Sammenhæng i sundhedsvæsenet

Som det første i sin mundtlige beretning slog formand Jesper Poulsen fast - som han igen og igen har gjort i den seneste tid - at Lægeforeningen ønsker et sammenhængende sundhedsvæsen i en ny kommunal struktur; almen praksis og sygehusene skal høre under samme politiske myndighed.

Hvis de praktiserende læger hører under de kommende storkommuner og sygehusene under regionerne, har man gjort sundhedsvæsenet en »bjørnetjeneste«, mente han.

»Vi mener ikke, at der i Strukturkommissionens betænkning eller i debatten siden er kommet afgørende eller vægtige argumenter for en kommunal medfinansiering af sygehus- og sygesikringsydelserne. Vores opfordring til regeringen må være: lad være med at gøre jer selv den bjørnetjeneste at skabe incitamenter til opbygning af alternative eller parallelle sundhedstilbud.

Det vil bare medvirke til at forstærke den mangelsituation på sundhedspersonale, som allerede i dag er et problem mange steder i væsenet«, udtalte Jesper Poulsen.

»Det er Lægeforeningens opfattelse, at den ønskede sammenhæng og koordinering i den samlede sundhedsindsats kun kan sikres ved, at ansvaret for sygesikringsområdet, herunder de praktiserende læger og speciallæger, udøves i tæt sammenhæng med ansvaret for sygehusområdet. De praktiserende lægers rolle som tovholder i sundhedsvæsenet er en af grundpillerne i bestræbelserne på at sikre et velfungerende sundhedsvæsen med koordinerede og sammenhængende behandlingsforløb.

Psykiatrien hører også med i et sammenhængende sundhedsvæsen. Psykiske lidelser er en sygdom; derfor er det helt logisk, at psykiatrien hører hjemme i sundhedsvæsenet«, mente Jesper Poulsen og begrundede, hvorfor bigger is better.

»Der er mange argumenter for de større enheder. De er nødvendige for at sikre den lægefaglige specialisering, videre- og efteruddannelsen af læger og for at sikre den lægevidenskabelige forskning og kvalitetsudviklingen. Den er nødvendig for at sikre en mere rationel udnyttelse af personaleressourcerne på sundhedsområdet. Alle faktorer, der er afgørende for, at lægerne kan tilbyde patienterne stadig bedre behandlinger og stadig flere former for behandling.

Den lægefaglige specialisering stiller på en række områder krav om stadig større patientunderlag for at sikre den faglige kvalitet. Visse funktioner er endog så specialiserede, at det mest hensigtsmæssige ville være et internationalt samarbejde om behandlingen«, sagde Jesper Poulsen.

Selv om formanden er fortaler for større centralisering af sundhedsopgaverne og samling af ansvaret på regionalt niveau, underkendte han ikke kommunernes rolle for sundheden.

»Kommunerne har allerede i dag et stort ansvar bl.a. for børns sundhed. Det ansvar bør bevares lokalt - og skal løftes lokalt«, understregede han.

Fra formanden var der stor ros til det ny indrapporteringssystem for fejl og utilsigtede hændelser. Han roste også arbejdet med de kliniske databaser, men han var kritisk over for tempoet i prestigeprojektet Den Danske Kvalitetsmodel, som skal udstille de overordnede retningslinjer for kvalitetsarbejdet.

Formanden efterlyste en køreplan for Den Danske Kvalitetsmodel.

»Jeg tror også, jeg efterlyste en sådan fra denne talerstol sidste år. De faglige miljøer, der skal tilvejebringe sygdomsspecifikke standarder, skal vide, hvornår de forventes at levere. Det er ikke noget, man lige ryster ud af ærmet. Lægeforeningen forsøger sammen med Dansk Medicinsk Selskab at skubbe arbejdet videre, og det vil i løbet af forsommeren vise sig, hvordan modellen kommer på sporet igen«, udtalte Jesper Poulsen.