Slingrekursmod differentierede ventetider

Fire ud af fem regioner indfører differentierede ventetider, når folketinget sætter det udvidede frie sygehusvalg ud af kraft fra denne uge og frem til næste sommer. Den femte, Region Sjælland, er måske på vej.

Regioner og læger har længe skældt ud på enmånedsgarantien. De kritiserer den for at være politisk funderet. Lægefagligt er der ikke belæg for den, lyder kritikken. En automatisk enmånedsgaranti ligestiller eksempelvis smertefulde hoftelidelser med nedgroede tånegle.

Nu er der lejlighed til at demonstrere et alternativ, hvor de sygeste bliver behandlet før de mindre syge. Det kunne man vælge at gøre blot med den lægefaglige vurdering. Men flertallet af regionerne vil give patienterne nye rettigheder i stedet. Samtidig med at de vil lade det lægefaglige være afgørende.

Det er ikke nemt. En rundringning til regionerne viser, at de nye modeller indføres under et tidspres, der stiller krav om at være »kreativ i nuet.« De er ved at skabe ventetidsmodeller, der langt hen ad vejen snarere har karakter af forsøg end endegyldige løsninger på differentierede ventetidsmodeller.

Flere regioner bruger ordet »garanti.« Uden at der dog er mere garanti i det end under det udvidede frie sygehusvalg, hvor patienterne har ret til at søge behandling i det private - hvis den behandling vel at mærke tilbydes i det private. Desuden er det en kæmpe udfordring at få det nye samarbejde på plads med de private. Det bliver afgørende for, hvilken behandling i det private, regionerne kan tilbyde patienterne. Det er langt fra på plads alle steder.

Region Syddanmark var først ude med en prioriteringsliste i form af en positivliste over diagnoser berettiget til en enmåndsgaranti. Regionens sundhedsdirektør Jens Elkjær samler situationen sådan:

»Vi forsøger at starte en debat om, hvorvidt man kan tildele patientrettigheder ud fra nogle mere prioriteringsmæssige overvejelser og ud fra et objektivt grundlag. Det skal vi forsøge at skyde os ind på. Jeg vil ikke påstå, at modellen i Region Syddanmark er den endegyldige model.«

Forskellig garanti i nord og syd

Med differentierede ventetider får patienterne at vide, hvornår de senest skal have en behandling, typisk inden for en eller tre måneder. Diagnosen bestemmer, og specialeråd i flere regioner er blevet bedt om at lave lister over diagnoser, der skal behandles inden for de tidsfrister, regionen arbejder med.

Syddanmark er klar med en diagnoseliste. Region Nord-jylland og Hovedstaden er på vej. Region Midt er afventende, og politikere i Region Sjælland skal først senere på måneden diskutere, om de overhovedet vil have differentierede ventetider.

Foreløbigt tyder det på, at de fire regioner med differentierede ventetidsgarantier griber det forskelligt an og har forskellige prioriteringer. Der bliver tilsyneladende ikke helt de samme vilkår for patienterne. Sammenligner man for eksempel en gynækologisk patient i Region Syddanmark med en i Region Nordjylland vil der være forskelle i rettighederne. I Region Nordjylland har det gynækologiske specialeråd udarbejdet en liste, hvor patienterne enten er akutte eller subakutte. Eller de kan vente i tre måneder. Ingen er i kategorien en måned.

Det er der til gengæld gynækologiske patienter, der er i Region Syddanmark. Her har specialerådet lavet en liste, hvor patienter eksempelvis med moderate celleforandringer i livmoderhalsen eller visse typer blødningsforstyrrelser skal til inden for en måned. I Nordjylland må patienter med disse diagnoser vente op til tre måneder.

Hans Madsen, ledende overlæge på Aalborg Sygehus og formand for det nordjyske specialeråd, siger:

»Inden for gynækologien har vi de akutte og subakutte patienter, som kommer til med det samme. Kræftpakkerne kører separat. Jeg har gennemgået alle lidelser og diagnoser i øvrigt inden for gynækologien, og der er ingen patienter, der har behov for en måneds ventetid. Alle patienter på venteliste til gynækologisk afdeling kan vente op til tre måneder, uden at der sker noget.«

Blanding af praksis og sundhedsfaglighed

I Syddanmark er formanden for specialerådet på det gynækologiske område, overlæge Kresten R. Petersen, sådan set ikke uenig. Når der alligevel er patienter i enmånedskategorien i hans region, hænger det sammen med den nuværende kapacitet på regionens sygehuse:

»Vi har udarbejdet listen på baggrund af de faktiske ventetider i dag. De diagnoser, vi har kategoriseret under ,en måned,' kommer således i dag generelt til inden for en måned. Man kan se forskellene mellem de to regioner som en faglig forskellig vægtning, men jeg tror ikke, at der vil være reel forskel på visitationspraksis, for man vil altid i visitationen tage udgangspunkt i alvorlighedsgraden. Vi kunne godt have ladet være, men man kan også sige, at vi anså det som en bunden opgave at finde diagnoser i enmånedskategorien.«

Sundhedsdirektør Jens Elkjær erkender, at der i listerne kan spille nogle organisatoriske og praktiske overvejelser ind, selvom de burde være strengt lægefaglige:

»Der kan være nogle diagnoser med på en liste, hvor man kan indvende, at det ikke er strengt nødvendigt, at de er der. Derfor skal man passe på med at bruge listerne universelt. Jeg har aftalt med specialerådene, at vi den 1. marts sætter os sammen og evaluerer. Det kan være, at nogle patientgrupper skal have bedre rettigheder, og andre diagnoser skal måske fjernes fra listen.«

Specialeråd siger nej

I Region Hovedstaden har et par specialerådsformænd sagt nej til at lave en diagnoseliste. Herunder Jannik Hilsted, der er formand for det sundhedsfaglige råd inden for kirurgisk og medicinsk gastroenterologi. Han siger:

»Inden for disse to specialer vil en firkantet diagnoseliste med henholdsvis en og tre måneders maksimal ventetid som hovedregel være for rigid. Vi skal have en konkret lægefaglig vurdering af den enkelte patient i disse specialer, hvor der er en gummielastik i, hvor længe patienten kan vente. Vi skal ikke bindes op på konkrete tidsrammer,« siger han.

I Region Midt har specialerådene heller ikke været interesserede i at byde ind på at lave diagnoselister. De har meldt ud, at de foretrækker en konkret lægefaglig vurdering. Regionens sundhedsdirektør, Leif Vestergaard Pedersen, siger:

»Jeg er grundlæggende enig. Men nu laver de jo lister i de fleste andre regioner. Det skulle vi måske så også, men frem for at vi alle opfinder den dybe tallerken, kan vi nok trække på de andres lister. Det tror jeg nok, at vi kan blive enige med specialerådene om. Det er jo især ortopædkirurgien, kirurgien og kardiologien, der er vigtige her.«

Selv om regionerne kører hvert sit løb lige nu, er det målet, at patienterne skal have ens vilkår, siger koncerndirektør i Region Hovedstaden, Svend Hartling:

»Diagnoselisterne bør blive stort set ens i alle regioner. Der er ingen tvivl om, at ventetiden skal fastsættes udelukkende ud fra sundhedsfaglige kri terier og ikke noget som helst andet. Jeg regner med, at regionernes sundhedsdirektører, når det hele er på plads en gang i januar, sætter sig ned og sammenligner listerne. Hvis der er store forskelle, må vi vurdere, om der er noget, nogen har overset. Det er også logisk i forhold til det frie sygehusvalg, der jo fortsat gælder, og det betyder, at patienterne kan vælge sygehuse med lange ventelister fra.«

Og når så der er kommet ensartede vilkår og det differentierede ventelistesystem er sat på skinner og rullet ud, skal det pakkes sammen, og den gamle, automatiske enmåndsgaranti træder i kraft igen?

»Ja, sådan ser det ud.«

Hvad synes du om det?

»Det vil jeg helst ikke kommentere.«

Suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg

Det udvidede frie sygehusvalg - nogle gange kaldet behandlingsgarantien - giver patienten ret til at vælge behandling på et privat sygehus, hvis ventetiden på det offentlige overstiger en måned. Hvis der findes et sygehus, som regionerne har aftale med, der behandler denne sygdom. Alternativt kan patienten finde behandlingen i udlandet.

Folketinget har netop vedtaget at suspendere loven frem til juli næste år. Det sker som led i en aftale mellem regionerne og regeringen. Formålet er at sikre, at de mest syge patienter behandles først, mens de lange ventelister efter forårets strejke bliver afviklet.

Ifølge loven kan patienterne stadig blive behandlet på de private sygehuse. Loven stiller krav om, at regionerne samlet køber for lige så mange penge behandlinger i det private som i samme periode året før.