen mellem hjertekar- sygdom og diabetes. I Danmark har 931 patienter deltaget, og af dem har mere end hver fjerde oplevet hjertekramper, hjerteanfald, slagtilfælde eller hjertesvigt. Halvdelen af respondenterne har desuden forhøjet blodtryk.

Alligevel kan en tredjedel ikke mindes, at de nogensinde har talt med lægen om risikoen for hjertekar-sygdomme.

Og en fjerdedel af type 2-diabetikerne vurderer, at de har ingen eller lav risiko for hjertekar-sygdom.

Mindst 250.000 danskere er diagnosticeret med diabetes, og i de fleste tilfælde er der tale om type 2.

Det anslås, at yderligere 60.000 ikke er klar over, at de har type 2-diabetes.

Dertil kommer 300.000, der har forstadier til denne sygdom – og at antallet af mennesker med type 2-diabetes er i voldsom vækst.

Og blandt de sidstnævnte er de hyppigste årsager til død og invaliditet netop hjertekar-sygdomme som slagtilfælde, iskæmisk hjertesygdom og kongestiv hjertesvigt.

”Bedre oplysning nødvendig”

Formand for Dansk Endokrinologisk Selskab, Troels Krarup Hansen, mener at undersøgelsens resultater ”skal tages meget alvorligt”, og at behandlerne må blive endnu bedre til at oplyse den enkelte patient for fremtiden er opmærksom på sygdommenes symptomer og sammenhæng.

”Vi har for ikke så lang tid siden fået opdateret vores guidelines, og de er sådan set klare i forhold til behandling af hjertekar-sygdom hos type 2-patienter, hvor der er særlige lægemidler, man kan behandle med, udover selvfølgelig livsstilændringer, som er meget vigtigt”, siger Troels Krarup Hansen.

”Men én ting er guidelines. Noget andet er at trænge igennem med budskabet til den enkelte patient. Her tror jeg, at vi som behandlere skal blive endnu bedre til at målrette budskaberne, så patienterne virkelig tager informationen til sig”.

Tina Vilsbøll fra Steno Diabetescenter i København oplyser, at centret har flere initiativer på vej for at øge opmærksomheden om sammenhængen mellem type 2-diabetes og følgesygdommene. For eksempel samarbejder Steno København allerede med Nordsjællands Hospital, hvor diabetesafdelinger og hjerteafdelinger samarbejder om tidlig opsporing af diabetes og hjertekar-sygdomme.

En tilsvarende indsats er på vej i samarbejde med både Herlev og Gentofte hospital, tilføjer hun.

Beich: Hellere håndholdt indsats

Formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Anders Beich, er skeptisk over for undersøgelsens konklusioner om, at patienterne blot skal have mere information om risikofaktorerne ved deres diabetes 2.

Han understreger, at enhver praktiserende læge formentlig er á jour med alle de risici, som undersøgelsen peger på:

”Når vi medicinerer diabetespatienter, er det, fordi, vi gerne vil have, at deres blodkar og deres hjerte holder sig i god stand. Det tror jeg, alle læger ved. Diabetes 2 er jo en af de sygdomme, der har fået mest opmærksomhed, flest penge, forløbsprogrammer og mest undervisningstid”, siger Anders Beich.

”Det ligger jo indforstået i konklusionerne, at hvis man ved nok, mindsker man sin risiko. Viden er godt at have – hvis man kan handle på den. Men det kan patienten ikke nødvendigvis, og derfor skal hun ikke nødvendigvis som det første belemres med en viden, som kun gør hende bekymret”, siger Anders Beich, som tilføjer, at han endnu kun har haft tid til at læse undersøgelsens konklusioner.

På grundlag af, hvad han har læst, mener han derfor ikke, at f.eks. praktiserende læger nu skal prioritere højere at informere alle deres diabetes 2-patienter bredt om risikomomenterne.

Han peger på det langvarige studie ”Diabetes-omsorg i almen praksis”. Her indgik en af de grupper af diabetes-patienter, som har allersværest ved at passe deres behandling og medicinering – nemlig folk med alvorlige psykiatriske diagnoser – en gruppe, der om nogen befinder sig i højrisiko-zonen.

”I projektet tankede man ikke bare en masse viden på de psykiatriske patienter. I stedet lavede man individuelle målsætninger og opfølgning for hver enkelt og så på, hvilke risikofaktorer, man kunne skrue på, og hvilke mål, man skulle sætte op – f.eks. for tallet for sukker i blodet”.

Ved denne individuelt orienterede, ”håndholdte” indsats opnåedes bemærkelsesværdigt gode resultater med patienterne, fortæller Anders Beich.

”Det er et stjerneeksempel på, at det ikke handler om at fylde viden på, men om at sætte nogle realistiske mål, og så holde folk tæt til sig med nogle kontroller, hvor vi sikrer os, at folk kommer til deres opfølgning og ringer til dem, hvis de ikke dukker op osv.”

”Nogle gange må man styre efter nogle lidt sub-optimale behandlingsmål, så man i stedet for at sige: ’Det er vigtigt, at du motionerer en time hver dag’, siger: ’Du skal have noget mere motion. Hvordan kan det bedst lade sig gøre?’, og kan vi mon få dit blodsukker ned fra 13 til 10?”