I 2013 ventede patienter med tarmbetændelse eller en anden ikke-kræftsygdom samt patienter, som skulle til polypkontrol, cirka en uge på at få foretaget en koloskopi på Hvidovre Hospital. I dag skal de regne med at vente mindst fire måneder, før en koloskopi kan vise, hvad den videre behandling for deres sygdom skal være.
Årsagen er tarmkræftscreeningerne, der sammen med et øget antal henviste patienter til kræftpakkeforløb, lægger beslag på afdelingens ressourcer.
”Selvom vi har lavet flere forundersøgelsesprogrammer, er afdelingen presset helt i bund. Vi har hverken undersøgere eller tid nok og vi har fået kæmpeproblemer med at overholde behandlings- og udredningsgarantierne på det område. Og det betyder, at vi ikke kan afvikle alle de ”andre” koloskopier,” siger ledende overlæge Svend Schulze.
Han tilføjer:
”Og vores afdeling er oven i købet rigtig godt kørende i forhold til andre hospitaler, som har fået endnu længere ventetider for elektive patienter.”
Flere koloskopier
Screeningsprogrammet medfører, at hvis man finder blod i afføringsprøven, kommer borgeren ind i en kræftpakke og bliver som det første tilbudt en koloskopi.
Antallet af koloskopier som følge af screeningen er højere end forventet – på landsplan udløser 6, 7 pct. af screeningerne en koloskopi.
Gastroenheden på Hvidovre Hospital har sat tider af til omkring 125 ekstra koloskopier om måneden som følge af screeningen. Dertil kommer en stigning i kræftpakkeskopier, som i første kvartal i år var på 625. I samme kvartal i 2014 udførte enheden 475 kræftpakkeskopier.
Polyppatienter
En del af de patienter, som koloskopien viser ikke har kræft, fortsætter i systemet som polyppatienter. Polypper anses som forstadier til kræft og derfor skal de patienter ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for screeningsprogrammet følges jævnligt. Hyppigheden afhænger af graden af celleforandringer, der er fundet. Disse patienter er nu gået ud af kræftpakken og dermed er det blandt andet dem, som nu må vente længere på en koloskopi – sammen med de andre ikke-kræftpatienter.
”Alt i alt giver det ekstremt meget stress for alle personalekategorier. Vi må hele tiden flytte patienter, og vi laver overbookninger for at kunne overholde tidsgrænserne, så vi kan opfylde loven. Det betyder, at man nogle gange må tage en, to, tre ekstra patienter på et spor. Og samtidig tales der meget om, at patienter og pårørende skal inddrages. Det er svært at nå på et kvarter og derfor kommer patienterne let til at føle sig overset, fordi de får følelsen af bare at blive gennet igennem.”
Flere henviste
Presset fra screeningerne kommer oven i, at antallet af henviste patienter til kræftpakkeforløb er steget. I 2013 fik gastroenheden på Hvidovre henvist 1645 patienter til kræftpakkeforløb. I 2014 var det 1902 og i de første fire måneder af i år er der kommet 813 – det svarer til 2439 om året.
”Er man i et pakkeforløb og der er kræft, skal man være opereret inden for en måned. Og en række ting skal være klappet og klart inden da – almindelig undersøgelse, koloskopi, ct-scanning og en multidisciplinær konference hvor hele forløbet skal planlægges. Og vi skal overholde tiderne i pakkeforløbene – selvom det fagligt set ikke gør noget, hvis der går en dag eller to mere, så går det ikke,” siger Svend Schulze.
Stigningen i henvisninger til kræftpakker er ikke kun fagligt begrundet:
