Skifteholdsarbejde og graviditet

Vi har en lang tradition i Danmark for at beskytte mødre og børn i forbindelse med graviditeter. Barselsorloven er blevet længere end før. I forbindelse med erhvervsarbejde kan gravide fraværsmeldes for kortere eller længere tid i henhold til dagpengeloven, både hvis der er opstået sygdom i forbindelse med graviditeten, eller hvis den gravides arbejde er en mulig risiko for fostret. Risikovurderingen foretages af den gravides egen læge, eventuelt i samarbejde med en arbejdsmedicinsk klinik. I dette nummer af Ugeskriftet anbefales det, at gravide kvinder med fast natarbejde bør tilbydes omplacering til en anden arbejdstid [1]. Forfatterne skønner, at denne anbefaling ville kunne forebygge syv sene aborter/dødfødsler pr. år i Danmark. Denne konkrete vurdering er foretaget på baggrund af en litteraturgennemgang af epidemiologiske studier af sammenhængen mellem skiftarbejde og spontan abort, dødfødsel, præterm fødsel og fødselsvægt. Der er ikke mange rigtig gode studier, og den konkrete vurdering er derfor baseret på et studie fra det danske bedre sundhed for mor og barn-projekt [2], hvor der hos 420 kvinder med fast natarbejde forekom otte spontane aborter og tre dødfødsler, som samlet gav en hazard ratio på 1,85 hos natarbejderne i forhold til dem, der arbejdede i dagtiden. Præcisionen var dog ikke så stor med et 95% sikkerhedsinterval på 1,00-3,42. Er det et tilstrækkeligt grundlag til at tilråde kvinder med fast natarbejde at ændre arbejdstid? Det findes der ikke noget entydigt svar på, men ofte må man rådgive eller handle på usikkert grundlag, og hvis de sandsynlige konsekvenser ved at handle er gunstigere end de sandsynlige konsekvenser ved ikke at handle, kan det vel forsvares at gøre noget. I dette tilfælde kan vi muligvis forebygge nogle få aborter/dødfødsler, men vi kan også sygeliggøre en række normale graviditetsforløb.

Graviditet og fødsel er i tiltagende grad blevet sygeliggjort igennem de seneste 20-30 år. Mere end hvert femte barn i Danmark forløses nu ved sectio, i England og USA endnu flere. Nogle steder kan kvinderne endog selv vælge, også på baggrund af angst for smerter i forbindelse med vaginal forløsning. I Danmark tilbydes epiduralbedøvelse på store obstetriske afdelinger i dag oftest som et frit valg. En fødsel som en naturlig fysiologisk proces er gradvist blevet erstattet af fødslen som en teknologisk, højtspecialiseret medicinsk indsats [3]. I dag søger mange gravide læge for råd og vejledning, hvis de har fysisk arbejde, og en del fraværsmeldes eller sygemeldes, uden at dette er baseret på videnskabelig dokumentation for, at f.eks. tunge løft påvirker gravidetsudfaldet [4]. Tankegangen om, at gravide ikke må arbejde fysisk, kan føre til fysisk inaktivitet, og de gravide bliver da også større og større, dermed stiger risikoen for sectio yderligere. Der er ifølge Sundhedsstyrelsen 2-3 gange så mange igangsatte fødsler og ca. 80% flere planlagte kejsersnit blandt overvægtige som blandt normalvægtige. Gravide har store fordele ved at være fysisk aktive under graviditeten [5].

Men tilbage til natarbejderne. En mulig mekanisme, som har været foreslået, er, at østrogener spiller en rolle ved, at lys undertrykker den normale natlige melatoninproduktion, og via follikelstimulerende hormon og luteiniserende hormon øges produktionen af østrogen, som kan øge risikoen for spontan abort. I givet fald skulle det være mængden af natarbejde, som skulle være det relevante eksponeringsmål. Men hvad er fast natarbejde overhovedet? Er det om natten hver dag i fem dage om ugen, eller er det en uge med natarbejde efterfulgt af en uge fri, som det kendes inden for plejesektoren? Der er ingen oplysninger om dette i den danske under-søgelse. Der var ingen øget risiko blandt dem, der skiftede mellem nat og dag, men heller ikke antallet af arbejdsnætter fremgår for disse. Man ville forvente, at de havde en middelhøj risiko i forhold til dagarbejdere, men dette var ikke tilfældet. Hvem har fast natarbejde? Ja, det har bl.a. en række kvinder, som har valgt det, fordi det passer ind i deres sociale liv i øvrigt, f.eks. ved at de går på arbejde om natten i den ene uge, har fri den næste og så fremdeles. Har vi nu et vidensgrundlag, som gør, at de skal ændre deres arbejdsplan? Nej, ikke efter min mening, og jeg finder ikke grundlag for at tilbyde kvinder med fast natarbejde omplacering til anden arbejdstid. Jeg vil anbefale, at disse kvinder bliver informeret om den mulige sammenhæng (og den store usikkerhed) mellem natarbejde og negative graviditetsudfald, oplyses om baseline risk, relative og absolutte risici, og selv tager stilling til, om at de vil fortsætte med at arbejde om natten eller tage imod et tilbud om omplacering.

Korrespondance: Johan Hviid Andersen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning Sygehus, DK-7400 Herning. E-mail: hecjha@ringamt.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet