12 læger. Så mange har Styrelsen for Patientsikkerhed anmeldt til politiet i år. Det er seks gange så mange som de to tidligere år. Det kom frem i et åbent samråd, der handlede om Svendborgsagen og nogle af de mulige konsekvenser.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) adresserede i sit svar på udvalgets spørgsmål bl.a. den frygt, der er kommet for Styrelsen for Patientsikkerhed. Hun understregede, at den ikke må resultere i defensiv medicin. I stedet skal der fortsat lægges vægt på en lærende tilgang i sundhedsvæsnet, der blandt andet fremmes ved at indrapportere og behandle utilsigtede hændelser. Men hun fremhævede også, at det er helt i strammerpakkens ånd, at Styrelsen for Patientsikkerhed har fået flere muskler og beføjelser.
”I kølvandet på Svendborgsagen er der sat spørgsmålstegn ved, om Styrelsen for Patientsikkerhed med strammerpakken er blevet for aktivistisk i sin linje, at der er gået inflation i antallet af politianmeldelser. For at få fakta på bordet, har jeg bedt styrelsen om en opgørelse over udviklingen af politianmeldelser, som styrelsen har foretaget og den har vist, at omfanget er steget. Fra 2-3 anmeldelser for grov forsømmelse i 2015 og 2016 til 12 i 2017”, forklarer Ellen Trane Nørby og understreger, at det ligger i tråd med forventningerne efter strammerpakkens vedtagelse.
Sundhedsministeren satte de 12 anmeldelser i 2017 i forhold til de 40.000 læger med autorisation i Danmark og sagde, at det set i det lys ikke var så voldsomt, som det kan virke til i den offentlige debat.
”Jeg vil sige, at det er nødvendigt med en styrelse, der hurtigt kan stoppe de sundhedspersoner, der er til fare for patientsikkerheden. Det er fuldstændigt afgørende for at bevare det høje niveau af patientsikkerhed, vi har i Danmark, og en stærk styrelse forudsætter også, at styrelsen i så fald kan føre en åben dialog og er lyttende overfor de parter, der føres tilsyn med”, siger sundhedsministeren.
Hun noterede sig, at styrelsen har holdt en række møder med bl.a. Lægeforeningen og sygehusledelserne og ser det som et tegn på, at de forholder sig åbent til kritikken.
Der skal ses på ansvarsfordeling og journalføring
Ellen Trane Nørby ville ikke forholde sig til den konkrete sag, før der er afsagt dom i Højesteret, hvilket forventes at ske i marts 2018. Hun ville dog gerne sige, at hun betragter sagen som principiel og at reaktionerne i kølvandet har givet stof til eftertanke ift. journalføring og ansvarsfordeling.
”De reaktioner, der er kommet på baggrund af dommen fra Østre Landsret har givet stof til eftertanke og et behov for at overveje om reglerne om journalføring og fordelingen af ansvar er som de bør være og om de er fulgt med tiden. Derfor har jeg aftalt med Styrelsen for Patientsikkerhed, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal se på, om der er behov for revision af reglerne om journalføring”, siger Ellen Trane Nørby.
Arbejdsgruppen skal blandt andet se på, om der er bestemmelser, der ikke er tidssvarende og om der er krav, der er for vidtgående.
Styrelsen for Patientsikkerhed skal også nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på kravene til lokale ledelsers udarbejdelse af instrukser om bl.a. ansvarsfordeling, og sikre at de er klare og tidssvarende. Herunder ansvarsfordelingen mellem forvagt og bagvagt, som har været ivrigt diskuteret efter dommen i Østre Landsret.
