Skip to main content

Strengere krav til evidens i forebyggelsen

Journalist Christian Andersen, ca@dadl.dk

4. nov. 2005
4 min.

Læger er gode til forebyggelse. Faktisk de bedst uddannede på området. Alligevel har der været en opfattelse blandt andre faggrupper om, at læger ikke rigtigt vil være med til at lave sygdomsforebyggelse.

Det mener Henri Goldstein, ny formand for Lægeforeningens forebyggelsesudvalg, Sundhedskomiteen, og til daglig overlæge og leder af Afdelingen for Forebyggelse på Roskilde Amts Sygehuse Køge (RASK), landets eneste selvstændige sygehusafdeling for forebyggende medicin. Et af hans mål med formandskabet er derfor at lave om på lægers omdømme blandt andre faggrupper og fremme lægers position inden for forebyggelsen.

Han kan dog mærke, at forebyggelse er et område i medvind blandt læger, og han konstaterer med glæde, at andre faggrupper for alvor er ved at få øjnene op for lægers kvalifikationer inden for forebyggelsen, ikke mindst fordi der - endelig - er tiltrådt en læge, Sundheds-komiteens tidligere formand Else Smith, som leder af Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen.

Mere evidens vil styrke forebyggelses synlighed og anseelse i sundhedsvæsenet, understreger Henri Goldstein. Derfor er en af hans kongstanker, at man skal stille samme krav til evidens over for forebyggelse som til diagnostik og behandling. I forlængelse af den holdning er han med i et udvalg under Netværk af Forebyggende Sygehuse i Danmark, som arbejder på at lave DRG-takster for forebyggelsen.

Henri Goldstein vil arbejde for mere synlighed for både Sundhedskomiteen og forebyggelsen generelt gennem faglighed med artikler i Ugeskrift for Læger og andre medier, interne og offentlige høringer og diverse publikationer, men hans store bekymring er, at fagligheden og sagligheden kan komme til at vige til fordel for et populistisk indslag på 90 sekunder i TV- avisen.

Generelt er han kritisk over for det, som han kalder »plakatsøjleforebyggelsen« - de hurtige, højtråbende kampagner, som ifølge Henri Goldstein ikke altid hviler på megen evidens og sjældent har den ønskede effekt.

»En af grundene til, at læger måske ikke er så synlige inden for forebyggelsen er, at vi ikke går ud i offentligheden med hvad som helst. Der skal være dokumentation for det først«, nævner han.

Henri Goldstein mener, at lægers kompetence inden for forebyggelse kunne og burde styrkes endnu mere ved at ilægge et element af forebyggelse i videreuddannelse inden for alle specialer.

Den ny formand for Sundhedskomiteen kan kun anbefale, at andre sygehuse gør som RASK og etablerer en selvstændig afdeling for forebyggelse. Han pointerer, at der i hvert fald i de kommende regioner bør være mindst én lægeligt ledet forebyggelsesafdeling i hver region.

Det kan måske give tiltrængt plads til den tunge, længerevarende helbredssamtale, som er påkrævet for mange overvægtige, storrygere, alkoholikere og andet godtfolk, efter at fyrværkeriet fra den seneste forebyggelseskampagne har lagt sig.

Samtalen, den individuelle forebyggelse, er sørgeligt underprioriteret i det danske sundhedsvæsen, mener Henri Goldstein.

Han beklager, at systemet ikke giver de alment praktiserende læger mulighed for at tilbyde patienterne en generelt forebyggende sundhedsundersøgelse.

På RASK har han derfor taget initiativ til at lave landets - igen - første forebyggelsesambulatorium. Her bliver patienter med problemer med overvægt, alkohol og rygning henvist fra andre afdelinger til en grundig, individuel vejledning og rådgivning omkring forebyggende adfærd.

Henri Goldstein kan glædeligt konstatere, at der kommer flere og flere henvendelser om hjælp fra sygehusets afdelinger til både Afdelingen for Forebyggelse og Forebyggelsesambulatoriet.

Den etiske dimension ved forebyggelse har også optaget den meget vidtfavnende overlæge, dr.med. Henri Goldstein med det 31 sider lange curriculum vitae, som ud over specialet gynækologi-obstetrik og interessen for forebyggelse har publiceret og holdt foredrag om etiske, sundhedsøkonomiske og samfundsmedicinske emner - derudover er han i øvrigt cand.mag. i samfundsfag og historie. Ved siden af sine mange gøremål får han også tid til at drive deltidspraksis i gynækologi-obstetrik.

Han trækker fx en etisk grænse i de situationer, hvor en patient opsøger en læge for råd over for et sundhedsvæsen, som aktivt går ud med et forebyggende sundhedsbudskab til befolkningen. Trods klar evidens for en eventuel forebyggelsesindsats, mener Henri Goldstein, at det offentlige alligevel bør være varsom med at prædike sundhed i tide og utide.

»Vi kan i forebyggelsens navn bruge vores evidens til at forpeste befolkningen, så livet ikke længere er sjovt. Så har vi som læger og sundhedsvæsen overskredet en etisk grænse«, siger Henri Goldstein.