Røg og damp: WHO anbefaler forbud mod at anprise e-cigaretter for sundhedsfordele. Men faktisk hjælper de rigtig mange til at kvitte tobakken, siger førende dansk rygestop-ekspert.
”Samlet set ser det ud til, at der er flere, der prøver at holde op med at ryge, efter at e-cigaretter kom på markedet, og at der er en højere succes-rate end før. Og der er heller ikke kommet flere rygere under 25 år. Så der er ingen tegn på, e-cigaretter rekrutterer nye, unge rygere”.
Sådan lyder det fra en af Danmarks førende rygestopeksperter, overlæge, dr. med Philip Tønnesen, som kommentar til en gruppe forskeres artikel i Ugeskrift for Læger, der udkommer i dag.
Det står i kontrast, ikke bare til holdningen i Kræftens Bekæmpelse, men også til en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, som i sidste uge slog til lyd for at forbyde anprisning af e-cigaretter for deres sundhedsmæssige fordele.
WHO-rapporten anbefaler forbuddet, indtil der findes ”overbevisende videnskabelige beviser” for e-cigaretternes sundhedsmæssige fordele.
I denne uge kan en gruppe danske forskere dog påvise, at meget tyder på flere fordele end ulemper ved dampcigaretterne. For eksempel er indholdet af en række giftstoffer i blodet væsentligt mindre hos ”dampere” end hos rygere, skriver ph.d.-stipendiat Sandra Søgaard Tøttenborg, Institut for Folkesundhedsvidenskab og hendes forskerkolleger i det nye nummer af Ugeskriftet for Læger. Kræftrisikoen er minimal, og de er mindre skadelige både for aktive og passive ”dampere”, fremgår det af to artikler.
I en kommenterende leder påpeger en af Danmarks førende rygestop-eksperter, overlæge, dr. med. Philip Tønnesen, at e-cigaretterne vitterligt hjælper mange til at kvitte tobakken. Han henviser til store, udenlandske undersøgelser, der tyder på, at e-cigaretter kan være den bedste nyhed på rygestop-fronten i mange år.
Hverken Philip Tønnesen eller den danske forskergruppe mener dog, at læger skal anbefale rygende patienter, der vil holde op, at gå over til dampen:
”Vi har medicinske rygestopmidler, som er videnskabeligt afprøvet, og det er dem, vi anbefaler sammen med 2-4 opfølgende konsultationer. Det er der solid, videnskabelig evidens for, virker og er den mest cost-effektive intervention, vi har”, siger Philip Tønnesen.
Men sagen er, at det kun er en forsvindende del af dem, der holder op med at ryge, der gør det med hjælp fra sundhedsvæsenet. Langt de fleste rygestop er noget, folk selv beslutter og gennemfører. Og i mange tilfælde sker det ved hjælp af e-cigaretter.
Han henviser til en stor engelsk undersøgelse, som viser, at rygere, der – uden at kontakte sundhedsvæsenet – går over til e-cigaretter, har større sandsynlighed for permanent rygestop end rygere, der køber nikotinprodukter i håndkøb eller slet ikke tyr til en substitut.
”Det er kun få pct. af dem, der holder op at ryge, der kontakter os i sundhedsvæsenet. Resten gør det selv”, påpeger Philip Tønnesen.
”På den måde har vi i sundhedsvæsenet spillet fallit. F.eks. har Kommunerne tilbudt rygestopkurser men kan ikke få deltagere nok. Vi har slet ikke været gode nok til at tiltrække rygerne. Men e-cigaretterne har en appeal til rygerne, som er fantastisk: De bruger dem, og de virker: De får rigtig mange til at holde op med at ryge”, siger Philip Tønnesen.
Der få kontrollerede undersøgelser, der er lavet med e-cigaretter, tyder ganske vist på, at e-cigaretten har en relativt lav effekt: 11 pct. holder op med at ryge efter et år. Men det er dog langt bedre end placebo-gruppens blot fire procent,
”Det ville jo også være mærkeligt, hvis de ikke virkede. Alle nikotinprodukter virker, også selv om nikotinniveauet er lavere ved e-cigaretter end ved de medicinske erstatningsprodukter”, siger Philip Tønnesen.
Faktisk anser han det lave nikotinindhold som årsagen til e-cigarettens relativt lave succesrate i forhold til de medicinske hjælpemidler.
Ifølge WHO’s rapport bør deltagerlandene overveje et forbud mod cigaretvæsker med frugt-, slik- eller alkoholsmag, ligesom organisationen opfordrer producenterne til at mindske indholdet og udledningen af giftstoffer i de elektroniske cigaretter.
Og sådan en regulering – som allerede er vedtaget af EU-parlamentet, er en god idé, mener Philip Tønnesen. Senest i 2016 skal hele EU have indført lovgivning, der bl.a. bringer annonceringen for e-cigaretter på linje med reglerne for tobaksreklamer. Der skal føres kvalitetskontrol og der skal være grænser for, hvad der må tilsættes af nikotin, smagsstoffer og tilsætningsmidler som f.eks. glycerol, der muligvis kan medføre lungeskader.
”Men tobaksrøg er så farligt. Det skærer i gennemsnit 12 år af dit liv, og hver anden dør af en rygerelateret sygdom. Og uanset, hvad man kan sige af skidt om e-cigaretter, er der ingen ved deres fulde fem, der kan tro, at de vil kunne medføre de samme skadevirkninger”, siger Philip Tønnesen.
”Måske kan de på langt sigt give lungeskader. Det skal vi naturligvis følge op på og regulere produktet, så det bliver så rent som muligt. Men samlet set ser det ud til, at der er flere, der prøver at holde op med at ryge, efter at e-cigaretter kom på markedet, og at der er en højere succes-rate end før. Og der er heller ikke kommet flere rygere under 25 år. Så der er ingen tegn på, e-cigaretter rekrutterer nye, unge rygere”, siger Philip Tønnesen med henvisning til den omtalte, engelske undersøgelse.
”Så mange af de argumenter, man hører fra bl.a. Kræftens Bekæmpelse, ser ud til at være undermineret”, siger Philip Tønnesen. ”Men selvfølgelig skal man da være skeptisk”.
