Sundhedsforsker Helle Johannessen mener ikke, at de fem millioner kroner på finansloven 2016 er noget nær nok, hvis Danmark vil have mere viden og forskning om alternativ behandling.
Landets politikere besluttede sidste år at bevilge fem millioner kroner i finansloven 2016 til at styrke forskning i og viden om alternativ behandling.
Men det er ikke i nærheden af nok, hvis Danmark reelt vil have mere viden om alternativ behandling, mener Helle Johannessen, sundhedsforsker ved Syddansk Universitet.
“Politikerne beslutter fra tid til anden at give nogle penge til forskning i alternativ behandling. Men fem millioner er ingenting i det store billede og lidt som et hold kæft-bolsje til både patienterne og forskere med interesse for området”, siger hun.
Gennem en årrække er der sket en markant stigning i brugen af alternativ behandling. Ifølge Sundhedsstyrelsen brugte ti procent af danskerne det i 1987, hvor 27 procent brugte det i 2013.
Sundhedsstyrelsen har givet fire af de fem millioner kroner til fire forskningsprojekter. Kun patientforeninger kunne søge pengene. Kræftens Bekæmpelse fik en million kroner, som de har valgt at bruge på et litteraturstudie, som Helle Johannessen er hyret til at være forskningsleder på.
Skønt hun selv er glad for at skulle forske i området, forstår hun godt, hvorfor kun få læger prioriterer at forske i området: “Lægerne er generelt ikke positive over for alternativ behandling og fokuserer i stedet på forskning i konventionel behandling, hvor de kan få større resultater, hvad angår helbredelse”.
Hun forklarer, at lægerne ikke bruger tid på forskning i alternativ behandling, fordi der ikke er penge i det, og fordi sundhedssystemet i forvejen er presset.
Asbjørn Mohr Drewes er overlæge og klinisk professor ved Aalborg Universitet og udgiver snart et studie i tidsskriftet Pancreas om akupunkturs effekt på lidelser i bugspytkirtlen.
Men selvom han er en af de få læger, som gerne vil bruge tid på forskning i alternativ behandling, har han ikke kunnet få del i finanslovspengene.
Til hans forskning var der ikke nogen relevant patientforening, som kunne ansøge sammen med ham. Derfor mener han ikke, at politikerne gør et seriøst stykke arbejde, når de vælger at udelukke nogle sundhedsprofessionelle. Han mener, at der skulle gøres mere for at sikre et samarbejde med grupper, der har erfaring med forskning, for at sikre, at studierne blev gennemført på en videnskabelig måde. F.eks. at der udvikles metoder, så der er en kontrolgruppe at sammenligne med.
“Hvis ikke, er pengene spildt. Og det er oveni, at fem millioner ikke er meget i forskerverdenen. Det virker derfor mere, som om det handler mere om at få et godt politisk outcome end at få den bedste forskning”, siger Asbjørn Mohr Drewes.
Fakta
Formand for Sundhedsudvalget, Liselott Blixt (DF), mener, at det er for tidligt at sige noget om effekten fra de fem millioner kroner. Og det er sundhedsforskerne til dels enige i.
Når det er sagt, synes Liselott Blixt ikke, at Danmark altid skal gøre, hvad lægerne synes: “Patienterne bruger alternativ behandling. Derfor skal vi give dem en form for dokumentation – også selvom dokumentationen ikke kan blive, lige som lægerne vil have den”, siger hun.
“Men jeg vil da gerne have flere penge til forskning i alternativ behandling. Lige nu har vi de fem millioner, og det er det. Vi ved godt, at fem millioner ikke er meget, og det er også derfor, kravene til brugen af pengene har været så stramme”.
