Scintigrafi kombineret med CT

Nuklearmedicinske metoder giver først og fremmest fysiologisk og patofysiologisk information, der er velegnet til funktionsdiagnostik. Størstedelen af de nuklearmedicinske undersøgelser er scintigrafier, som også indeholder en vis morfologisk information. I langt hovedparten af de nuklearmedicinske undersøgelser er den morfologiske information tilstrækkelig, men opløsningsevnen er relativt begrænset. I andre tilfælde er man dog nødsaget til efterfølgende at supplere med andre billeddiagnostiske metoder som CT o.l. for at opnå mere nøjagtig morfologisk information.

Ønsker man en mere præcis sammenhæng mellem funktion og morfologi, kan man fusionere billeder, der er optaget med forskellige billedmodaliteter på forskellige tidspunkter. Dette benyttes bl.a. ved undersøgelse af visse hjernetumorer, hvor en PET-undersøgelse med FDG fusioneres med et MR-billede. Fusion af billeder, der er optaget i forskellige seancer på forskellige maskiner, er i reglen krævende bl.a. pga. uens lejring af patienten og organerne og dermed risiko for fejltolkning. Billedfusion bruges derfor kun, hvor det skønnes meget nødvendigt. I en række andre tilfælde ville billedfusion af funktion og morfologi være ønskelig, men ikke praktisk gennemførlig.

For at tilgodese ønsket om den kombinerede anatomisk-funktionelle information må det anses for et lovende fremskridt, at der i de seneste år er udviklet såvel gammakameraer som PET-scannere, der er bygget sammen med CT-scannere. Fordelene ved at sammenbygge apparaturet er indlysende, idet man overvinder en række praktiske problemer. I den nye PET/CT-scanner er der tale om CT af dagens højeste kvalitet, mens det kommercielt tilgængelige gammakamera/CT-udstyr har en såkaldt lavdosis-CT-scanner. Sidstnævnte giver ringere billeder, end man opnår ved konventionel CT, men tilstrækkelig gode billeder til at supplere den nuklearmedicinske scanning med den nødvendige anatomiske information. Der er i dag installeret én kombineret PET/CT-scanner i Danmark, prisen er ganske høj for en sådan scanner. Flere kombinerede gammakamera/CT-scannere er installerede eller er under installation. Prisen for gammakamera/CT-scannere er til gengæld ikke markant højere end for rene gammakameraer, hvorfor udbredelsen af især disse kan forventes at blive ganske stor.

Ved hvilke problemstillinger vil vi få gavn af morfologisk information i form af en CT? For PET/CT vil hovedindikationen utvivlsomt være onkologiske problemstillinger, hvor en nøjagtigere lokalisering af tumoren og metastaserne vil have betydning for den videre terapi. Med såkaldt koincidens- eller »hybrid«-PET med konventionelt gammakamera vil CT være tilsvarende værdifuld (Fig. 1).

Også visse traditionelle gammakameraundersøgelser som påvisning af fæokromocytom vha. MIBG-scintigrafi og neuroendokrine tumorer vha. somatostatin-receptorscintigrafi vil kunne forbedres væsentligt og dermed kunne vejlede kirurgen bedre, ligesom påvisning af paratyroideaadenomer formentlig vil blive bedre med nøjagtigere morfologi. En anden anvendelse er påvisning af inflammatoriske og infektiøse foci med leukocytscintigrafi, hvor en nøjere lokalisering vil have betydning for den videre behandlingsstrategi. Der er således tale om en række meget specialiserede nuklearmedicinske undersøgelser, der ventes at få gavn heraf.

Det skal, som altid når nye metoder indføres, nøje fastlægges, hvad gevinsten er. Det arbejdes der for tiden med inden for dansk nuklearmedicin.

Reprints: Andreas Kjær, klinisk-fysiologisk og nuklearmedicinsk afdeling KF 4011, H:S Rigshospitalet, DK-2100 København Ø.

E-mail: kjaer@mfi.ku.dk