Ytringsfriheden for læger og andre offentligt ansatte er langt mere vidtgående, end de fleste er klar over. Det er et af hovedbudskaberne i den omfangsrige betænkning, der er kommet ud af arbejdet i Justitsministeriets ”Udvalg om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger”.
Selv om der faktisk er vide grænser for offentligt ansattes ret til at ytre sig – også om deres arbejdsplads – er der mange, der ikke tør bruge denne mulighed. Og både ansatte og ledelser i den offentlige sektor véd alt for lidt om reglerne. Det fremgår af en ny betænkning om offentligt ansattes ytringsfrihed, som et bredt sammensat udvalg under Justitsministeriet netop har offentliggjort.
”Det er afgørende, at læger deltager i samfundsdebatten”, siger Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen. ”Lægeforeningens etiske regler siger direkte, at læger bør deltage i den offentlige debat om sundhedsfagligt uforsvarlige forhold. Det er uvurderligt for sundhedsvæsenet, at læger og andre sundhedsprofessionelle ytrer sig på baggrund af deres viden og erfaringer”, siger han.
Udvalget blev nedsat i oktober 2013 og skulle dels undersøge, om der er behov for nye tiltag for at styrke offentligt ansattes ytringsfrihed, dels se på behovet for at indføre regler for såkaldte whistleblowers i Danmark. Udvalget blev sammensat bredt med repræsentanter for bl.a. lønmodtagerorganisationer som LO, FTF og Akademikernes Centralorganisation (AC), som Lægeforeningen tilhører.
”Hvad der først og fremmest er behov for er vejledning og information om, hvad man faktisk kan som offentligt ansat, og at man også har moralsk pligt til at sige fra, hvis der foregår ting, man ikke kan stå inde for”, siger AC’s medlem af udvalget, Ingrid Stage, som er formand for Dansk Magisterforening (DM) og næstformand i AC.
Udvalgets rapport gennemgår retsgrundlaget i en række sager om offentligt ansatte, som er blevet fyret eller på anden vis har fået afbræk i karrieren for ytringer, som i virkeligheden viste sig lovlige.
”Der var bred enighed i gruppen om, at der er behov for åbenhed og for, at ledere på offentlige arbejdspladser i vidt omfang skal give mulighed for den åbne debat. Samt at man skal ytre sig, hvis der foregår uhensigtsmæssige ting. Det skal man ikke kunne sanktioneres for – og det er der fuld enighed om”, siger Ingrid Stage.
Betænkningen peger også på, at der er behov for bedre beskyttelse af offentligt ansatte mod afskedigelse, og at der skal gives højere økonomisk kompensation for at fyre en ansat, der har ytret sig lovligt.
Pressemeddelelse fra Justitsministeriet (link)
Til gengæld har man ikke ment, at der er behov for at lovgive om de offentligt ansattes ytringsfrihed. ”Ytringsfriheden er allerede forankret i Grundloven og i Forvaltningsloven og derfor ville det være ren symbolpolitik at lovgive yderligere om det”, lyder Ingrid Stages begrundelse.
Det er mit indtryk, at regionerne i dag anlægger en hårdere kurs end tidligere mod personale, der udtaler sig i medierne Camilla Rathcke, formand for Yngre Læger
”I stedet har AC sammen med FTF, LO, Journalistforbundet og andre anbefalet, at der skal være delt bevisbyrde. I dag er det op til den ansatte selv at føre bevis for, at der er tale om en lovlig ytring. Vi anbefaler, at bevisbyrden skal deles, så det også bliver modpartens opgave at føre bevis for, at en ansats ytring ikke var lovlig”.
”Derudover anbefaler vi fra lønmodtagerside, at kompensationen for afskedigelse pga. en lovlig ytring skal forhøjes. Så generelt er der et flertal for at stramme op, selv om der er forskellige syn på, hvordan det bedst sker”, opsummerer Ingrid Stage.
For nylig fik to ansatte i Udlændingestyrelsen advarsler for at kritisere en rapport om Eritrea. Kritikken viste sig berettiget, og helt usædvanligt greb Justitsministeriet ind og beordrede styrelsen til at trække advarslerne tilbage.
Det er en sag, Ingrid Stage kender, fordi de to embedsmænd er medlemmer af DM, som var involveret i sagen. Hun mener, at den sag kunne være undgået, hvis ledelsen i Udlændingestyrelsen havde haft et bedre kendskab til de eksisterende regler:
”Vores betænkning gør meget ud af at beskrive retstilstanden på området. At der faktisk er vide rammer for, hvad man kan sige, og at man både har ret og pligt til at bruge sin faglige vurdering til at sige fra, hvis man føler, at fagligheden bliver krænket”.
- På mange måder er loven god nok – der er bare alt for stort ukendskab til loven?
”Netop. Og det er præcis, hvad der understreges gang på gang i betænkningen. Der er et kæmpe behov for vejledning og information og for, at både ledere og ansatte på arbejdspladserne er opmærksomme på, hvordan retstilstanden er. Det har der været enighed om, skulle fremgå klart i betænkningen”, siger Ingrid Stage.
Kammeratlig samtale og karriere-knæk
Yngre Lægers formand, Camilla Rathcke, håber, at bl.a. hendes medlemmer kan se frem til at blive bedre beskyttet.
”Vi oplever desværre, at læger tøver med at udtale sig om kritisable forhold af frygt for sanktioner, og det er mit indtryk, at regionerne i dag anlægger en hårdere kurs end tidligere mod personale, der udtaler sig i medierne”, siger Camilla Rathcke i en pressemeddelelse.
Yngre Læger har oplevet flere eksempler på, at medlemmer, der har udtalt sig kritisk i medierne, er blevet kaldt til ’kammeratlig samtale’ hos ledelsen, mens andre er tilbageholdende med at udtale sig af frygt for, at de vil få problemer med at få ansættelse inden for et ønsket speciale.
Men også overlæger tøver mange gange med at udtale sig om kritisable forhold, siger formanden for Foreningen af Speciallæger, Anja Mitchell:
”Det er mit indtryk, at regionerne i dag anlægger en hårdere kurs end tidligere mod personale, der udtaler sig i medierne. Rapporten peger på, at der er en udbredt frygt for at blive ramt af sanktioner. Det er et alvorligt problem, som regionerne og de andre offentlige arbejdsgiver må sætte ind overfor. Ingen kan være tjent med, at medarbejdere af frygt undlader at rejse vigtige problemer,” siger hun.
