Stofindtagelsesrum, den frivillige indsats og civil ulydighed

Ugeskrift for Læger bringer i dette nummer en artikel om det mobile stofindtagelsesrum [1], som er interessant af flere grunde. Dels er det et emne, som ikke tidligere er behandlet i Ugeskriftet, dels er forfatterlisten utraditionel. Der er læger iblandt, men de fleste forfattere er medlemmer af græsrodsorganisationen Det mobile fixerum, som etablerede det mobile fixerum med frivillig, ulønnet, men fagligt kvalificeret arbejdskraft allerede i 2011, hvor lovgivningen ikke efter myndighedernes opfattelse gjorde det muligt at etablere stofindtagelsesrum. Ikke fordi etableringen af et stofindtagelsesrum var ulovligt, men fordi man frygtede, at politiet ville arrestere de stofbrugere, der opsøgte et stofindtagelsesrum, hvilket ville umuliggøre driften. Den nuværende regering fik i juni 2012 til lov om euforiserende stoffer vedtaget et tillæg, der tillader besiddelse af illegale stoffer til eget brug i stofindtagelsesrummet og dettes nærhed. Denne lovændring har medført, at Københavns Kommune nu har indgået en samarbejdsaftale med Det mobile fixerum. Men i 2011 mente Foreningen Fixerum ikke, at man kunne afvente en lovændring, og etablerede derfor det mobile stofindtagelsesrum, længe før lovgivningen kom på plads. Denne civile ulydighed, der givetvis både var tænkt som en provokation og en udstilling af politikernes langsommelighed i forhold til at etablere en foranstaltning, der var ønsket både af stofbrugerne og den lokale befolkning på Vesterbro, men også som et praktisk tiltag, fik den lykkelige udgang, at politiet klogelig vendte det blinde øje til de ulovligheder, der foregik i stofindtagelsesrummet, med de resultater, der er beskrevet i artiklen [1]. Så sig ikke at civil ulydighed ikke betaler sig!

Det er nok på sin plads i korthed at redegøre for, hvad et stofindtagelsesrum er, og hvad der er formålet med det. Selve betegnelsen stofindtagelsesrum siger det meste. Det er lokaler, hvor stofbrugerne kan indtage deres illegalt erhvervede stoffer enten ved injektion eller rygning under sikre og hygiejniske forhold. Det sundhedsfaglige personale, der er knyttet til stedet, kan rådgive om stofindtagelsen, men må ikke hjælpe med denne. Der er således tale om en lokalitet, der fungerer som et »helle« for stofbrugerne. Desuden tilbydes der i flere af de udenlandske stofindtagelsesrum henvisning til behandlingsinstitutioner og social- og sundhedsfaglig rådgivning.

Etablering af stofindtagelsesrum i flere storbyer i Europa og i Canada og Australien hænger sammen med det fænomen, der betegnes som »åbne stofscener« [2] - lokaliteter, hvor der forhandles og indtages stoffer. De åbne stofscener er ikke godt for noget. Det er degraderende og uværdigt at udstille sin stofindtagelse i det åbne rum, hvor stofindtagelsen er utryg og præget af hastværk, hvilket øger risikoen for overdoser og for smitte. Og for de lokale beboere virker stofscenen skræmmende og medfører øget kriminalitet i området, affaldsproblemer mv.

Erfaringerne fra udlandet har klart vist, at en isoleret politiindsats mod stofscenen højst kan formå at flytte den til en anden lokalitet. Ligeledes har isolerede social- og sundhedspolitiske foranstaltninger været uden effekt. Stofindtagelsesrum, der kan fjerne en større eller mindre del af stofindtagelsen fra gaden, kombineret med et tæt samarbejde mellem politiet og social- og sundhedsvæsenet har vist sig at kunne reducere generne fra de åbne stofscener ganske betydeligt.

Stofindtagelsesrum befinder sig i et spændingsfelt mellem hensynet til den offentlige orden og hensynet til stofbrugernes helbred, hvor man forsøger at regulere et risikoforbrug af stoffer og samtidig mindske de gener, som dette forbrug påfører befolkningen. Det er ikke en nem balance, men erfaringerne fra udlandet viser, at det er muligt at tilgodese begge hensyn.

Det er klart, at Det mobile fixerum med sin begrænsede kapacitet med kun ca. ti besøg pr. dag mere har haft en symbolsk end en konkret praktisk betydning. Men erfaringer fra det mobile stofindtagelsesrum viser, at det også i København er muligt at drive stofindtagelsesrum.

KORRESPONDANCE: Peter Preben Ege, Enighedsvej 7A, 2920 Charlottenlund. E-mail: p.ege@dadlnet.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med lederen på Ugeskriftet.dk