Sundhedsminister vil have opgaveglidning uden lovændring

Det er tydeligvis ikke sundhedsminister Jakob Aksel Nielsens kop te at skulle ændre på autorisationsloven for at få gang i den opgaveglidning, der snart længe har været talt om, men som efter ministerens mening slet ikke er kommet i gang. Alligevel var det netop den trussel, som ministeren havde i sin ene hånd, da han mødte frem til Lægemødet.

I den anden hånd havde han en opfordring til dialog mellem parterne i form af en invitation til trepartsforhandlinger. Sygehusejerne og de faglige organisationer skal deltage, og ministeren selv vil for bordenden gøre sit til at opgaveglidningen for alvor kommer frem.

»Opgaveglidning er noget, der bare skal komme gang i. Der har været snakket rigtig længe, og de rigtige ting har været sagt rigtig længe. Men jeg synes ikke, der sker nok. Jeg er ægte utålmodig på dette område«, siger ministeren.

I hånden havde han et våbeb, som han ikke lagde skjul på, næppe vil blive brugt, fordi det ville være uklogt, sagde han selv:

»Jeg har ikke noget ønske om at gribe ind med lovgivning. Jeg tror, det vil være en dårlig løsning, fordi sundhedsvæsenet er en dynamisk verden, hvor faggrupperne hele tiden lærer noget nyt - og lovgivning har det med at være statisk. Men hvis ikke parterne kommer i gang - og viser den bedste vilje - kan det være nødvendigt at gøre det næstbedste«.

FAS' formand, Erik Kristensen, synes, det er en glimrende ide med et trepartsmøde.

»Det er den eneste måde at gøre det på. Og det med truslen om lovgivning - tja, måske er det meget godt med en nihalet pisk i baggrunden.«

Handling nu

Ministerens nye tiltag kommer før regeringens task force, hvor parterne faktisk netop diskuterer erfaringer og ideer med opgaveglidning, kommer med sit udspil. Det er meningen, at task forcen før sommer skal udgive et - formentligt - kæmpekatalog over eksempler på den opgaveglidning, der faktisk finder sted i dag.

For det er muligt inden for den nuværende autorisationslov, og det sker allerede nu. Det anerkendte ministeren også.

»Jeg anerkender, at meget er sket. Men det er svært at synliggøre. Derfor vil jeg sige: I må hjælpe med at synliggøre den indsats, der er gjort. Nu indleder vi trepartsforhandlinger. Og der vil jeg se resultater.«

Jens Winther Jensen slog fast, at opgaveglidning hele tiden skal have fokus på, at det skal være til gavn for patienterne. Han tog i øvrigt mod invitationen - med en opfordring:

»Lad os også tage de faglige miljøer, de videnskabelige selskaber med, til trepartsforhandlingerne. Kardiologerne kan fortælle om, hvilke muligheder der er inden for kardiologien. Ambulancefolk ved, hvordan der kan ske opgaveglidning i det præhospitale. Så bliver det konkret, frem for at diskutere overordnet for at lave lovgivning.«

I den efterfølgende debat kom flere deltagere med yderligere eksempler på opgaveglidning, blandt andet inden for psykiatrien og i almen praksis er der eksempler.

Over for Ugeskriftet gav ministeren udtryk for, at han ikke er til sinds at modtage opfordringen om at invitere de faglige miljøer med:

»Det er ikke sikkert, at de skal være med ved forhandlingsbordet. Men de skal være med til at levere viden til forhandlingerne.«

Hvorfor opgaveglidning

Opgaveglidning i sundhedsvæsenet går ud på at få opgaverne gjort af de sundhedspersoner, der mest hensigtsmæssigt kan gøre det. Det er for eksempel ikke hensigtsmæssigt, at læger udfører lægesekretæropgaver, som det nogle gange forekommer. Spørgsmålet er aktualiseret af mangelen på læger og sygeplejersker. Der er eksempler på opgaveglidning mellem mange faggrupper, hvor en faggruppe bliver opkvalificeret til at udføre bestemte funktioner.

Tidligere i år foreslog sundhedsordførerne fra Venstre og Konservative, at etablere en videreuddannelse til klinisk ekspertsygeplejerske. Det vil blandt andet betyde, at sygeplejersker skal have en vis ordinationsret, hvormed de lægger op til at, autorisationsloven skal ændres. Det har Lægeforeningen af flere årsager protesteret imod. Det er Lægeforeningens pointe, at det allerede i dag inden for den gældende lovgivning er muligt at lægge lægelige opgaver ud til sygeplejersker i delegation. Dermed forbliver ansvaret for behandlingen entydigt lægens.