Behov for flere opfindere
To af disse opfindere er øjenlæge Jon Peiter Saunte og optiker Max Bonne fra Glostrup Hospital. I årevis har de haft det samme problem: Hvordan får vi skeløjede børn til at sidde stille under en øjenundersøgelse? Svaret er et periskop med en tegnefilm for enden, som det raske øje kigger på, så lægen kan få fred til at undersøge det skelende. Squint-Scope, som apparatet hedder, er i dag til test på Mayo Clinic i USA.
»Siden hen har vi fundet ud af, at apparatet kan bruges til undersøgelse af alle børn med øjenproblemer. I hele verden. For vi øjenlæger arbejder jo meget ens«, siger Jon Peiter Saunte, der gætter på, at der er omkring 200.000 øjenlæger på verdensplan, som potentielt kan få gavn af det danske Squint-Scope.
Der er spredte forsøg i sundhedsvæsenet på at finde flere opfindere blandt læger og klinikpersonale. Tidligere har Rigshospitalet udskrevet konkurrencen IdéRiget, hvor cirka 70 medarbejdere sendte gode idéer ind. Ti blev testet af i hverdagen. Netop nu lancerer Region Hovedstaden en opfinderkampagne målrettet sundhedspersonale på hospitaler og klinikker. På Nordsjællands Hospital har man ligefrem nedsat et innovationsteam, der er med til at udvikle det nye hospital, der skal stå færdigt i Hillerød i 2021.
Men spredte forsøg er ikke nok, mener eksperter. Innovationen skal systematiseres.
»Alle hospitaler – og formentlig også vores eget – kunne blive meget bedre til at udnytte medarbejdernes idéer,« siger Rune Holdt Mortensen.
Lars Winther er enig: »Jeg kunne godt tænke mig, at det offentlige sygehusvæsen var mere eksperimenterende. I stedet for at løse problemer ved at hælde endnu flere ressourcer ned i det samme bør man bruge ressourcerne på at tænke helt nyt«.
Men:
»Barriererne for innovation – netop i sundhedsvæsenet – er også meget store«, understreger han.
Gevinsten skal deles
Når hospitalslægen eller -sygeplejersken får en god idé til nyt udstyr, der kan patenteres, har de ifølge forskerpatentloven pligt til at fremlægge den for hospitalet og regionens teknologioverførselsenhed. Kan idéen udvikles til kommerciel brug, vil hospitalet og regionen i samarbejde med opfinderen forsøge at udvikle den. En eventuel økonomisk gevinst deles mellem opfinder, hospital og region. Regler, som var genstand for stor debat, da forskerpatentloven blev indført i 2000. Men kritikken lever stadig, fortæller Kasper Birkeholm Munk.
»Jeg møder sundhedspersonale, der siger: ,Hvorfor skal jeg aflevere min idé til nogle, der bare skubber papirer rundt?' Der er formentlig rigtig meget opfinderlyst, der går tabt«, vurderer han.
Men det synspunkt har vist sig ikke at holde stik, mener Jesper Allerup, mangeårig chef for Center for Regional Udvikling, der hjælper hospitalerne med at vurdere medarbejdernes opfindelser.
»Den bekymring har aldrig været begrundet. Ja, folk vil gerne tjene penge på deres gode idéer, men selv når de gør det, bliver de sjældent millionærer. Til gengæld giver det altid en stor faglig tilfredshed, når man har forbedret noget i sin egen og andres hverdag«, påpeger Jesper Allerup.
Lars Winther fra Innovationsfonden mener også, at forskerpatentloven fungerer okay som et kompromis mellem mange interesser.
»Den giver mening. Når hospitalet har stillet faciliteter til rådighed, skal de også have glæde af det«, siger han.
Mere end dimser
Forskerpatentloven gælder kun for udstyr, der kan patenteres og kommercialiseres. Det kan mange af de gode idéer sjældent, påpeger flere eksperter. Som når Nyt Hospital Nordsjælland arbejder på at opfinde »fremtidens stuegang«, så mest muligt foregår hos patienten. Det stiller nye krav til måden, der gås stuegang på. Eller når en ung medicinstuderende opfinder en app, der samler de mange kittelkort, der ligger i lommerne på især yngre læger. Appen MyMedCards kan hverken patenteres eller registreres som varemærke.
Dog siger Sarah Bach Munkholm, der står bag appen, som indtil videre har godt 5.500 brugere: »Det er det hele værd. Det er så fedt at lave noget, som hjælper andre« .
Forskerpatentloven dækker i realiteten kun en meget lille del af den innovation, der foregår i sundhedsvæsenet.
»Nogle af de idéer, som virkelig rykker noget, og som ender med at blive implementeret, er nye arbejdsprocesser«, understreger Jesper Allerup.
På Nyt Hospital Nordsjælland opleves manglende patenterbarhed af arbejdsgange eller tredelingen af indtægten ikke som en hindring for de gode idéer.
»Vi har slet ingen problemer med at identificere ildsjæle. Her er masser af folk med idéer, der gerne vil forbedre deres arbejdsdag. Den trang er sindssygt stærk«, siger innovationschef Rune Holdt Mortensen.
Tung proces
Men der er også andre forhindringer for innovationskraften i sundhedssektoren. Alene de regulatoriske krav er en kæmpe barriere, som tit bliver undervurderet, påpeger Lars Winther. Et godt eksempel er nyt medicinsk udstyr. Det skal ikke godkendes af Lægemiddelstyrelsen, men det skal stadig CE-mærkes, hvilket kræver omfattende dokumentation, herunder klinisk evaluering og risikoanalyse.
Den mølle har to pårørende til en stomipatient været igennem. Siden Ulrik Brandts mor blev syg med tarmkræft, har han arbejdet på at udvikle stomiudstyr, der reducerer lugt- og lydgener. Han har været i gang siden 2009 – med brugerundersøgelser, prototyper og dokumentation.
»Det er en meget tung og lang proces at udvikle nyt medicinsk udstyr. Når vi ser tilbage på de 7-8 år, der er gået, havde vi slet ikke forestillet os, hvad vi skulle igennem«, fortæller han.
Foruden de regulatoriske krav er der ofte også uigennemskuelige politiske interesser på spil i sundhedsvæsenet. For hvem skal betale for forbedringen? Er det de samme, som vinder ved den? Det kan ofte være svært at gennemskue, fortæller Lars Winther og giver et eksempel: Det er smart med nyt udstyr, der gør det muligt at overvåge svage patienter og registrere deres hjerteflimren derhjemme, men »det er ikke sikkert, at hospitalet vinder ved det device. For færre potentielle hjertepatienter på den specialiserede hjerteafdeling kan ultimativt betyde, at man bliver beskåret ressourcemæssigt«, påpeger han
Brug for hjælp
For at fremme innovationen er der brug for en tættere kobling mellem hospitalet og verden udenfor. Eksempler som Coloplast og Ambu viser, at sundhedsvæsenet ikke skal være bange for at invitere industrien indenfor, mener direktøren for Medicoindustrien, Peter Huntley, der organiserer 200 medikovirksomheder: »Historien er den samme for de fleste af vores medlemmer. De er startet med, at en behandler og tekniker er gået sammen om at udvikle et produkt, der mangler. Industrien og sundhedsvæsenet har gavn af hinanden«.
Innovationschef Holdt Mortensen mener også, at hospitaler skal blive meget bedre til at samarbejde med private aktører. »Det kræver nye typer kompetencer at realisere de gode idéer, forædle dem og udbrede dem«, siger han.
Som når øjenlægen og optikeren på Glostrup Hospital teamer op med en designer for at sikre, at deres Squint-Scope til skelende børn bliver lavet i farve og plastik, der minder om Lego-klodsen.
»Sundhedsområdet har ligesom de fleste andre brug for hjælp til at innovere. Designere kan rykke ved den måde, som tingene normalt ser ud eller fungerer på«, forklarer Sune Knudsen, vicedirektør i Dansk Design Center.
Kræver modig ledelse
Innovation kræver mod og beslutningskraft. For eksempel når man skal erstatte 500 kittelkort i papir med en app i stedet. Hospitalet sparer kopi- og lamineringspenge, men det kan stadig blive en dyr fornøjelse at købe en app til alle medarbejdere, hvis ingen bruger den.
»Det er ikke nogen hemmelighed, at en ledelse ofte har svært ved at tage beslutningen om at gå fra idé til implementering. Der kan være et kæmpe forbedringspotentiale, men tør vi? Sundhedsvæsenet er jo med god grund en nulfejlskultur«, påpeger centerchef Jesper Allerup.
Men innovation bremses også på medarbejderniveau. Ledelser undervurderer, at innovation ofte er en forandringsproces.
»Det er rigtige mennesker, der skal forandre sig, og der er altid en stor forandringsmodvillighed, når folk skal i gang med at gøre det nye«, forklarer Lars Winther.
Sidst, men ikke mindst gør den store travlhed i sundhedsvæsenet, at man i alt for høj grad måler på hastighed og besparelser på indkøb, mener Peter Huntley.
»Man måler ikke på innovation. Det er et problem for samfundet. Innovation er det, der for alvor kan ændre total cost i sundhedsvæsenet. Og det ser man slet ikke nok på«.
GUIDE