I kølvandet på efterlysninger fra både læge- og patientside af et samlet journalsystem, opfordrer sundhed.dk til i stedet at bruge de løsninger, der allerede findes.
"Faglige organisationer, patientforeninger og politikere ønsker sig fra tid til anden et fælles nationalt system til håndtering af patientjournaler. Det kan lyde som en let og nærliggende løsning, men er det stik modsatte. Der er meget stor risiko for at det vil blive meget dyrt, meget forsinket og en stor skuffelse". Det siger Morten Elbæk Petersen, direktør for portalen sundhed.dk.
Udmeldingen kommer efter, at repræsentanter for både Lægeforeningen og Danske Patienter forleden i Nordjyske Stiftstidende efterlyse et samlet nationalt journalsystem, der kunne gøre det nemmere at dele sundhedsdata på tværs af regionerne.
Konsulent ved Region Nordjyllands it-afdeling Uffe Niebuhr var dog citeret for at henvise til netop sundhed.dk, som bl.a. rummer e-journalen med udtræk fra de lokale patientjournaler. Morten Elbæk Petersen har samme budskab.
"Selve det smarte i den danske samarbejdsmodel består i, at sundhedsvæsenets parter kan vælge egne systemer, men hele tiden samarbejder, så borgeren selv og relevante sundhedsfaglige kan få adgang til data på tværs af landet via sundhed.dk", siger han.
Han peger på tal, der viser, at mulighederne på sundhed.dk også bliver brugt:
"I femte måling i træk fra Center fra Sundhedsinformatik i perioden 2010 til 2014 er sundhed.dk den mest brugte applikation blandt sygeplejersker, læger og lægesekretærer – hvis man undlader at regne mailprogrammer som en applikation. Det er også ganske svært at finde en sundhedsfaglig, som ikke kender sundhed.dk. Kendskabsgraden blandt sundhedsfaglige er helt oppe på 87%, selv når man tæller portører og plejehjemsansatte med", siger han.
Endelig vil et nyt, samlet system også blive meget dyrt.
"Den danske model, som vækker misundelse i udlandet, er billigere end at halse efter en stor altomfavnende løsning – her skræmmer sporene fra udlandet. Faktisk er der jo ikke eksempler på, at én leverandør og ét system har haft succes i de lande, vi sammenligner os med. Vi har lagt mange kræfter i at integrere de over 100 forskellige datakilder i sundhedsvæsenet, så jeg vil gerne udfordre tanken om, at forskellige systemer er en udfordring – den har vi overvundet! Tænk i stedet på alle de svære fravalg, der vil blive nødvendige, når kun ét system skal kunne klare alt", siger Morten Elbæk Petersen.
I en kommentar til Ugeskriftet.dks omtale af artiklerne i Nordjyske Stiftstidende skriver Praktiserende læge Thomas Birk Kristiansen, at f.eks. laboratorieportalen fungerer "upåklageligt", og at epikriser fra bl.a. parakliniske undersøgelser er tilgængelige på sundhed.dk.
Men han skriver også, at sundhed.dk. "kunne fungere mere smidigt".
Det samme mener en anden kommentator - Henrik Skensved, som er gynækolog. Han skriver, at løsningen med udtræk af de lokale patientjournaler på sundhed.dk skal være "langt lettere at tilgå, end den er nu", hvis den "skal være til nogen nytte".
Samtidig bør lægerne og hospitalerne også selv oppe sig.
"Ikke mindst skal afdelingerne være forpligtede til at lægge journaldata op - nogle afdelinger gør det aldrig, nogle gør det med lang forsinkelse og nogle lægger kun elektive, men ikke akutte journaler op", skriver han.
Fra Lægeforeningens side er meldingen fortsat, at det nuværende system ikke fungerer godt nok.
”Jeg er bestemt klar over, at det er dyrt og svært at etablere et mere ensartet system. Der er helt rigtigt også blandede erfaringer fra udlandet. Men det ændrer ikke ved, at det nuværende system ikke fungerer tilfredsstillede, og at kritikken er udbredt i de kliniske miljøer", siger Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing.
"Det er afgørende, at læger og andre sundhedsprofessionelle hurtigt kan udveksle de nødvendige informationer på tværs af sundhedsvæsenet”.
