Stands uro om turnus

FAYL advarer mod at så tvivl om den nye speciallægeuddannelse.

Der var hib til Sundhedsstyrelsen i Steen Olesens beretning for FAYL’s Forsknings- og Uddannelsesudvalg:

– I marts løb rygtet i lægekredse, at der var planer om at gøre turnus til en del af lægestudiet, sagde han.

– Ikke, fordi vi er imod at diskutere muligheden for at ændre placering eller indhold af turnus. Det har vi såmænd tilbudt flere gange. Men timingen … et halvt år før den nye speciallægeuddannelse træder i kraft – så beder man om en reaktion, sagde Steen Olesen.

– På den måde er man jo ved at tage luften ud af den nye speciallægeuddannelse og fjerne energien og lysten til at arbejde for, at den nye uddannelse i almen praksis bliver en god uddannelse. Det får mange til at tænke: Det kan godt være, vi har fået en ny uddannelse, men den skal jo alligevel ændres om 2-3 år, så dét gider jeg ikke ofre meget krudt på.

Stokkemetoder: Sundhedsstyrelsen måtte også, sammen med amterne, lægge rygstykker til kritik for at føre »personalepolitik fra enevældens tid«.

– Overalt på arbejdsmarkedet mærker man efterhånden, at ungdomsårgangene bliver mindre. Virksomheder, skoler og uddannelser profilerer sig selv. De prøver at sælge et produkt til de relativt få personer, det kan være interessant at indfange, sagde Steen Olesen. Men hvad sker på det lægelige arbejdsmarked, hvor situationen er den samme? Her forsøger man at løse rekrutteringsproblemerne gennem tvang. I stedet for at lokke med gode arbejds- og uddannelsesvilkår, forsøger man med at begrænse uddannelseskapaciteten i de attraktive specialer for at tvinge de overskydende læger hen i specialer med stor lægemangel.

– Herved fjerner man ansvaret fra arbejdsgiveren og de specialer, der ikke kan rekruttere, sagde Steen Olesen.

– Amterne lader bare stå til og gør ikke noget, fordi lægerne bare skal tvinges over i specialerne.

Steen Olesen advarede mod at tro, at problemerne nok skal løse sig selv og pegede på en række løsningsmodeller, fx at lade dimensioneringen af speciallægeuddannelsen afspejle efterspørgslen efter uddannelsesstillinger, og at forbedre ansættelsesvilkårene i de mindre attraktive specialer.

Desværre ser det ikke ud til, at den kommende dimensioneringsplan fra Sundhedsstyrelsen vil sikre nok introduktionsstillinger til de kommende store årgange fra universiteterne. Jeg kan frygte, at flaskehalsen i speciallægeuddannelsen rykker nedad, altså fra den nuværende undervisningsstilling til introduktionsuddannelsen, sagde Steen Olesen.

Kære Erik …

Repræsentantskabet tog afsked med formanden.

Lars Hutters havde talt længe, da mange pludselig spidsede ører: Dét var alligevel uvant:

– Kære Erik! Det er sidste gang …

Kære Erik? Fra en Lars Hutters, der aldrig har forsømt en lejlighed til at svinge sin oratoriske svøbe over formanden, blot for at få igen af samme skuffe.

Lars Hutters og Erik Jylling har lignet det, som nogen har beskrevet mellem De konservative og Venstre: »Et had-kærligheds-forhold. Uden kærlighed«. Men det lignede næsten kærlighed, da Lars Hutters fortsatte med at rose Erik Jylling for den respekt og indflydelse, han har skaffet i sin formandstid. Lars Hutters var overbevist om, at Erik Jyllings indflydelse vil kunne mærkes længe endnu.

Han erklærede sig dog tilfreds med, at ingen kan sidde på valgte poster i FAYL eller Lægeforeningen længere end seks år.

Og ved formandsvalget i dag skal der også nok blive valgt en god formand. Men der er kun én Erik Jylling. Tak for en god periode som formand, Erik, sluttede Lars Hutters sit indlæg til lyden af dagens største bifald.

Tvang mod de ringeste afdelinger

Slut med dårligt psykisk arbejdsmiljø. FAYL foreslår tvang mod de ringeste afdelinger

Sygehusafdelingerne skal screenes for dårligt psykisk arbejdsmiljø, og de ringeste skal, om ikke straffes, så i hvert fald tvinges til at gøre noget ved elendigheden.

Det foreslog formanden for FAYL’s Arbejdsmiljøudvalg, Klaus Klausen, som også gerne vil gøre dette problem til den del af den kommende Nationale Kvalitetsmodel:

– Man bliver det, man måler, har vi lært af akkrediteringen i H:S, og derfor kunne en model være en landsdækkende, tvungen screening af afdelingerne via et spørgeskema.

Klaus Klausen tror ikke, at de yngre læger selv kan eller skal stå for en landsdækkende akkreditering af arbejdsmiljøet. Han har derfor taget kontakt til Amtsrådsforeningen og de andre sundhedsorganisationer, som foreløbig har svaret i positive vendinger. Der er dog ikke holdt møder eller truffet beslutninger.

Ifølge Klaus Klausens forslag skal screeningsresultaterne drøftes i SU. I hvert amt kan man beordre de dårligst fungerende afdelinger til at lave en handlingsplan, evt. i samarbejde med Bedriftssundhedstjenesten.

Nazi-nyresten op på Lægemødet

Kari Mikines, Hovedstadens Reservelæger, var den bagvagt, som blev sendt ned i skadestuen på Amtssygehuset i Gentofte for at tilse en nyrestensplaget nazist. Manden havde først afvist at lade sig se af forvagten, fordi han anså lægen, som var iraner, for »et dyr«.

Kari Mikines gjorde, hvad han skulle, men rejste bagefter sagen i Lægeetisk Nævn. Sagen vakte megen debat og avisomtale, og er i dag en fast del af pensum, når der undervises i lægeetik på Panum Instituttet.

Også sundhedsministeren har udtalt sig, og ministerens stillingtagen har foruroliget Kari Mikines:

– På et spørgsmål i Folketinget, om der ikke var behov for klare retningslinjer, svarede ministeren, at det i nogle tilfælde kan være berettiget, at patienten forlanger at blive behandlet af en anden læge – fx hvis den første læge tidligere har begået fejl, sagde han.

Det fremgik også af ministerens svar, at akut sygdom skal behandles, evt. af en anden læge eller på et andet sygehus, også når kravet herom ikke er »rimeligt begrundet«.

– Et problematisk svar, mente Kari Mikines.

– For hvad er det at være »akut syg«? Kommer jeg ind på en skadestue med en forstuvet tommelfinger, er jeg akut syg, og det kræver behandling. Under henvisning til det kan jeg som patient fremsætte et »ikke rimeligt begrundet« krav om at blive behandlet af en anden læge.

Kari Mikines forudså problemer, selv med knap så groteske patienter som den syge nazist; måske generes patienten blot af, at der står »reservelæge« og ikke »speciallæge« på navneskiltet.

– Åbner man for den mulighed, er sundhedssystemet ude på skråplanet, sagde han.

Kari Mikines ville gerne selv have rejst debatten på Lægemødet, men da han er forhindret i at deltage, håbede han, at andre FAYL-repræsentanter vil gøre det. Det fik han stærkt tilsagn om, men i den korte debat, som fulgte, pegede flere på nødvendigheden af at tænke grundigt over, hvad lægerollen indebærer:

Vi skal holde tungen lige i munden og diskutere lægerollen – ikke, hvilke urimeligheder, man måtte blive udsat for, når man påtager sig lægerollen, sagde Jens Tingleff.

Åbne regnskaber

Formanden tog i sin beretning afs æt i en undersøgelse fra Mandag Morgen, hvor medlemmer af NGO’er kræver åbne regnskaber og lod syne at også han ville anbefale foreningen at gøre dette fremover. Direktør Søren Geckler gav ved regnskabsaflæggelsen tilsagn om, at FAYL’s regnskaber offentliggøres på nettet.

Henriette Klarskov ønskede, at regnskaberne blev endnu mere detaljerede. Hun frygtede en medlemsutilfredshed, hvis ikke alle tillidsrepræsentanter detaljeret kunne redegøre for kontingentets størrelse. De valgte revisorer fik besked på at være ekstra opmærksomme og være med til at gøre den offentlige debat om fagforeningernes overforbrug og det såkaldte »guldbur« for de ansatte til skamme. Regnskabet for 2002 blev godkendt. Bestyrelsen gav afslutningsvis tilsagn om yderligere oplysninger i fremtidige regnskaber. (Se regnskabet på www.FAYL.dk/ Det mener FAYL/ Regnskab)