Skip to main content

To skridt frem og et tilbage

Jens Winther Jensen

15. jan. 2007
3 min.

Regeringen vil lovgive om patienters ret til en kontaktperson ved indlæggelse. Det fremgik af oplægget til det andet debatmøde om kvalitetsreformen, der blev holdt i forløbne uge. Vi er helt enige. Der er for øjeblikket en aftale om obligatorisk kontaktperson/-læge, men det er i gennemsnit kun i halvdelen af tilfældene, det sker. Men vi mener ikke, at retten til en kontaktperson skal stå alene. Det bør være en del af en samlet buket af rettigheder til behandling. Hvis regeringen for alvor vil sikre et kvalitetsløft i sundhedssektoren, så er nøglen lovfæstede rettigheder til behandling af høj kvalitet til tiden.

Det gælder også det aspekt, som var emnet for den anden runde omkring kvalitetsreformen: sammenhængende service med respekt for borgerne. Et sammenhængende behandlingsforløb skal være en rettighed på lige fod med de øvrige patientrettigheder. Når sammenhæng bliver en ret for patienten, må sundhedsvæsenet planlægge og gennemføre behandlingen, så borgerne ikke bliver tabt i overgangene mellem sektorer, afdelinger eller myndigheder. To af nøglerne til at opnå dette er den konsekvente brug af kontaktlæge, og det er en konsekvent vidensdeling mellem behandlerne, så de hurtigt kan skaffe sig de relevante data og få hele patientens sygehistorie.

Derfor er det positivt, at der bliver lovgivet om kontaktpersonen. Det er også positivt, at regeringen grundlæggende fastholder en udvidelse af den elektroniske medicinprofil, så den bliver komplet med alle informationer om de lægemidler, som den enkelte patient er blevet ordineret. Det er med til at skabe den fælles adgang til viden, der gør det muligt at undgå fejlmedicinering, som vi ved er et alvorligt problem. Dog vil vi gerne i dialog om udviklingen af medicinprofilen, så den bl.a. også kan give os en online registrering af ordinationen og ikke kun recepten. Regeringen lægger op til at ændre persondataloven og forvaltningsloven, så det bliver lettere at udveksle oplysninger og data. Det kan vi kun støtte.

Dertil kommer, at regeringen lægger op til en udvidet registrering af ventetider, så der bliver mere synlighed omkring de interne ventetider. Det er en del af den gode kvalitet og det sammenhængende behandlingsforløb, at behandlingen bliver givet til tiden og uden unødige forsinkelser. Vinterens tumulter omkring ventetidsgarantier for kræftbehandling har vist, at interne ventetider er et stort problem, og simple registreringer har tendens til at give et fordrejet fokus. Ved en øget synliggørelse bliver det også muligt for kontaktlægen at agere på dette problem.

Til gengæld er det svært at se, hvordan forringelser af skolelægeordningen kan være en del af en kvalitetsreform. Regeringen lægger op til, at sundhedsplejersker for fremtiden skal kunne foretage de undersøgelser af skolebørn, som i dag foretages af kommunallæger. En del af argumentationen er, at det ikke er muligt at skaffe læger til det arbejde. Men det skyldes i noget omfang, at man har slået elendige stillinger op med elendige normeringer. Det kan de nye kommuner gøre noget ved, så skal der nok komme ansøgere til stillingerne.