Speciallæger stresser på akutmodtagelserne

De fleste af de nye fælles akutmodtagelser har store problemer ikke mindst i forhold til det øvrige sygehus. En netop offentliggjort undersøgelse af arbejdsmiljøet på en akutmodtagelse på et større regionshospital dokumenterer, at samarbejdet med det øvrige sygehus ikke bare volder problemer, men også stresser medarbejderne. De mest stressede er akutmodtagelsens speciallæger – akutlægerne – en fjerdedel af dem oplever samarbejdsproblemer med deres lægekolleger på specialafdelingerne i en grad, så det går dem på.

Speciallægerne er udsat for adskillige stressfaktorer i løbet af en vagt, faktisk flere end både de yngre læger og sygeplejerskerne på afdelingen. Men en ting er at være udsat for stressfaktorer. Noget andet er, om man bliver påvirket af dem. Og det bliver speciallægerne, når der er samarbejdsproblemer med kollegerne fra andre afdelinger. Det blev oplevet som meget værre end andre stressfaktorer, f.eks. hyppige afbrydelser.

Netop hyppige afbrydelser er den mest udbredte stressfaktor i akutmodtagelsen, men det stresser ikke speciallægerne synderligt. Når de bliver bedt om at vurdere, hvor meget de enkelte stressfaktorer belaster dem på en skala fra 1 til 5, ligger hyppige afbrydelser på 2,79. Samarbejdsproblemerne scorer højere, nemlig 3,50, kun overgået af vold og trusler om vold, som ligger på 3,67.

Det er en meget vigtig pointe, siger en af lægerne bag undersøgelsen, ledende overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet Herning, Kurt Rasmussen.

»Når du har valgt at være akutlæge, ved du, at du arbejder et sted, hvor du bliver afbrudt meget, det er iboende den travle banegård. Så det går ikke akutlægerne på i samme grad, som dårligt samarbejde med andre lægekolleger på andre afdelinger går dem på. Det bider og generer, hvis der er samarbejdsproblemer og kommunikationsproblemer. Det er et af undersøgelsens hovedfund. Og det synes jeg er en vigtig pointe«.

En fjerdedel af vagterne er præget af samarbejdsproblemer

Undersøgelsen viser, at speciallægerne på 26 pct. af deres vagter oplever samarbejdsproblemer med andre afdelinger. Det findes ingen dokumentation for, om det er værre end på andre afdelinger. Men det antager Kurt Rasmussen, at det er:

»Det kan man kun udtale sig subjektivt om, men det er et faktum, at den type akutmodtagelse, som undersøgelsen er foretaget på, er organiseret på en måde, så mængden af samarbejdsflader er større end på andre afdelinger«, siger han.

Landets akutmodtagelser er organiseret på forskellig vis. Denne akutmodtagelse – hvis identitet Kurt Rasmussen ifølge forskningskodeks ikke vil røbe - havde på tidspunktet for undersøgelsen en fast stab på 11 speciallæger, som alle er akutlæger, dvs. speciallæger som i Danmark eller udlandet har fået en overbygning i akutmedicin, men ikke er speciallæger i akutmedicin. Derudover var der 15 yngre læger og 98 sygeplejersker ansat. Afdelingen modtager medicinske, kirurgiske og organkirurgiske patienter, og de fastansatte akutlæger modtager patienter i alle disse specialer og må tilkalde specialister fra sygehusets stamafdeling, når der er behov for det.

Det faktum betyder ekstra mange kontakter til kolleger på andre afdelinger, siger Kurt Rasmussen:

»I hvert fald kan man sige, at der ikke er andre afdelinger, hvor du kan få andre specialers patienter, hvilket jo gør, at du skal have fat i de rigtige specialister. Sådan er det ikke, når der kommer en patient direkte på kardiologisk afdeling f.eks., jamen så er der ikke andre specialer, der ved mere om det. Så samarbejdsfladerne er mange flere og større på en akutmodtagelse end på andre afdelinger, og derfor er samarbejdet så afgørende. Så meget kan man sige. Akutmodtagelsen er en ny organisering, som indebærer enorme behov for et godt samarbejde. Og det har man tydeligvis ikke arbejdet nok med«.

Kurt Rasmussen mener, at det peger direkte på et af smertepunkterne i de nye akutmodtagelser:

»Der er så meget debat om akutafdelinger, og efter min mening har man sat noget i værk, der er besluttet i 2007, og så er det op til regionerne og de enkelte sygehuse at vælge hvilken model. Og derfor ser du de forskellige modeller. Men det er helt tåbeligt ud fra et organisatorisk synspunkt. For det første, hvorfor siger Sundhedsstyrelsen ikke, hvad for en model der er den bedste baseret på erfaringer fra udlandet? For det andet, hvorfor evaluerer vi ikke? Det er den største organisatoriske forandring i sundhedsvæsenet i årtier, men man evaluerer ikke, og sygehusene indretter dem på alle mulige egne måder. Det er langt ude, og det er derfor, at de slås med det – i Odense, Kolding og Herlev«.

Han oplyser, at man på denne afdeling efterfølgende har taget fat på samarbejdsproblemerne og forsøger at definere roller og arbejdsopgaver. »De er på vej. Men de er ikke i hus«, siger han.

http://dx.doi.org/10.1016/j.ajem.2012.10.002

Antropolog Helene Meldgaard Pedersen har interviewet undersøgelsens deltagere. Her er nogle af hendes iagttagelser:

Om akutlægerne

»Akutlægerne fortæller, at de har haft svært ved at få fat på lægerne på stamafdelingerne. Ofte har de ringet 8-10 gange, før lægerne er vendt tilbage og har svaret på deres opkald«.

»Det har gjort, at akutlægerne har følt sig svigtet, og de har stået i situationer, som har været meget svære for dem. Det har medført en negativ holdning til lægerne fra stamafdelingerne, som, de har følt, ikke ville hjælpe dem«.

»Konsekvensen har været, at de har følt sig stressede, hvor de skulle løbe fra den en patient til den anden. Og det har påvirket akutlægerne meget. En af de interviewede akutlæger siger: ’Når jeg kører hjem og har en sten i maven, er det ikke, fordi jeg har haft travlt, så er det næsten altid, fordi der har været noget med speciallægerne fra stamafdelingerne’«.

Om lægerne på stamafdelingerne

»Mange af lægerne på stamafdelingerne har haft blandede følelser over for akutafdelingen, som de mener, har taget resurser fra deres afdeling, da den blev oprettet. De oplevede, at deres indsigelser over oprettelsen af akutafdelingen ikke blev hørt, og at de blot har skullet aflevere resurser til den«.

»Frustrationen over akutkonstruktionen og de besparelser, det har medført på deres afdeling, har været medvirkende til et anstrengt forhold til akutlægerne«.

»Flere af stamafdelingernes speciallæger mente i starten, at akutlægerne ikke havde de faglige kompetencer, der skulle til. I dag har de fået erfaring, og mange har taget kurser i akutmedicin eller er i gang med det – men flere af stamafdelingernes læger mener fortsat, at det er forkert, at det er akutlægerne, der ser patienterne først, fordi de mener, at de ikke har de faglige kompetencer til det«.

Konklusion

»Det har bedret sig, siden vi lavede undersøgelsen. Bl.a. fordi der er kommet nye læger til. Men den grundlæggende historie er den, at sygehusledelsen har lavet en ny struktur på sygehuset, som stamafdelingerne ikke har været enige i. Alligevel laver man en konstruktion, hvor akutafdelingen er afhængig af hjælp fra stamafdelingerne, og da de ikke er enige i den nye struktur, kan det næsten ikke andet end gå galt. Det har skabt nogle grupper, der står lidt over for hinanden. På længere sigt vil det stoppe, men det kan godt tage lang tid. Hvis man virkelig har nogle dårlige oplevelser med kolleger, er det ikke bare noget, der kan holde op«.

Fakta

Akutmodtagelsen, der lagde hus til undersøgelsen, havde på det tidspunkt eksisteret i to år. Den bestod da af en akutmodtageafdeling og en akutsengeafdeling. På afdelingen modtager og behandler man et bredt udsnit af akutte patienter, og der er backup fra læger fra andre afdelinger.

Der er 21 akutmodtagelser i landet. De fleste af dem er i en eller anden udstrækning omlagt efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger til en fælles akutmodtagelse. Man har valgt forskellige modeller. Nogle har en relativt stor fast stab af speciallæger, her trækker man mindst på læger fra sygehusenes stamafdelinger. Andre har valgt en meget smal model med en lille fast speciallægebemanding og faste vagter af speciallæger fra sygehusets stamafdelinger.

En undersøgelse fra september 2012 af akutmodtagelserne viste, at knap halvdelen (43 pct. svarende til ni akutmodtagelser) af akutmodtagelserne skal bruge speciallæger fra stamafdelingerne, der samtidig har vagt på stamafdelingen (Ugeskr Læger 2013;175:491).