Stipendier til unge læger, der gerne vil være praktiserende læger i udkantsområder. Mere hjælpepersonale. Mindre kontrol. Alt sammen er elementer i et booster-pakke til almen praksis, som følges af solid finansiering. I England, altså.
Det engelske sundhedsvæsen, NHS (National Health Service), har netop lanceret en stor pakke med tiltag, som skal give sektoren et gevaldigt løft.
"General Practice Forward View", som pakken hedder, vil bl.a. betyde, at almen praksis igen kommer op i nærheden af de 11 pct. af sundhedskronerne, som sektoren brugte for ti år siden. I dag er andelen på 8,4 pct.
I alt regner NHS med at booste sektoren med 2,4 mia. pund - ca. 19 mia. kroner - om året frem til 2020. Finansieringen skal komme fra det generelle løft til NHS, som finansminsteren, den konservative George Osborne, kom med sidste år.
Pengene skal bruges på en række vidt forskellige tiltag, som kanaliseres både direkte og indirekte ud i almen praksis.
F.eks. er der stipendier på 20.000 pund - ca. 189.000 kroner - for unge læger, som tager det, der svarer til hoveduddannelsesforløb, i områder, der har svært ved at tiltrække dem. Det vil lige som i Danmark først og fremmest sige i udkantsområder.
Der er også opbakning til at øge antallet af praktiserende læger med 5000, herunder en national kampagne for at fremme sektoren som karrierevej samt en international rekrutteringskampagne.
Pengene er også beregnet på at øge antallet af ikkelæger i almen praksis. Således er det meningen at øge antallet af terapeuter i sektoren med 3000, og ansætte 1500 flere farmaceuter.
Der er også sat penge af til opgradering af sygeplejersker, practice managers og sågar receptionister, så de kan overtage noget af det administrative arbejde, som de praktiserende læger i dag selv udfører.
En helt ny kategori medarbejder kaldet "medical assistant" skal se dagens lys.
Det handler dog ikke kun om almen praksis direkte. Hospitalerne er også med. De skal bl.a. udstyres med en ny standardkontrakt, som forpligter dem til at reducere den arbejdsbyrde, der p.t. belaster almen praksis.
For eksempel skal de holde op med at henvise patienter til egen læge, når det i virkeligheden er en anden specialist, der er brug for. Og der skal være klare standarder for kommunikation af f.eks. prøvesvar til både patienten og egen læge.
Bestemmelsen om, at kontrolbesøg skal reduceres, vil sikkert også falde i god jord hos mange i sektoren.
Og endelig er der 900 mio. pund - ca. 8,4 mia. kroner - øremærket til investering i bygninger og klinikker, ligesom 45 mio. pund - ca. 424 mio. kroner - skal gå til at udvikle systemer for online konsultationer samt en række apps for både patienter og læger.
Pakken er blevet mødt med sjælden begejstring.
Mureen Baker, formand for Royal College of General Practitioners (RCGP), som nogenlunde svarer til DSAM, kaldte den f.eks. for "et kæmpestort og vigtigt skridt i den rigtige retning".
"Ikke mindst vil den sende et højt og klart budskab til de, der måtte stå foran at tage hul på en karriere i almen praksis, og til lægestuderende, som måtte overveje det, om at deres fremtid som praktiserende læger vil være attraktiv og sikker", sagde hun i en udtalelse på organisationens hjemmeside.
Hun bakkes op af bl.a. professor Martin Roland, The Cambridge Centre for Health Services Research (CCHSR) på Cambridge University og en af key note talerne på den kommende WONCA kongres i København i juni.
Han har på et indlæg på sin blog gennemgået pakken i hovedpunkter, og konkluderer, at han bakker Maureen Bakers synspunkt op: "Denne rapport vil blive set som et vendepunkt.....en god dag for almen praksis".
Læs også: Vikarer holder hånden under almen praksis i England
