Skip to main content

Rotavirus

Journalist Morten Seifert, morten@uncial.dk

10. apr. 2006
4 min.

Den aggressive rotaviruspartikel inficerer næsten alle klodens børn før deres fem års fødselsdag. Men i vores del af verden giver den normalt kun anledning til et maveonde eller en alvorlig diarré. Anderledes i ulandene. Her tager rotavirus livet af over en halv million børn årligt.

Bliver til millioner på 24 timer

Den ondsindede virus er ekstremt smitsom og multiplicerer med en ufattelig hastighed. Virus kommer ind gennem munden, f.eks. fra en inficeret dråbe på fingeren. Herfra passerer den via maven og sætter sig fast i tarmvæggens celler. I tarmen kan ti viruspartikler blive til millioner på 24 timer og føre til nærmest eksplosiv diarré. På et til to døgn kan barnet miste ti procent af sin kropsvægt, komme i shocktilstand og risikere at dø af dehydrering. Omgående rehydrering er nødvendig.

»Det er alarmerende, så hurtigt et mindre barn kan tabe betydelige og kritiske mængder væske,« siger læge, dr.med. Thea Kølsen Fischer. Hun har beskæftiget sig med rotavirus siden 1997 og skrevet doktorafhandling om emnet. Hun fortsætter:

»Vi lærer om rotavirus på lægestudiet, fordi det også er en årsag til diarré blandt danske børn. Men det var først, da jeg i 1994 kom til Tanzania, hvor jeg arbejdede som frivillig på en børneafdeling, at jeg blev opmærksom på, hvor alvorligt et problem der er tale om. Der var en større diarréepidemi, og børnene døde som fluer af dehydrering. En del af børnene var så svækkede af væskemangel ved ankomsten til hospitalet, at de døde inden for få timer.«

Medicinmandens behandling

Der er flere vigtige grunde til, at rotavirus er så meget alvorligere i ulandene. Den ene er afstanden til sundhedsklinikker eller hospitaler. Børnene kommer ikke hurtigt nok under behandling. En anden er, at dehydrering indsætter hurtigere i varmere klima, og endelig er børn i ulande ofte præget af dårlig ernæring og har sværere ved at bekæmpe infektioner generelt. Dertil kommer lokale skikke som behandling hos medicinmanden.

»I Malawi har jeg set traditionelle healere behandle diarrésygdom hos børn med noget bastant urtekogsammen. Det stoppede godt nok diarréen, men samtidig stoppede det også tarmfunktionen. Børnelæger på centralsygehuset rapporterede, at de hver anden uge modtog et barn, der var behandlet med denne metode, og som døde, før de kunne rehydrere barnet og fjerne tarmokklusionen. Stoppes tarmfunktionen, får virus for alvor gode rammer for eksplosiv replikation, og nye studier har vist, at rotavirusinfektion kan blive systemisk. Rotaviruspartikler er f.eks. fundet i blodbanen, hjerte, hjerne og cerebrospinal væske. Om den systemiske infektion eller dehydrering er den vigtigste dødsårsag, er stadig uafklaret,« forklarer Thea Kølsen Fischer.

Vaccine på vej

Den karakteristiske hjulformede rotaviruspartikel blev første gang identificeret af Ruth Bishop og kollegaer i Australien i 1973. Arbejdet med at udvikle en vaccine har stået på siden. Flere vacciner har vist lovende resultater men har enten haft bivirkninger eller utilstrækkelig effekt under ulandenes barskere betingelser.

Men to nye vacciner fra henholdsvis GlaxoSmithKline og Merck har vist beskyttelse på 85 til 98 procent i de største vaccinetest, der nogensinde er gennemført; vaccinerne er hver prøvet på over 60.000 børn. Begger vacciner er godkendt i flere lande. Rotarix fra Glaxo blev testet i Latinamerika og er nu godkendt i over 20 lande og EU. Rotateq fra Merck har været testet i USA og er godkendt her og i Mexico.

Mere oplysning påkrævet

Men der er stadig et stykke vej, før rotavaccinerne begynder at få antallet af dødsfald i ulandene til at falde. I første omgang skal vaccinerne testes og godkendes i landene, og et springende punkt er naturligvis, om vaccinerne vil vise sig lige så effektive i de fattigste lande, som de har været i den udviklede verden.

Et andet stort spørgsmål er prisen på vaccinen. Et studie fra Vietnam har vist, at prisen skal ned på 7,5 USD pr. dosis, for at et nationalt vaccineprogram kan betale sig, og den ligger endnu et stykke over. Lande som Vietnam og Indien har planer om at producere deres egne rotavirusvacciner for at reducere omkostningerne.

Men før omfattende vaccineprogrammer kan sættes i værk, skal den ret ukendte rotavirus anerkendes som et vigtigt problem blandt ulandenes sundhedspolitikere. Det er ironisk nok et problem, at sygdommen ikke er dramatisk nok. Symptomerne er »bare« diarré, som jo er så almindeligt i ulandene, og diarré kan også skyldes mangel på hygiejne og andre ting.

»Ulandenes beslutningstagere har så mange andre livstruende sygdomme at skulle prioritere mellem, og rotavirus har ikke hidtil fået den store bevågenhed,« siger Thea Kølsen Fischer og fortsætter:

»Men det er i høj grad vores ansvar som videnskabsfolk og læger. Vi har stadig et langt stykke vej foran os med oplysning om rotavirussygdom og dødelighed. I mellemtiden har udsigten til at kunne forebygge op mod en halv million børnedødsfald årligt hjulpet med at sikre betydelig funding. For eksempel har Gates Foundation doneret 30 millioner dollars til at teste vacciner i verdens fattigste lande. Andre vigtige donorer som for eksempel Rotary kan også få stor betydning for kampen mod rotavirus.«