Sandhedens time for regionerne

Partierne bag sundhedsloven enedes i forløbne uge om en række overordnede principper for fremtidens sundhedsvæsen. Det skete i form af en »musketéred« om principperne for specialeplanlægningen i sygehusvæsenet. Næsten samtidig spillede formanden for den nystiftede forening Danske Regioner, Bent Hansen, ud med sine visioner for fremtidens sundhedsvæsen, der lå ganske tæt op af, hvad det brede politiske flertal meldte ud. Nu er det sandhedens time for regionerne. Nu ved de, hvad de skal leve op til, hvis de skal være langtidsholdbare.

Den politiske aftale slår fast, at målet er, at den fortsatte faglige specialisering skal udnyttes til en fortsat kvalitetsudvikling. Det nødvendiggør, at en række behandlinger samles på færre sygehuse. Samtidig skal der være adgang til akut behandling i alle dele af landet, og der skal sikres et sammenhængende sundhedstilbud på tværs af sundhedsvæsenets faglige og organisatoriske grænser. Bent Hansen satte tal på, i mere end én forstand. Der skal kun være omkring 25 akutsygehuse i fremtiden, og der skal sættes flere penge af til nye moderne hospitaler, nyt udstyr, styrkelse af den præhospitale indsats og til efteruddannelse.

På den måde er der på det overordnede plan ved at være konsensus mellem centralmagten, regionernes ledelse og det lægefaglige niveau. Lægeforeningen og de videnskabelige selskaber er enige om, at der i fremtiden skal være større og færre enheder og en række med højt specialiserede funktioner. Vi er helt på linje med regionernes formand i vurderingen af, at gennemførelsen af reformen kræver øgede investeringer. Det vil mange steder være halsløs gerning at lappe på bygninger, der måske er 40-50 år gamle og helt uegnede til de krav, som stilles i dag.

Der er med andre ord udbredt enighed om, hvordan det danske sundhedsvæsen skal tage det berømte skridt mod verdensklasse. Men et par tidsler er der stadig i buketten. I afsnittet om akutberedskabet i den politiske aftale nævnes bl.a. sundhedscentre og skadeklinikker. Det er forståeligt, at politikerne synes, det er en svær opgave at overbevise befolkningen om, at man kan være tryg ved et nyt system med mindre nærhed. Men det skal løses ved relevant og troværdig information, og ikke ved at love ting som uvisiterede klinikker, der genindfører de dårligdomme, som vi forsøger at komme bort fra. Vi ønsker en akutbetjening, hvor borgerne altid kommer i kontakt med en kompetent læge og altid er lægeligt visiteret ved ankomsten til akutcentret. Det er en af betingelserne for, at et nyt akutsystem har den nødvendige kvalitet og tryghed.

Det er også påfaldende, at der er så store forskelle mellem regionerne, hvor fx Midt har spillet meget visionært ud, mens Hovedstaden nærmest per automatik har meldt ud, at der ikke kan være tale om at lukke skadestuer. Det er mere end ærgerligt - det er en trussel mod regionerne selv.