Sønderjysk tyvstart kommer ikke til at afstikke ruten

»Sønderjylland har gjort det, som alle vi andre går og taler om. I er færdige med første etape, før vi andre overhovedet har fået begyndt.«

Formanden for amternes sundhedsudvalg, Bent Hansen, udtrykte stor respekt for Sønderjyllands Amts store tværsektorielle akkrediteringsprojekt, KISS, da han holdt tale ved projektets formelle afslutning.

Bent Hansen fik dog også slået fast, at han ikke mener, at den samlede danske kvalitetsmodel skal lægge sig i kølvandet af Sønderjyllands Amt. Det er simpelthen for ambitiøst at satse på tværsektoriel akkreditering i hele det samlede sundhedsvæsen, og formidling fra væsen til borger skal have en større plads.

Bent Hansen løftede på KISS-konferencen i Haderslev den 2. november sløret for den foreløbige tidsplan, der kommer til at afvige fra de planer, der stammer fra økonomiaftalerne mellem regeringen og Amtsrådsforeningen/H:S.

Den oprindelige aftale var, at alle danske sygehuse inden udgangen af 2006 skulle være indrulleret under en fælles dansk kvalitetsmodel. Men Bent Hansen erkendte, at det er urealistisk, og at et helt nyt og landsdækkende akkrediteringssystem kræver mere tid end som så. Også fordi der er opstået en yderligere komplikation: Der er brug for at involvere en egentlig akkrediteringsorganisation i arbejdet. Og den opgave er så stor, at den skal sendes i EU-udbud.

Mens vi venter

»Vi kan formentlig sende opgaven i udbud lige efter årsskiftet, og så kan man nære et forsigtigt håb om, at man kan gå i gang med at implementere de første faser i 2007. Til gengæld tør jeg love, at den danske kvalitetsmodel er værd at vente på«, sagde Bent Hansen, der dog understregede, at de væsentligste temaer i modellen er valgt og offentliggjort, og at det er hans forventning, at man rundt omkring i udviklingsarbejdet forholder sig til netop disse temaer.

»Jeg hører allerede rundt omkring, at man inddrager de grundlæggende visioner. Så en pæn del af arbejdet hen mod den danske kvalitetsmodel sker helt frivilligt og sideløbende med udviklingen af modellen«, sagde Bent Hansen, der advarede mod, at man sætter kvalitetsudviklingen i bero, mens man venter.

»Det er en generel faldgrube. Vi kan ikke vente på reformen, og vi kan ikke vente på kvalitetsmodellen, for det kan patienterne ikke være tjent med«, sagde Bent Hansen.

Han understregede, at erfaringerne fra akkrediteringsprojekterne i Sønderjylland og i H:S vil blive brugt i udviklingen af en egentlig dansk model. Men han slog også fast, at der næppe bliver tale om en model, der inddrager de tværsektorielle aspekter.

»Det er en fantastisk god idé. Men det er for stor en mundfuld. Vi er nødt til at koncentrere os om kvalitetsudvikling og akkreditering på sygehusene først«, sagde Bent Hansen.

To overordnede formål

Bent Hansen formulerede i sit indlæg to overordnede formål med et nationalt akkrediteringssystem.

»Kvalitetsmodellen skal både være til læring og udvikling i væsenet - og til formidling til offentligheden. Det Nationale Indikator Projekt har allerede inden for de seneste måneder vist os, at det kan lade sig gøre at måle. Vi har fået data ind på samtlige brystcancerforløb i 2003. Det giver os redskaberne til at forbedre forløbene. Men borgerne har også krav på at få formidlet de kvalitetsdata, der fremkommer«, sagde Bent Hansen, der understregede, at der fra Amtsrådsforeningens side slet ikke sættes spørgsmålstegn ved, at dataene om den kliniske kvalitet skal lægges ud til offentligheden.

»Det skal de selvfølgelig. Men der er forskel på at offentliggøre og formidle. Vi skal blive bedre til at formidle data, så de reelt kan være til gavn for patienter og pårørende, og så de ikke bliver mere vildledende end vejledende«, sagde Bent Hansen.

KISS overgår til drift

I Sønderjylland har man valgt at fortsætte sit samarbejde med den engelske akkrediteringsorganisation HQS i stedet for at vente på en dansk kvalitetsmodel, men amtet forventer at samordne sine systemer med den danske model - når den kommer. Amtet har ombygget mange strukturer på baggrund af KISS, herunder er der etableret kvalitetsorganisationer på samtlige sygehuse, og metoderne bruges som ledelsesværktøj og til samarbejde på tværs af sektorerne. Derfor lukker KISS-projektet formelt med konferencen den 2. november, men overgår til gengæld til drift i de institutioner, der har deltaget. Det drejer sig om amtets fire somatiske sygehuse, Kong Christian X's Gigthospital i Gråsten, Aabenraa Kommunes ældrepleje, et lille antal praktiserende læger, Det Sønderjyske Køkken samt en lille håndfuld private virksomheder, der samarbejder med sundhedsvæsenet.

Projektets styregruppe omdanner sig til baggrundsgruppe og tilbyder sig som inspirator og vidensbank til de kommunale forvaltninger, der endnu ikke er med - og til institutioner uden for amtet, der måtte være interesserede.

Sygehusdirektør Gunnar Johansen fra Sønderborg og Tønder Sygehuse slog på konferencen fast, at resultaterne af KISS efter hans mening har stået mål med indsatsen.

»Man laver ikke en så omfattende kvalitetsorganisation for at blive akkrediteret - for at bestå en eksamen. Man gør det for at få en kvalitetsorganisation, der virker«, sagde Gunnar Johansen.

Tjent hjem igen

Gunnar Johansen argumenterede desuden for, at et velfungerende akkrediteringssystem er den bedste måde at samle og koordinere på.

»Til dem, der er bange for at lave endnu flere systemer, og som derfor holder sig tilbage, vil jeg gerne sige, at det her forenkler: Vi har fået opsamlet alle de mange små grupper og udvalg, der var i organisationen, og vi har fået skabt et knudepunkt, hvor kommunikationen fungerer. I dag har vi sikkerhed for, at de ting, der indrapporteres, rent faktisk bliver omsat til læring, og at den læring bliver kommunikeret ud igen - og vi ved, at nye tiltag og procedurer bliver formidlet til hele organisationen«, sagde Gunnar Johansen.

Sygehusdirektøren brugte noget af sin taletid på konferencen til at mane udgifts- og ressourcespøgelserne i jorden:

»Vi har brugt enorme mængder tid på KISS. Men det er min påstand, at pengene har tjent sig hjem igen. I projektperioden har vores DRG-værdi været konstant stigende. Vi har holdt produktionen, samtidig med at vi har været i stand til at forbedre vores økonomi. Vi har desuden nedsat sygefraværet markant, hvilket i sig selv er en enorm besparelse«, siger Gunnar Johansen.

Det lange seje træk

Samtlige oplægsholdere fra Sønderjylland fortalte om stort og tidskrævende forarbejde og om frustrationer i medarbejdergrupperne. Men de enedes generelt om, at ejerskabet til projektet er opstået hen ad vejen, samt at netop det lange seje træk er en af grundene til, at implementeringen er blevet så vellykket.

Linda Scheel, som er Quality Manager og leder af KISS-projektet, gjorde rede for, hvordan det at gennemgå samtlig e strukturer og arbejdsgange kritisk har været hårdt arbejde - men at det også har været det, der virkede.

»Det har været en proces, der er gået dybt ind i organisationen i stedet for bare at skøjte på overfladen, og det er det, der har givet de grundlæggende resultater«, siger Linda Scheel, der peger på, at en meget vigtig faktor har været samarbejdet med den internationale akkrediteringsorganisation.

»Det er yderst værdifuldt at samarbejde med konsulenter fra en anden kultur, fordi man bliver tvunget til at se sine egne strukturer og sine egne sædvaner udefra. Det har været en meget givtig del af hele processen,« siger Linda Scheel.

Fakta

Vil ikke afskrive det tværsektorielle

Formanden for Lægeforeningen, Jesper Poulsen, er ikke uenig, når Bent Hansen, Amtsrådsforeningen, på KISS-konferencen slår på formidlingens store selvstændige betydning set i forhold til den danske kvalitetsmodel.

»For mig at se er akkreditering og offentliggørelse af data to forbundne størrelser«, siger Jesper Poulsen, der til gengæld synes, man lige skal klappe hesten og vente på det endelige valg af bestyrelse for den danske kvalitetsmodel, før man for eksempel afliver tanken om tværsektoriel akkreditering.

»Jeg vil ikke afskrive de tværsektorielle aspekter. En af de grundlæggende årsager til overhovedet at lave den danske kvalitetsmodel er, at vi blandt andet vil have mere fokus på patientforløb, og de har det jo i sagens natur med at være tværsektorielle«, siger Jesper Poulsen.

Fakta

For stort for almen praksis

Kun to lægepraksisser holdt ud og gennemførte deltagelsen i KISS-projektet. Praktiserende læge Uwe Jensen fra Aabenraa, der er blevet HQS-akkrediteret, berettede på konferencen om de mange kvalitetsmæssige og organiseringsmæssige fordele, der for ham at se ligger i systemet. Men han erkendte samtidig, at det er ekstremt arbejdskrævende.

Dette aspekt fik også den lokale P.L.O.-formand, Søren K. Jensen, til at konkludere, at det næppe er realistisk at have visioner om generel akkreditering af almen praksis i Danmark, men at man i stedet bør tænke i særlige fokusområder. Søren K. Jensen opfordrede desuden til, at man i næste runde opprioriterer de kliniske aspekter af kvalitetsudviklingen frem for de driftsmæssige.