Skip to main content

Rullende laboratorium forebygger svingdørspatienter

Køge Sygehus har sendt en ”laboratoriebus” ud på vejene, som tager prøver i patientens hjem og leverer lynsnare analyser til de praktiserende læger, så unødvendige indlæggelser kan undgås.

Pierre Bouchelouche, ledende overlæge på Klinisk Biokemisk afdeling, Køge Sygehus, er ophavsmand til ideen med det mobile laboratorium.
Pierre Bouchelouche, ledende overlæge på Klinisk Biokemisk afdeling, Køge Sygehus, er ophavsmand til ideen med det mobile laboratorium. (Foto: danpix)

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

1. feb. 2016
7 min.

Det er stadig halvmørkt, da ”laboratoriebussen” en årle januardag bakker ud af garagen ved Køge Sygehus, hvor den har sin faste natteplads ved siden af ambulancerne.

Der er flere steder eksempler på, at personale fra sygehusene høster prøver hos borgerne og kører dem til analyse på sygehuset, men laboratoriebussen går et skridt videre. Den indeholder et fuldt funktionsdygtigt laboratorium, hvor der kan tages ekg og analyseres blod- og urinprøver i felten. Køretøjet er i aktion mellem 8 og 18 på hverdage og bemandes af en sygeplejerske og en bioanalytiker.

”Bussen kører ud til plejehjemmet eller patientens hjem, holder lige uden for døren, og de to går ind til patienten. Den praktiserende læge (der har rekvireret bussen, red.) har i forvejen givet sygeplejersken en kort anamnese, givet besked om tidligere lidelser, oplysninger om aktuel forværring etc.”, forklarer ideens ophavsmand Pierre Bouchelouche, som er ledende overlæge på Klinisk Biokemisk afdeling, Køge Sygehus.

”Bioanalytikeren kan tage prøver med det samme, gå ned i bussen, putte prøven i maskinen, og efter et kvarter er der svar. Svarene går direkte til den praktiserende læge, som ser dem på sin skærm. Lidt efter ringer sygeplejersken til lægen, og de aftaler, hvad der skal gøres. Som regel bliver patienten sat i behandling”, siger han.

Voilà. Den praktiserende læge undgår et tidrøvende hjemmebesøg eller at måtte indlægge patienten for at finde ud af, hvad der er i vejen. Og patienten kan blive i eget hjem.

Faktaboks

Fakta

Ideen er vokset ud af Pierre Bouchelouches hverdag på jobbet, hvor han oplever, at flere og flere patienter kvier sig ved at skulle indlægges. Desuden fik han en aha-oplevelse, da det for nogle år siden gik op for ham, at tusindvis af patienter på medicinsk afdeling kun var indlagt en enkelt dag.

”Jeg tænkte, at nogle af dem slet ikke burde have været indlagt. Der kommer også flere og flere patienter med kronisk sygdom, som vandrer ind og ud af sygehusene”, siger han.

Ideen til at lade den klinisk biokemiske afdeling få en mini-aflægger i form af et mobilt laboratorium var født.

Men at få den realiseret tog flere år.

”Hvis det skal lykkes, så skal de praktiserende læger med. Så jeg brugte faktisk to år på at snakke med dem. Efterhånden blev de overbevist”, siger Pierre Bouchelouche.

”Vi startede i september sidste år, og lige fra starten har de ringet efter bussen. I dag har samtlige praktiserende læger ringet”.

Helle Frandsen er en af dem.

”Jeg har ringet til bussen ca. hver tredje uge. Det drejer sig typisk om akut dårlige patienter, hvor jeg ikke har kunnet køre akut afsted på sygebesøg, men også patienter, hvor jeg har været på sygebesøg og lige manglet diverse laboratoriesvar for selv eventuelt at kunne behandle patienten i hjemmet og derved spare patienten og samfundet for en dyr sygehusindlæggelse”, siger hun.

”Men det kan også være, at resultaterne ender med, at jeg konkluderer indlæggelse som den optimale behandling af min patient”.

Hvordan foregår rekvirering af bussen?

”Man ringer på et akutnummer. Så får vi en sygeplejerske i telefonen og fortæller om den pågældende patient, og så kører de ud stort set med det samme. Vi melder, hvilke prøver vi gerne vil have taget, og så kan vi hurtigt se, om patienten skal indlægges, eller om vi kan behandle i hjemmet. Det er ualmindeligt praktisk. Man kan ikke bare få sygehusets hjemmeblodprøvebil til at komme ud i løbet af dagen – den kører kun planlagte ruter”, siger hun.

Hvad er den største fordel?

”Man får borgeren i centrum. Målet er ikke at undgå indlæggelser men at kunne give en bedre behandling, så de borgere, der ikke har behov for at blive indlagt, kan forblive i eget hjem. Så slipper de for den stress og belastning, som en indlæggelse altid medfører, og de kan behandles i trygge rammer”.

Hvordan blev ideen modtaget?

”Vi var skeptiske i starten – det var jo nyt, så vi skulle finde ud af, hvordan vi skulle bruge det. Men vi kan godt mærke, at laboratoriebussen er et dejligt tiltag. Med mindre, vi alle sammen kommer til at bruge den for meget, så der bliver ventetid, og så falder værdien væk”.

En bus til trekvart million

Der er ikke andre incitamenter for de praktiserende læger til at bruge laboratoriebussen end de kvalitetsmæssige, men det kan komme.

”Vi får ingen særlig honorering for at bruge laboratoriebussen. Det koster os heller ikke noget direkte, men da det kan kræve en hel del koordinering og opringninger til forskellige instanser, f.eks. hjemmepleje og akkuteams, kan det nemt blive meget tid vi bruger for en honorering svarende til en telefonkonsultation”, siger Susanne Lis Larsen, formand for Køge Lægelaug.

”Vi har gjort kommunen opmærksom på problemstillingen”, siger hun.

Region Sjælland betaler for selve køretøjet, som ifølge Pierre Bouchelouche har kostet trekvart million kroner, hvoraf lidt over halvdelen gik til at sikre korrekt affjedring, så laboratorieudstyret ikke rutsjer rundt.

Regionen står også for bussens udstyr og de bioanalytikere, der skiftes til at betjene det, mens Køge Kommune står for sygeplejersken. Hun kommer fra kommunens akutteam.

Det er indtil videre et åbent spørgsmål, om laboratoriebussen kan køre sine udgifter hjem. Først og fremmest kan det tænkes at være kommunen, som vil spare medfinansieringen ved indlæggelser, der nu undgås.

Konsultationsfirmaet Implement har beregnet, at ”mobil prøvetagning og analyser samt monitorering af sygdomme i det borgernære sundhedsvæsen” har potentiale til at spare 200-650 mio. kroner på landsplan. Det overordentligt store spænd forklares med, at det afhænger af den måde, resultatet måles på.

Ifølge sundhedschef i Køge Kommune Rasmus Baagland er bussen dog ikke noget sparetiltag.

”Hvis vi kan spare på indlæggelser, vil det være godt, men det tvivler jeg på med den nuværende incitamentsstruktur. Vi ved, at vi kan forebygge indlæggelser, men den seng vil bare blive fyldt op”, siger han.

I stedet kan der muligvis hentes noget i hjemmeplejen. Borgere, der har været indlagt, tærer på resurserne.

”Vi kan jo se, at når borgeren kommer hjem fra sygehuset og har mistet færdigheder, så kræver de flere kommunale ydelser”, siger Rasmus Baagland.

”I første omgang er vi interesserede i en kvalitetsmæssig afprøvning. Fremtidens behandling og pleje af sårbare patienter er i borgerens eget hjem. Dette her er et meget interessant tiltag, hvor vi gør os nogle tekniske og organisatoriske erfaringer. På et tidspunkt, hvis projektet skal udbredes, så skal sygehusledelsen og den kommunale ledelse se, om det kan betale sig økonomisk”.

Professor Jakob Kjellberg, programleder for sundhed hos KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning – skal til sin tid evaluere laboratoriebussen.

Umiddelbart er han positiv.

”Hvis vi har en fælles forståelse af, at vi er ved at opbygge det nære sundhedsvæsen, hvor almen praksis, kommune og sygehus skal arbejde sammen på nye måder bl.a. om færre indlæggelsesdage og at sikre, at almen praksis har andet at henvise til end indlæggelse, så er det rigtig godt tænkt”, siger han.

”Laboratoriebussen er et af de relativt få projekter, som almen praksis faktisk bruger”.

Har den fremtiden for sig?

”Om det er den fremtidige organisation eller om det f.eks. bliver for dyrt – det må vi se på. Sådan en bus er ikke helt gratis. Det er ikke nødvendigvis den endelige udformning, men indtil videre er det opløftende, at den kører”.