Sikkerhed ved ambulant fødsel

I dette nummer af Ugeskrift for Læger minder Thøstesen & Fenger-Grøn [1] os om, at nyfødte børn er udsatte, og at alle gode kræfter skal samles om at tage vare på de små.

Tidligere fødte kvinder hjemme eller på fødeklinikker, men for et par generationer siden var det vigtigt for sundhedsvæsenet at få fødslerne ind på hospitalerne med jordemødre og speciallæger i tilstedeværelsesvagter samt blodbanker og anæstesi- og børneafdelinger til rådighed. Indsatsen lykkedes, fødeklinikkerne lukkede, og antallet af hjemmefødsler faldt markant.

I takt hermed faldt dødelighed og sygelighed for mor og barn, om end en kausal sammenhæng var vanskelig at bevise.

Under disse års økonomiske pres ryster hospitalsvæsenet imidlertid barselplejen af sig. Denne udvikling ses verden over, uanset om sundhedsvæsenet er privat eller offentligt finansieret. I Danmark forventes fleregangsfødende kvinder med ukomplicerede fødsler at føde ambulant, hvilket indebærer, at familierne forventes at tage hjem 4-24 timer efter fødslen. Udviklingen understøttes af Sundhedsstyrelsens seneste vejledning om svangreomsorg [2], hvor man lægger vægt på individuel risikovurdering og blandt andet foreslår rutinemæssige undersøgelser af nyfødte ved børnelæger afskaffet.

Danske Regioner har opgjort, at indlæggelsestiden for fødende er faldet fra 3,35 dage i 2007 til 2,96 dage i 2010, og at antallet af genindlæggelser af nyfødte børn er steget fra 3,2% i 2007 til 3,9% i 2010. En femtedel af genindlæggelserne skyldes ernæringsproblemer.

Udviklingen bekymrer Thøstesen & Fenger-Grøn og mange andre, men hvad ved vi egentligt om effekten af indlæggelse efter fødsel?

I en canadisk, prospektiv, observationel undersøgelse har man beskrevet effekten af et tilbud om 60 timers indlæggelse efter ukomplicerede fødsler [3], hvilket er udsprunget af den samme bekymring som den danske. Den gennemsnitlige indlæggelsestid steg kun marginalt. Tilbuddet om længere indlæggelse blev modtaget af førstegangsfødende, syge mødre eller mødre med syge børn og af usikre eller uforberedte mødre. Den længere indlæggelse medførte imidlertid ikke bedre helbred for hverken mor eller barn.

I en tilsvarende engelsk undersøgelse fandt man, at den gennemsnitlige indlæggelsestid var faldet fra 5,5 dage i 1981 og 3,2 dage i 1989 til 1,9 dage i 2004. Den afkortede indlæggelsestid efter fødslen medførte ikke øgede risici for mor eller barn [4], måske kunne tidlig udskrivelse tværtimod medføre bedre amning og mindre risiko for fødselsdepression.

I en svensk registerundersøgelse af alle fødsler 1999-2002 [5] opgjort efter tilbuddet på fødestedet fandt man, at 2,1% af de nyfødte blev genindlagt inden for 28 dage på grund af infektioner, gulsot eller spiseproblemer. Genindlæggelsesfrekvensen var lavere, hvis der var rutinemæssig undersøgelse ved en børnelæge, døgndækkende mulighed for henvendelse til barselsafdelingen eller sundhedsplejen eller mulighed for individuel tilpasning af indlæggelsestiden.

Vores viden tyder således på, at det er sikkert at lade nye familier tage tidligt hjem efter ukomplicerede graviditeter og fødsler. Sundhedsstyrelsens retningslinjer lægger imidlertid vægt på et velfungerende samarbejde mellem fødestedet og bopælskommunen, og dette samarbejde er ikke optimalt udbygget overalt.

Tidlig udskrivelse fra fødeafdelingen forudsætter efterfølgende besøg af jordemødrene, og at sundhedsplejersken kommer tidligt på besøg. Dette fordrer normeringer og koordination mellem kommunerne og fødeafdelingerne, samt at familierne oplyses grundigt om plejen af det nyfødte barn. I [1] understreges det, at dette også gælder for fleregangsfødende.

Korrespondance: Peter Hornnes , Gynækologisk/obstetrisk Afdeling 455, Hvidovre Hospital, Kettegaard Alle 30, 2650 Hvidovre E-mail: peter@hornnes.dk

Interessekonflikter: ingen