Samarbejde over grænsen

De tyske læger Karl Otto og Udo Plass var egentlig gået på pension, da de blev tilbudt at arbejde for Damp i Danmark, og de sagde begge ja til tilbuddet.

»Jeg arbejder på Tønder Sygehus for at lære de danske læger op. I starten opererede jeg, mens Kurt Lund assisterede mig. Nu opererer han, mens jeg assisterer. Jeg fungerer som coach og skal bygge det danske team op«, siger Karl Otto.

Selv om han sikkert kunne lære noget af Kurt Lund, påpeger han, at det ikke er meningen. Karl Otto er indtil videre ansat til juni for at starte det danske team op, og hans hustru og datter har begge givet ham »det røde kort« eller med andre ord bedt ham om at gå på pension og blive der.

Kurt Lund får genopfrisket sine operative færdigheder af samarbejdet, men han mener ikke, at det er meget anderledes end at samarbejde med danske læger.

Nu hvor samarbejdet er gået ind i fase to, ønskes Kurt Lunds aktiviteter for Damp udvidet. Han mener, at samarbejdet med de tyske læger fungerer fint, og at sproget heller ikke er noget problem.

»Vores samarbejde fungerer ligesom samarbejdet danske læger imellem, for de fleste på Tønder Sygehus taler godt tysk. Jeg oversætter nogle gange det, de tyske læger siger til de danske patienter, hvis patienterne ikke taler godt tysk«, siger han.

Men selv om samarbejdet fungerer fint, er der alligevel forskelle på danskere og tyskere. Kurt Lund påpeger, at danskere er mindre autoritetstro end tyskere, mens Karl Otto nævner de stærke fagforeninger i Danmark.

»Her er alle organiseret i fagforeninger, hvilket kan gøre arbejdet mere kompliceret - men ikke nødvendigvis i en negativ retning. I Tyskland er personalet ikke så organiseret. Kulturelt har vi i Nordtyskland mere til fælles med folk i det sydlige Danmark end det sydlige Tyskland«, siger han.

Karl Otto har kun roser om de danske sygeplejerskers faglige niveau.

»De har en bedre uddannelse og må lave mere på egen hånd end de tyske sygeplejersker, og de er mere selvstændige«, tilføjer han.