Statens Serum Institut 100 år

Statens Serum Institut har den 9. september 2002 100-års-fødselsdag. En gammel tante, målt med human biologisk alen, men også et levende midtpunkt i infektionsbekæmpelsesfamilien i Danmark. Hun har medvirket i de fleste store hændelser, hvad angår forebyggelse, diagnostik og behandling af infektionssygdomme herhjemme. Fødselsdagen fejres ved et symposium på dagen og et stort Nordisk Vaccinemøde, hvor instituttets indsats sættes i relief nationalt og internationalt. Hovedtrækkene i instituttets historie fortælles i artiklen »Statens Serum Institut 1902-2002« i dette nummer af Ugeskrift for Læger. Her skal blot resumeres nogle få hovedpunkter.

Instituttet var et produkt af den mikrobiologiske guldalder, hvor der i de sidste 20 år af det 19. århundrede blev erkendt og identificeret en lang række mikroorganismer, og grunden derfor lagt for diagnostik og behandling af mange sygdomme. Det begyndte med produktion af anti-difterisk serum, senere anti-tetanus-serum, produktion af tuberkulin og BCG-vaccine. Herefter fulgte udvikling af kighoste- og koppevaccine, mund- og klovsygevaccine og vacciner mod stivkrampe og difteri. En stor bedrift var fremstillingen af poliovaccine til ibrugtagning i april 1955. Også senere etablering af en række børnevaccinationer blev gennemført med Statens Serum Instituts bidrag, og i øjeblikket arbejdes der især med en forbedret tuberkulosevaccine såvel som øget produktion af poliovaccine. Instituttet har imidlertid ikke alene været en vaccinefabrik. Med den opsamlede ekspertise kunne instituttet også bidrage med standardisering og kvalitetssikring samt udvikling af reagenser, substrater og anti-sera til typning og karakterisering af fx pneumokokker, Salmonella , stafylokokker og diagnostik af en lang række andre mikroorganismer. Betinget af denne kompetence har instituttet på flere områder fået status som referencelaboratorium for WHO. Samme kompetence har også kunnet anvendes inden for overvågningsopgaver i Epidemiologisk Afdeling, i Afdeling for Sygehushygiejne og senest med hensyn til zoonoseovervågning og resistensmonitorering.

Foruden de mikrobiologiske og infektionsimmunologiske funktioner udviklede instituttet også andre kompetencer som udvikling af blodtypereagenser og etablering af blodbank, og blodfraktionering med produktion af albumin og immunglobulin; også inden for genetiske og autoimmunologiske sygdomme er der blevet etableret et stort diagnostisk arsenal. Hånd i hånd med disse udviklinger fulgte varetagelse af store uddannelses- og rådgivningsfunktioner, regionale mikrobiologiske afdelinger blev etableret, og uddannelse af mikrobiologer og hygiejnesygeplejersker varetages fremdeles i høj grad af instituttet.

Som for en række andre statslige institutioners vedkommende, har instituttets udvikling i de senere år ligget under for decentralisering og hjemtagning af analyser til amtskommunalt niveau. Denne udvikling er oftest betinget af rene økonomiske betragtninger uden øje for det fortsatte behov for en velfungerende fælles vidensbase, kompetence og overvågning. Instituttet har også som andre statslige institutioner været truet af overgang til selvfinansieret, selvejende institution. Den fremtidige eksistens af et nationalt institut afhænger naturligvis primært af politisk forståelse, men herefter af egen gennemslagskraft og beviser for sin eksistensberettigelse. Dette har instituttet magtet til fulde. Gamle etablerede funktioner kan og skal dissemineres ud i andre dele af sundhedsvæsenet og erstattes af nye påtrængende opgaver og muligheder. Inden for fx epidemiologisk forskning, den virologiske service, bioterrorismeberedskab og genteknologiske områder har Statens Serum Institut præsteret dette. Den postgenomiske æra hvad angår både mikroorganismer og mennesket, er instituttet også beredt til.

Den vigtigste forudsætning for at løfte disse kommende opgaver er instituttets forbilledlige satsning på videnskabelige aktiviteter. Instituttet bruger 20 % af sin samlede omsætning på forskning- og udviklingsaktiviteter, foruden store eksterne bevillinger, og belønnes med et stadigt flow af videnskabelige artikler og afhandlinger såvel som sikkerhed for fortsat at kunne være en grand old lady i det danske sundhedsvæsen med mange gode år endnu.

På denne baggrund ønskes instituttet Hjertelig til lykke med fødselsdagen.