Sprog sender signaler

Du er med i en arbejdsgruppe i Det Etiske Råd, som har startet en kampagne om »etik og sprog«. I har haft en kronik i Politiken, og du selv har blogget på Ugeskriftet.dk om initiativet. Hvad er det, I vil?

»En kampagne er ikke det rigtige udtryk. Det er en lille, løftet pegefinger om, at man skal overveje sin sprogbrug, fordi man fører etik med sig i mange ytringer. Vi vil ikke lege sprogpoliti, men interessen for sprog ligger i tiden - newspeak og spindoktorer finder vi alle vegne«.

Hvad mener du med newspeak?

»Det er en forskønnende eller formildende omskrivning. Når man f.eks. taler om fosterreduktion, dækker det over, at hvis man har sat mange æg op i forbindelse med kunstig befrugtning, og 4-5 æg sætter sig fast, så fjerner man nogle af fostrene for ikke at få et for stort antal. Fosterreduktion er et formildende udtryk - det handler om at aflive nogle fostre«.

Har du et eksempel på, hvad der kan gå galt sprogmæssigt i sundhedsvæsenet?

»Jeg har set en beskrivelse af et tilfælde, hvor en gravid kvinde bliver dårlig under en konference og bliver indlagt. Det viser sig, at hun har en graviditet uden for livmoderen, og hun bliver opereret. Lægen ringer til manden og siger ,det er gået godt, vi har fjernet skidtet`. Man skal ligesom afveje sprogvalget efter situationen. Vi kan også tage et udtryk som ,kronikere`. Det er blevet et meget brugt udtryk. Men det kan opfattes som belastende at tilhøre en gruppe, som man ikke automatisk har ret meget menneskeligt til fælles med, bortset fra samme diagnose. Det bliver en massebetegnelse«.

En anden blogger - Morten Sodemann - på Ugeskriftet.dk kalder jeres initiativ for luksusetik og synes, at I burde koncentrere jer om, at så mange slet ikke kan forstå, hvad der bliver sagt og skrevet i sundhedsvæsenet.

»Det ene udelukker ikke det andet. Fordi der er nogle mennesker, der har problemer med forståelsen, behøver man ikke være ligeglad med, hvordan man behandler flertallet. Jeg vil godt medgive, at emnet ligger i kanten af vores opgaveområde. Det er ikke vores hovedopgave. Men vi synes, at sprogudviklingen gør det legitimt at pege på, at sproget sender etiske værdiladninger«.

Er der noget særligt ved lægers sprog?

»Hvis man tager vores eksempel omkring fosteranlæg, så kan lægerne være tilbøjelige til at vælge det kliniske udtryk embryon. Det er en værdifri betegnelse - næsten som om man taler om en ting. Hvis man taler om et foster, danner der sig et billede af et kommende barn«.

Er det godt eller skidt at anvende neutrale udtryk?

»Nogle gange kan det neutrale udtryk skygge for, at man f.eks. afliver et begyndende liv. Så er det, som om man taler handlingen lidt ned. Det er lidt ligesådan med ,risikovurdering` ved fosterundersøgelsen. Det er i realiteten en screening for Downs syndrom. Men man skal vælge med omhu og efter situationen«.

Skal lægerne være mere politisk korrekte, nu hvor Danmark er blevet mere multikulturelt?

»Jeg bryder mig ikke om udtrykket politisk korrekthed. Man skal være hensynsfuld over for de patienter, man har. Det gør det ikke nemmere, at befolkningen er blevet mere varieret sammensat«.

Hvad skal jeres initiativ munde ud i?

»Det er debatten, vi gerne vil fostre. Det er også derfor, vi f.eks. har lavet en app til smartphones. Vi kan se, at der f.eks. er stor interesse for emnet på uddannelsesstederne«.