Senfølger efter behandling for leukæmi som barn

Hvert år forekommer der hos danske børn og unge under 15 år cirka 35 nye tilfælde af akut lymfoblastær leukæmi (ALL), syv tilfælde af akut myeloid leukæmi og fire tilfælde af myelodysplastisk syndrom eller kronisk myeloid leukæmi. For 30 år siden døde stort set alle børn med leukæmi, mens man i dag kan helbrede omkring 85% af børn med ALL og cirka halvdelen af børn med akut myeloid leukæmi, myelodysplastisk syndrom eller kronisk myeloid leukæmi. Dette betyder, at blandt danske 15-årige vil cirka en per 2.000 være helbredt for leukæmi i barnealderen. De gode muligheder for helbredelse af børn med leukæmi har øget interessen for sene bivirkninger af behandlingen (senfølger).

Behandling

Danske børn med leukæmi behandles i dag efter fælles nordiske protokoller med kombinationskemoterapi, og hos en mindre gruppe, kranial bestråling . I 1970'erne blev børnene behandlet med relativ mild kombinationskemoterapi, ofte suppleret med profylaktisk bestråling af kraniet for at undgå recidiv i centralnervesystemet. I 1980'erne blev kemoterapien intensiveret for de fleste patientgrupper, og 60% af børnene blev kranialt bestrålet. I 1990'erne blev kun 10% af børnene kranialt bestrålet, fordi bestrålingens hyppige senfølger var erkendt, og fordi højdosiskemoterapi med methotrexat kan forebygge recidiv i centralnervesystemet stort set lige så effektivt med færre senfølger. Allogen knoglemarvstransplantation er blevet brugt til børn med leukæmi fra 1980'erne og bruges i dag til cirka ti børn årligt, hvoraf omkring halvdelen overlever.

Senfølger

Tabel 1 angiver de hyppigste kendte senfølger efter behandling for leukæmi i barnealderen. Senfølger kan være letale, men de allerfleste er det ikke. I nylige nordiske og nordamerikanske studier af personer, som havde overlevet de første fem år efter cancer i barnealderen, fandt man en 11 gange højere mortalitet end i baggrundsbefolkningen. Den øgede mortalitet skyldtes især den primære malignitet, væsentligt sjældnere et sekundært malignt neoplasme eller andre senfølger. De alvorligste senfølger er et sekundært malignt neoplasme og kardiomyopati. De hyppigste kliniske senfølger er hæmmet vækst, fedme, nedsat fertilitet og neuropati. Helbredelse for ALL blev først for alvor mulig fra 1970'erne, og den mediane alder ved diagnose af ALL i barnealderen er fire år. Derfor er der endnu meget begrænset viden om senfølger hos personer over 30-40 år.

Senfølgeklinikker

Selv om antallet af personer, der er helbredt for leukæmi i barnealderen, øges i disse år, er det fortsat relativt lavt, senfølgerne er mangeartede og ofte subkliniske, nye senfølger erkendes fortsat og behandlingsprotokollerne ændres jævnligt. Derfor har disse personer behov for klinikker med opdateret viden om senfølger. Sidst i 1990'erne oprettede Rigshospitalet derfor en senfølgeklinik for østdanske personer, der var blevet behandlet for cancer i barnealderen.

Fremtiden

Sidst i 1990'erne påbegyndte man studier af cirka 20.000 personer, der var behandlet for cancer i barnealderen i Nordamerika og en halvt så stor britisk gruppe. De nordiske lande har gennem mange år bidraget med væsentlige undersøgelser af senfølger. Den fortsat øgede viden om senfølger efter cancer i barnealderen vil kvalificere rådgivningen, og den eventuelle behandling af personer, der er blevet helbredt for cancer i barnealderen, og denne viden kan hjælpe i udviklingen af nye behandlingsprotokoller med maksimal overlevelse med færrest mulige senfølger.

Reprints: Karsten Nysom, Kurvej 16, DK-2880 Bagsværd.

E-mail: nysom@dadlnet.dk

Litteraturliste kan fås hos forfatteren.