Suicidaladfærd blandt unge med spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser er omgærdet af mange myter. En går ud på, at patienterne er piger, der blot har forskruede ønsker om at ligne fotomodeller. Under deres ofte smilende og distancerende overflade er patienterne imidlertid forpinte og har, som Damsted et al [1] påviser, tit suicidale overvejelser. Det drejer sig således om en patientgruppe, hvis livskvalitet er betydeligt forringet, selv om den er heterogen.

Der findes lettere tilfælde, der svinder med en beskeden behandlingsindsats og invaliderende livslange og livstruende tilstande. Mange patienter når aldrig behandlingssystemet, men bærer deres sygdom i det skjulte. Det gælder både ved anorexia nervosa (AN), der er præget af benægtelse og af, at sygdommen giver en følelse af kontrol, og ved normalvægtige bulimia nervosa (BN)-patienter, der skjuler problemet for omgivelserne, fordi de er tynget af skyld- og skamfølelse over deres ukontrollerede og »ulækre« spisning. Endelig er patienterne jo ofte bevidste om det meget begrænsede tilbud af målrettet behandling og har af den grund heller ingen tilskyndelse til at nærme sig behandlingssystemet.

Der er utvivlsomt for både AN og BN et stort antal uerkendte og udiagnosticerede patienter. Ved undersøgelser med udgangspunkt i primærsektoren (i England) har man fundet incidenser på 4,7 for AN og 6,6 for BN pr. 100.000 pr. år [2]. Skønsmæssigt ses halvdelen af patienterne med AN i almen praksis og ca. 10% hos psykiatriske speciallæger, mens meget få tilbydes specialiseret målrettet spiseforstyrrelsesbehandling. Det giver rum for et gråt terapeutmarked af mere eller mindre seriøst tilsnit, hvor personlige erfaringer med spiseforstyrrelser ofte betragtes som en terapeutisk kvalifikation.

Opgørelser over dødeligheden af spiseforstyrrelser er vanskelig at foretage og behæftet med stor usikkerhed. Registerstudier over dødsårsager viser stor underrapportering af manifeste spiseforstyrrelser [3-5], og opfølgning af større materialer af spiseforstyrrede patienter er sjældne. Generelt er tallene 0,5-1% døde pr. års opfølgning for AN. Den standardiserede mortalitetsrate (SMR) er 3-8 gange den forventede i popula-tionen. Ren BN med normal vægt og uden komorbiditet har en meget ringe dødelighed [3-5].

Der er betydelig komorbiditet imellem både AN og BN og depression og angst, og denne komorbiditet kan naturligvis influere på suicidalraten.

En opgørelse over 935 AN-patienter fra et specialiseret spiseforstyrrelsesafsnit på Sct. Georges Hospital i London efter 5-35 år viser imidlertid en SMR på 1,003 altså en meget ringe overdødelighed. En sammenlignelig anoreksigruppe på 524 patienter fra Skotland [4, 5], hvor man ikke tilbyder specialiseret spiseforstyrrelsesbehandling, men lader patienterne indgå i almen psykiatrisk behandling, havde ved opfølgning 17 suicidier, 17 dødsfald relateret til underernæring og en SMR på 3,3. Der er således indikation for, at en specialiseret spiseforstyrrelsesbehandling kan reducere både selvmords-raten og somatisk død som følge af spiseforstyrrelser.

AN har omtrentlig samme forekomst som skizofreni i befolkningen, men anoreksi er i modsætning til skizofreni stedmoderligt behandlet i sundhedssystemet. Anoreksipatienter udskrives ofte efter få dages somatisk indlæggelse eller afvises med en henvisning til, at »vi har ikke nogen behandlingstilbud«. Sporadisk medieopmærksomhed på opsigtsvækkende sygehistorier har ikke ændret på denne skæve resursefordeling i sundhedssystemet: Tidlig opsporing og målrettet effektiv behandling er inden for spiseforstyrrelser mere undtagelsen end reglen, ligesom den palliative behandling af de få hårdt ramte patienter, der er behandlingsresistente, lader meget tilbage at ønske.

Øget indsats på området ville kunne helbrede en lang række patienter, forhindre lidelsesfyldte ungdomsår og forebygge unødvendige dødsfald.

Sundhedsstyrelsens rekommandationer på området trænger til at blive udmøntet i virkelighedens verden.

Korrespondance: Marianne Hertz, Psykiatrisk Klinik O 6213, Neurocentret, H:S Rigshospitalet, DK-2100 København Ø. E-mail: camilla.toelboell@rh.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet