Sundhedsminister: Alle kritiserede læger skal fortsat hænges ud i gabestokken

108 læger og andre sundhedspersoner blev i 2012 hængt offentligt til tørre på Patientombuddets hjemmeside.

Det skete, fordi de modtog kritik i klagesager i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Den praksis mener sundhedsminister Astrid Krag (SF) skal fortsætte:

»Jeg ser umiddelbart ingen grund til at ændre den nuværende offentliggørelsesordning«, siger hun og fortsætter:

»Det er vigtigt, at der er fuld gennemsigtighed i forhold til sundhedspersoners arbejde. Patienterne skal have mulighed for at træffe en kvalificeret beslutning om, hvilken sundhedsperson de ønsker at blive behandlet af, og derfor skal de også let kunne indhente oplysninger om, hvilke læger, tandlæger og andre sundhedspersoner der har fået kritik i en patientklagesag«.

Lægeforening: Gabestok skal ændres

Meldingen kommer efter, at Lægeforeningen har opfordret sundhedsministeren til at ændre Patientombuddets »gabestok«, når patientklagesystemet skal evalueres næste år.

Lægeforeningen mener, at Sundhedsstyrelsen fremover i hvert enkelt tilfælde bør vurdere, om det har relevans, at en læges navn offentliggøres:

»Sundhedsstyrelsen skal vurdere, om lægen udgør en fare for patienternes sikkerhed. Kun hvis det er tilfældet, skal lægens navn offentliggøres«, siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen, og fortsætter:

»Som det er i dag, kan gabestokken reelt ikke bruges til det, som egentlig er formålet med den – nemlig aktuel og reel information til patienter om læger, der er til fare for patientsikkerheden. I mange tilfælde har de sager, som fremgår af gabestokken, ingen betydning for patienternes sikkerhed. Det er eksempelvis sager, hvor læger har lavet administrative fejl. Det kan også være sager, som ligger langt tilbage i tiden, og som lægen for længst aktivt har rettet op på«.

Krag: Der findes jo et filter

Sundhedsministeren fastslår, at der er »klare offentliggørelseskriterier. Og bortset fra kritik i forbindelse med kosmetisk behandling er det alene kritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse, der offentliggøres. Der er dermed indbygget et ,filter‘ for, hvilken kritik der bliver offentliggjort, og derfor er der heller ikke læger, som med navns nævnelse bliver hængt ud, fordi de har begået én enkelt mindre administrativ fejl«.

Ministeren mener også, at man skal »passe på« med at blande de forskellige sundhedsmyndigheders kompetencer sammen:

»Derfor mener jeg heller ikke, at Sundhedsstyrelsen så at sige skal godkende, hvilke sager Patientombuddet ikke skal offentliggøre«, siger hun.

Gabestokken blev indført i 2006 og blev også dengang voldsomt kritiseret af Lægeforeningen. Næste år skal patientklagesystemet evalueres.

Et andet kritikpunkt fra Lægeforeningen går på, at de offentliggjorte navne florerer på nettet længere end de to år, der blev aftalt.

Astrid Krag kalder det »ganske fornuftigt«, at navnene ikke skal optræder længere:

»Det er jo ikke meningen, at den enkelte læge skal optræde på nettet for tid og evighed«, siger hun, men fastslår samtidig, at hun endnu ikke åbner posen for, hvilke justeringer hun eller ministeriet er parate til.

Venstre støtter minister

Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde støtter ministeren i, at navnene fortsat skal offentliggøres:

»Det er menneskeligt at fejle, og det ved patienterne også. Hvis man nægter patienterne adgang til afgørelser vedrørende sundhedspersoners faglige virksomhed, så svarer det reelt til at sige, at patienterne ikke kan finde ud af at forholde sig afbalanceret til de konkrete fejl, der sker. Det er jeg ikke enig i. Patienterne er altså ikke dumme, og vi mener fortsat, at der generelt skal være åbenhed om afgørelserne, hvor en læge har fået en påtale fra Patientklagenævnet«, siger hun.

Sophie Løhde understreger dog, at det ikke er det samme som, »at alting er perfekt«. Derfor vil hun også lade både Lægeforeningens og andet sundhedspersonales erfaring med ordningen »indgå i de videre overvejelser«.

Venstre er også klar til at se på formidlingen ved afgørelserne, så patienterne på en »korrekt og forståelig måde kan se, hvad lægen har fået påtalen for«.

»Til gengæld er det uacceptabelt, hvis Patientombuddet med stor forsinkelse offentliggør navne på læger, der har fået kritik af Patientombuddet. Loven indeholder en helt klar grænse på to år, og den skal naturligvis respekteres. Det er to år fra afgørelsen. Det er ikke to år fra, hvornår Patientombuddet tilfældigvis opdager eller overser en afgørelse«, siger Sophie Løhde.

DF er enig

Lægeforeningen høster dog støtte fra Dansk Folkeparti. Her er ordfører Liselott Blixt »fuldstændig enig«.

»Jeg synes også, at det er forkert, at den læge, der skærer benet af den forkerte patient, skal stå på samme liste som den læge, der kommer til at glemme et komma i journalen. Det er to forskellige fejl. Vi skal være bedre til at finde ud af, hvordan vi kan gøre det her klart«, siger hun.

Patienter: Kun ved alvorlige fejl

Ifølge Lars Engberg, formand for Danske Patienter, vil det være »fornuftigt«, hvis man i forbindelse med evaluering af patientklagesystemet ser på, om der er behov for at opstille kriterier for, hvornår lægers navne skal offentliggøres:

»Administrative fejl eller lignende kan også have alvorlige konsekvenser for patienter, og derfor er det naturligvis vigtigt, at der foretages en opfølgning og en læring, så fejlene ikke gentager sig. Men i Danske Patienter tror vi grundlæggende på, at kvalitetsopfølgning og tilsyn er mere effektivt til kvalitetsforbedringer end straf og gabestok, så redskabet skal kun benyttes, når det er alvorlige fejl«, siger han.

Danske Patienter påpeger, at det er »afgørende«, at patienter fortsat har mulighed for at få oplysninger om læger, der kan være til fare for patienternes sikkerhed – ; eller som på anden måde udøver en lægegerning, der kan have negative konsekvenser for patienter.

Myndigheder, sundhedsprofessionelle og patienter bør derfor i samarbejde udarbejde nogle kriterier, der gør det gennemskueligt, hvornår en læge skal registreres på listen.

Læs også leder på side 1003 og fokus på side 1014.