Store forskelle i brugen af ny konsultation

Der er virkelig gang i et af tidens store sundhedsmantraer - forebyggelse - på Bornholm.

Omkring hver syvende bornholmer fik en aftalt forebyggelseskonsultation hos øens praktiserende læger i løbet af sidste års første tre kvartaler. Det fremgår af en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen over, hvor mange af de nye konsultationer - som blev indført med den seneste overenskomst - lægerne har ydet rundt omkring i de gamle amter sammenholdt med befolkningstallet (se tekstboksen).

Det er uden sidestykke rekord i Danmark. Gennemsnittet ligger på ca. det halve.

Noget kan naturligvis forklares med befolkningens sammensætning. Der er f.eks. mange ældre og mange borgere med livsstilssygdomme på Bornholm, så mange »indbyggere« er også »patienter« med potentiale for ydelser såsom forebyggelseskonsultationen.

Andet kan skyldes, at Bornholm er lille, og statistiske resultater har derfor tendens til at forstærkes. Der kan f.eks. være »lommer« med lignende profil i andre amter, men fordi det samlede område er større, forsvinder »lommerne« i det gennemsnitlige tal.

Og endelig kan der være udsving, som skyldes, at ydelsen er ny, og at lægerne skal vænne sig til at bruge den korrekt og ensartet.

»Der er stor forskel på, hvordan folk bruger den«, siger praktiserende læge Niels Jacob Nielsen i Rønne om 0106, som er ydelsens nummer. Og det kan han godt forstå.

»Personligt synes jeg, at det er svært at trække grænsen. Jeg snakker jo stort set altid forebyggelse med mine patienter. Er de overvægtige, ryger de for meget, drikker de? Det snakker vi om«, siger han.

Forskellene er da heller ikke begrænset til Bornholm. I det tidligere Sønderjyllands Amt er ydelsen f.eks. brugt til ca. ni pct. af indbyggerne, mens tallet i et andet udkantsområde - daværende Nordjyllands Amt - ligger på ca. 5,7 pct. Bundskraberne er daværende Århus og Viborg Amter med i omegnen af fem pct.

Patientens rolle

Men en generel snak om kost og røg m.v. er ikke nødvendigvis en forebyggelseskonsultation i overenskomstens forstand. Så Praktiserende Lægers Organisation har gennemført en række informationsmøder rundt omkring i landet for at undervise lægerne i den rette brug af ydelsen.

»Det er faktisk svært. Selve det overenskomstmæssige står ikke lysende klart. Det er muligt, at det på et tidspunkt bliver relevant med mere detaljeret vejledning«, siger praktiserende læge i Hvidovre, Kirsten Vinsand, som var en af underviserne i Københavnsområdet.

Skal man formulere en forskel til før, er de springende punkter, at konsultationen skal være aftalt på forhånd, og at patienten skal inddrages.

»Det er ikke nok, at patienten ringer og skal til kontrol for sin sukkersyge. Patienten skal selv gøre sig tanker om, hvordan vedkommendes tilstand skal håndteres«, siger Kirsten Vinsand.

For eksempel er det helt korrekt, når læger under en almindelig konsultation f.eks. tager blodprøver, ekg, BMI-målinger osv. af patienten og derefter har endnu en almindelig konsultation, hvor prøveresultaterne gennemgås. Herefter er der så mulighed for at aftale en af de nye, længerevarende forebyggelseskonsultationer, hvis der er belæg for det, og hvor patienten bliver bedt om at forberede sig.

Modellen kan bruges i forebyggelsesøjemed for såvel syge som raske patienter. De indledende konsultationer skal foretages af lægen - bl.a. fordi de kan indebære risikostratificering, og det samme gælder for øvrigt den »supplerende specifikke forebyggelseskonsultation«, som overenskomsten også indeholder. Men selve den »aftalte forebyggelseskonsultation« - 0106 - kan godt udføres af ikkelæger.

Link til ansat personale

Den mulighed har flere grebet. For eksempel den praksis i Skødstrup uden for Århus, som praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, Roar Maagaard, er med i.

Praksissen har tilknyttet en diætist, Nancy Nielsen, til at tage sig af samtaler om kost. »Det er populært. Patienterne er glade for tilbuddet. De er lidt benovede over, at vi har det«, siger Nancy Nielsen.

Roar Maagaard synes på ingen måde, at der går noget fra ham ved, at disse samtaler føres med en anden: »Det kunne jo være, at vi læger ikke er de bedste til det. Hos diætisten er det meget mere koncentreret - der tales kun om kost«, siger han.

Det er også blevet nemmere at henvise. Tidligere var det muligt for lægerne i huset i et vist omfang at henvise til diætist i amtsligt regi, men der var ret snævre rammer for, hvilke patienter der kunne henvises til hvad. De måtte f.eks. ikke være for overvægtige, og de måtte heller ikke lide af sukkersyge, for så skulle de sendes et andet sted hen.

»Nu kan vi henvise en meget større patientgruppe - hvad enten det er f.eks. fede børn, diabetespatienter eller folk med allergi«, siger Roar Maagaard. Den nye ordning gør det lettere for patienterne og kan muligvis betyde, at flere faktisk benytter sig af henvisningen. »De kan gå ud og få en tid med det samme, og de behøver f.eks. ikke køre til Århus. De kan få samtalen med diætisten i det system, de kender. Det betyder noget. Også selv om der kun er 15 km til Århus«, siger han.

I Lægehuset Østermarken i Aars er det også en ikkelæge, som tager mange af de aftalte forebyggelseskonsultationer. Og ikke kun når det drejer sig om kost. Lægerne kommer ind i billedet, hvis der er virkeligt store, røde alarmlamper, der blinker, men ellers er det sygeplejersken, som også er diætist, rygestopinstruktør, KOL-instruktør og astmainstruktør, der tager affære.

Ofte sker 0106-konsultationerne i forløb med 1-1, femugers mellemrum, hvis der er mange ting, der skal tackles - f.eks. både motion, kost og rygestop. »Vi prøver at fastholde patienterne uden at omklamre dem«, som en af lægerne i huset, Henning Skytte Andersen, siger.

For Aars-lægerne og sikkert også mange andre er det dog ikke så meget selve forebyggelsesindsatsen, som er ny. Det er betalingen, som den nye 0106-konsultation udløser. Honoraret er på næsten det dobbelte af en almindelig konsultation - netop fordi disse konsultationer typisk tager meget længere tid end de sædvanlige ti minutter, som en almindelig konsultation er sat til. Hertil kommer honorar for den supplerende, specifikke konsultation, hvis en sådan er nødvendig.

»Vi var godt i gang, også før forebyggelseskonsultationen kom. Vi blev bare ikke betalt for det. Nu kan vi gøre noget mere, og vi kan betale vores sygeplejerske for det«, siger Henning Skytte Andersen.

Antal forebyggelseskonsultationer fra januar til oktober 2006 fordelt på amter og i pct. af indbyggertallet

København og Frederiksberg Kommuner: 33.568 - ca. 5,7 pct.

Københavns Amt: 39.305 - ca. 6,3 pct.

Frederiksborg Amt: 29.975 - ca. 7,9 pct.

Roskilde Amt: 13.996 - ca. 5,8 pct.

Vestsjællands Amt: 23.567 - ca. 7,7 pct.

Storstrøms Amt: 20.397 - ca. 7,8 pct.

Bornholms Regionskommune: 6.287 - ca. 14,5 pct.

Fyns Amt: 41.005 - ca. 8,5 pct.

Sønderjyllands Amt: 22.748 - ca. 9 pct.

Ribe Amt: 11.427 - ca. 5 pct.

Vejle Amt: 21.042 - ca. 5,8 pct.

Ringkjøbing Amt: 15.316 - ca. 5,6 pct.

Århus Amt: 31.537 - ca. 4,8 pct.

Viborg Amt: 12.006 - ca. 5,1 pct.

Nordjyllands Amt: 28.394 - ca. 5,7 pct.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Danmarks Statistik